Må stjæle sig tid til børn og familie

Karin har skiftende arbejdstider. Arbejdstiden er forskellig fra dag til dag på brødfabrikken, hvor hun arbejder: Mandag fra kl. 06.00 til 15.30, tirsdag og onsdag fra 8.00 til 15.00, fredag fra kl. 8.00 til 16.00. Men det præcise mødeskema for ugen kommer først torsdagen før. I pakkeriet er mødetiderne forskellig i døgndrift.
Da børnene var små, foregik det med cyklen i den ene hånd og barnevognen i den anden, når vuggestue og arbejde skulle nås.
Familiens spisetider, hvor de kan være sammen, må aftales fra dag til dag – afhængig af mødetider.
I ugerne med aftenarbejde ser Karin sin mindste datter 1 time om morgenen inden skolen og en halv time om eftermiddagen inden hun skal på arbejde. For “at stjæle sig lidt tid” til at hele familien kan være sammen, går datteren tidligt i seng, vækkes igen ved 23-tiden og går sammen med faderen ned og henter Karin.
Så kan de nå at snakke lidt sammen på hjemvejen.

Fra tidlig morgen
Bente arbejder på fast daghold på en småkagefabrik. Hun står op kl. 5.15. Ordner morgenmad, får sin dreng op, der skal afleveres på fritidsordningen kl. 6.30. Bente og hendes mand møder begge kl. 7.00. Hun har fri kl. 15.30. Indkøb ordnes på vej hjem. Hendes mand henter drengen efter arbejde. Når alle er hjemme igen bruger de en lille halv time eftermiddagskaffe. Og så skal det gå stærkt for Bente med at have aftensmaden klar til kl. 17.30.
Opvask og madpakker klares i fællesskab, derefter har Bente lidt tid med sin dreng inden han skal i seng kl. 19.15. Rengøring ordner Bente om fredagen, hvor hun har tidligere fri, inden mand og barn kommer hjem. Tøjvask og øvrigt husarbejde må ordnes i week-enden. Når Bentes dreng bliver 9 år, kan han ikke længere gå i skolefritidsordningen og må selv klare sig om morgenen og efter skoletid.

Sove med vaskemaskinen
Jette arbejder på slagteri om natten. Selvom hendes arbejdstid starter kl. 22.30 har hun ikke fri om dagen. Hun er hjemme kl. 6.50, får børnene ud af sengene, givet dem morgenmad. Kl. 7.45 skal de køres i skole. Børnene er stressede, Bente jager, det eneste hun tænker på er at nå hjem og sove, inden de kommer tilbage fra skole.
Kl. 8.15 er hun tilbage igen – i seng kl. 8.30 og op igen kl. 14.00. Efter at have hentet børnene i skole og daginstitution står den på opvask, madpakker og aftensmad, som familien spiser sammen. Børnene kommer i seng ved 20.00-20.30 tiden.
Hvis Jette ikke når tøjvasken færdig, inden hun skal ud af døren kl. 21.00, må hun forsøge at sove næste dag samtidig med at vaskemaskinen kører. Om fredagen står hun op allerede kl. 12.00 igen – efter 3 1/2 times søvn – for at nå at gøre rent. På den måde kan Jette nå at være sammen med sine børn 4-5 timer i døgnet.

Hvem bestemmer
Sådan er hverdagen i mange af dagens børnefamilier i dag, hvor kvinden er ufaglært. Arbejdstider, arbejdstidens længde, familie, børn og husarbejde passer bare ikke sammen. Og det er arbejdstiden der bestemmer.
Det er den lange arbejdsdag eller arbejdsnat, der dikterer, hvor længe og hvordan man kan være sammen med sin familie. Er der transporttid oveni stjæler den yderligere kostbare timer og minutter.
For at være sammen med børnene og tage sig af dem kræves der minutiøs og stram planlægning. Det er ikke kun på ens arbejdsplads at tempoet er skruet op og man hænger i en nøje udregnet tidsplan.
Enhver forældre ved at kombinationen af trætte børn og voksne, forsøget på at nå at hjælpe med lektier samtidig med man laver aftensmad, dækker bord og rydder op – kort sagt ulvetimen er dømt til kaos, hvis ikke alt planlægges nøjagtigt og en stor del af husarbejdet holdes væk fra den tid man har til børnene.
Det må så tages fra den tid, man skulle have sovet i eller fra det, som noget så smukt kalder ens fritid.

Tiden strammes
Selv med den bedste disciplin, planlægning og opbud af ens kræfter slår det ikke til. Hver dag er der ting der ikke blev nået. Opvasken løber ingen steder, men børnene! Pludselig er tiden gået, alt det du ville have gjort for dem og sammen med dem er for sent. Man må håbe de klarer den.

Den fleksible arbejdstid for nogle klasser og lag måske til at leve med. De kan betale sig fra husarbejde og børn med hjemmeservice, tilskud til ung pige i huset og den slags. For dem betyder fleksibel arbejdstid som reglen bare at de selv kan bestemme hvornår de møder om morgenen bare de når deres arbejde.
Men i industrien, i butikker, i servicefag, i det offentlige omsorgsarbejde betyder det hurtigere stiftende arbejdstider, flere arbejdstider udenfor normalarbejdsdagen, der ikke engang længere kompenserer med højere løn. Det tyder endnu færre timer og minutter sammen med børn og familie. Det betyder endnu strammere planlægning døgnet igennem for at få enderne til at mødes.
De danske kvinder arbejder langt mere i dag og har længere arbejdsdage end kvinder i resten af Europa. De danske børnefamilier arbejder også langt mere end tidligere og har samme Europarekord. I starten af 90erne viste undersøgelser, at 90 % af alle kvinder i arbejde og med børn ønskede nedsat daglig arbejdstid. Det samme gjorde over halvdelen af alle mænd med både arbejde og børn. Siden da er tiden blevet strammet endnu en skrue.
Regeringen har i deres nyeste 10-års rapport lagt frem, at vi skal arbejde mere og længere. Det er devisen i EU. Men den går ikke: Den daglige arbejdstid skal sættes ned, så vi får en 6 timers arbejdsdag.

Dorte Grenaa
KP4, 2001