FÆLLES SAG PÅ TVÆRS AF FAG: ”Vores bevægelse fortsætter til de tager os alvorligt!”

Interview med sosu-assistent Mille Stagsted

Mille er en af initiativtagerne til de landsdækkende demonstrationer fredag d. 24. september FÆLLES SAG PÅ TVÆRS AF FAG. Det drejer sig om solidaritet med sygeplejerskerne og om at kæmpe den fælles kamp for den offentlige velfærdssektor. For flere penge til velfærd og arbejdsforhold der er til at holde ud. KPnet har snakket med Mille Stagsted, der kan fortælle om en ny og kæmpende bevægelse der ikke går hjem før der er resultater.

Mille fortæller om forberedelsen af demonstrationerne i København, Aalborg og Århus:

– Vi har fået opbakning fra alle sider. Fra private, alle mulige grupper og bevægelser er med og støtter op. Vi skal handle nu, og jeg ved at det kommer til at vokse, det bliver til en orkan. Vi er nødt til at blive hørt – og vi bliver ved til de tager os alvorligt!

Men allerførst fortæller Mille om de horrible forhold på hendes arbejdsområde.

KPnet: Hvad er det for forhold der hersker for jer og for brugerne?

– Man kan ikke blive ved, så grelt er det nu, vi er nødