Vores velfærdssamfund bløder! Derfor er det nu tid til at vise, at vi står sammen på tværs af fag! skrev sosu-gruppen, der var initiativtager til den landsdækkende demonstration d. 24. september “Fælles sag på tværs af fag”. Og det var det der skete – med kæmpe gejst blev der gennemført demonstrationer i 3 byer. Reportagen opdateres løbende med taler fra demonstrationerne. Opdateret med videoer
København
Demonstrationen blev en hjertevarm markering af den voksende solidaritet mellem mennesker på tværs af fag og sektorer, der gennem de seneste år har ulmet fra basis og egentlig bare har ventet på at blive grebet.
Det er en gruppe af social og sundhedsmedarbejdere der har taget initiativ til demonstrationen inspireret af sygeplejerskernes fortsatte kamp på trods af regering og fagtop, som del af en landsdækkende markering under parolerne “Fælles sag på tværs af fag” og “Nok er nok – sosu’erne siger stop”.
Første taler på scenen var Kirsten Trine Larsen, sosu-hjælper, der fortalte om en hverdag så presset og fuldt af politisk svigt og fagforeningssvigt. Om borgere der ikke får den støtte de har brug for og om kolleger der bryder sammen og alligevel møder ind til de samme urimelige arbejdsvilkår dag efter dag, uge efter uge, til de bliver syge af stress. Det var tydeligt at mærke, at sosu-erne har fået nok af de arbejdsvilkår de bliver budt, hvor deres høje faglighed igen og igen bliver talt ned og er ringe lønnet.
Læs hendes tale her “Det er sgu ikke sjovt at gå på arbejde!”
Næste taler var lærer Karna Larsen, der fortalte om en presset folkeskole og tilsvarende pressede lærere, der i stedet for at arbejde for en folkeskole hvor børn kan opleve og udfordre deres egen alsidighed, skal servicere et politisk mål og testregime, der skal sortere mennesker i “de der dur” og “de der ikke dur”.
Læs hendes tale her Det os på gulvet. Vores stædige og modige kamp sammen. Der vil gøre forskellen
SE DEN PÅ VIDEO HER
Hun kom med opfordringen om at tro på at vi selv har styrken og viljen til den forandring der er brug på.
Derefter gav bandet Fri Galaxe 3 fede numre og opmuntrende ord om at stå sammen og sige stop, med på vejen.
Derefter kom Sygeplejerske Vibeke Kline Frost på scenen. Hun talte om hvordan sygeplejerskernes arbejdsforhold er blevet sjoflet gennem mange år og manglen på kollegaer til at løfte opgaverne. Hun opfordrede til at benytte kommunevalget til at tale med de forskellige politiske kandidater om forholdene i den offentlige sektor.
Læs hendes tale her Velfærdssamfundet brænder! Politikerne må vågne op
Efter sygeplejerskerne var de pædagogiske fag repræsenteret i form af Danielle Mercier og Nina Boelslund Nielsen. De fortalte om vilkår i daginstitutionerne, der bestemt ikke er for børn. Og om hvordan de havde valgt at sige deres job op af samvittighedsmæssige årsager.
Sidste taler var Kristian Kaa fra strejkestøttekomiteen i Frederikssund. Han fortalte levende om hans oplevelser og den store opbakning fra befolkningen de i de seneste 3 måneder har oplevet, når de har været på gaden i Frederikssund for at støtte sygeplejerskerne i deres kamp.
Mille Stagsted fik det hele til at hænge sammen som konferencier og introducerede talerne på en kærlig og humoristisk måde, der ikke mindst udstillede arbejdsgiverne.
– og midt i det hele kom stilladsen kørende med stormfaner og horn i Københavns myldretrafik med en velset opbakning til demonstranterne.
Fælles for talerne var stor taknemmelighed over at initiativet var taget og der var tro og håb om at solidariteten og kampen herfra bare vil vokse. At vi i fællesskab giver arbejdsgiver ansvaret for at tingene fungerer tilbage.
Odense: Stemningsrapport fra demoen “Fælles sag på tværs af fag”
I blæst og støvregn samles vi på pladsen foran banegården i Odense til demonstration for den fælles kamp for bedre løn- og arbejdsforhold for sygeplejersker, sosuassistenter, sosuhjælpere. Stemningen er god og soundboxen leverer god og mobiliserende musik fra bl.a. Savage Rose, Natasja, Pete Seeger, Tracy Chapman.
Jan Nielsen fra Odense Strejkestøttekomite byder velkommen og overlader ordet til Rikke Boje Witt, der er sygeplejerske i Svendborg. Rikkes tale, der kan læses andetsteds på kpnet, er kraftfuld, præcis, humoristisk og fremadrettet.
Det er meget mobiliserende at høre Rikke, og tilhørerne er levende med hele vejen igennem. Som et ekstra skub fremad i kampen har Rikke ”medbragt” en hel flok kolleger og en musiker, der afslutter Rikkes tale med en sang for bedre løn- og arbejdsforhold. De leverer et fedt show, der løfter den gode stemning yderligere. I parentes kan det bemærkes, at sangen blev skrevet af Rikkes mand til sygeplejerskestrejken i 2008, – og den er stadig lige aktuel. Rikkes tale kan læses her
Næste punkt på dagsordenen er oplæsning af den stressramte sosuhjælper Gert Stenholt Madsens tale.
Gert er på grund af stress sygemeldt og ude af stand til selv at møde op. Talen gav et værdifuldt indblik i de vanvittige arbejdsforhold, sosuhjælperne er sat til at arbejde under, samtidig med at regeringen påstår, at de har gode forhold.
Deltagerne i demoen lyttede og bifaldt budskabet i talen, som er offentliggjort andetsteds på KPnet.dk: Flere varme hænder – ikke flere kolde politikere!
Igen var der god musik og Jan Nielsen fra strejkestøttekomiteen opfordrede deltagerne til at gå lidt rundt og få diskuteret situationen i det danske sundhedsvæsen og mulige nye tiltag med andre i demoen.
John Jeppesen fra Odense Strejkestøttekomite var næste taler. Deltagerne i demoen lyttede og bifaldt budskabet i talen, som bl.a. var, at de tre demoer i hovedbyerne denne fredag var et kraftigt udtryk for at regeringsindgrebet ikke havde knækket sygeplejerskernes kampmod, men tværtimod havde bevirket at der var vokset en helt ny protestbevægelse frem af offentligt ansatte på tværs af fag. Med mål og krav om både bedre løn og arbejdsvilkår for alle ansatte i velfærdssektoren, og kamp for den offentlige velfærd for hele befolkningen.
Selv stødte jeg på en sygeplejerske, der havde kraftige overvejelser om at søge en anden levevej, fordi ingen er i stand til i længden at holde til de arbejdsbetingelser, man byder sygeplejerskerne. Hun havde i sit arbejde oplevet, hvordan der igennem en årrække er blevet skåret alle steder, og at der er stadig færre personer til at varetage stadig flere opgaver. Hendes konklusion var, at hun ikke længere mente sig i stand til at stå inde for arbejdet under de betingelser, man byder sundhedspersonalet.
En anden demonstrationsdeltager var for nyligt blevet sygemeldt med stresslignende symptomer. Han var bange for sit eget helbred, men i mindst lige så høj grad bange for vores sundhedssystems helbred. Efter hans mening styrede regering og Folketing lige imod en total nedsmeltning af det danske sundhedssystem, hvis ikke der blev lagt en anden linje. Men som han sagde: ”Den anden linje kommer ikke fra Folketinget, den kommer fra folkene på gulvet og på gaden.”
Man sluttede af med med lidt musik og snakken gik. Med engagerede deltagere der ikke lige gik op i hvor mange man var i dag, men at noget nyt nedefra er under udvikling.
Mod slutningen af demonstrationen brød solen igennem og vi kunne gå videre med en sikker viden om, at kampen fortsætter med nye strejker på mandag.
Kampen fortsætter!
KJ, Odense
Rikke Boje Witts tale kan læses her:
Tid til forandring, tid til retfærdighed, tid til ordentlige arbejdsforhold – tid til ligeløn!
Århus: Det er nu vi siger STOP!
Sygeplejerske Gitte Raaby Møller slog fast: Det er nu alle faggrupper siger fra. Velfærden bløder med besparelse efter besparelse. Tak er godt, men langt fra nok. NU er det NU vi siger STOP! Det er en fælles sag – og det er det der skal til for at politikerne forstår at nu er det NOK!
Sosu-assistent Anette, der var kommet fra Vejle fortalte til KPnet:
Jeg blev uddannet i 2007 og arbejder på et akutafsnit og har tidligere arbejdet på akutmodtagelsen på Vejle Sygehus. Og tingene skrider mere og mere. Vi har mange flere opgaver, og det er et lortesystem at arbejde i. Dokumentationen tager en masse tid, og den skal laves 117 steder og efter systemer hvor en opgave der kunne tage en halv time måske tager halvanden.
teksten fortsætter under billedet
De folk vi tager os af bliver også mere og mere syge og plejekrævende med både akutte og kroniske sygdomme. Mange gange har man brug for at være to om en opgave, men der er bare ikke hænder nok. Så vi kan ikke overholde arbejdsmiljøreglerne. Vi kan heller ikke få tid til f.eks. at hjælpe svage patienter med at spise. Det kan måske tage en time, og det har vi ikke. Reelt sulter folk ihjel.
Jeg er netop blevet kaldt til tjenstlig samtale for at have givet arbejdsmiljørepræsentanten en røffel. Det kan godt være man siger vi har ytringsfrihed, men bruger man den ryger man ud af vagten. Men når man ikke kan italesætte problemerne bliver de jo aldrig løst.
Det ser ud som om politikerne ønsker amerikanske tilstande, hvor det hele er privatiseret. Og det er hele vejen rundt, for borgerne, patienterne og os, det her påvirker os allesammen.
Jeg tog til Århus for at støtte op. Vi skal have politikerne til at høre efter – vi skal være flere ansatte. Så vi må organisere os i grupper og komme igennem til medierne. Jeg tænker vi skal organisere os tværfagligt og ikke holde os til at brokke os hjemme over kaffen. Vi skal vise hvad vi er til, sluttede Anette.
På demonstrationen blev det slået fast, at vi må tage nye skridt, og nye meldte sig som aktive.
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
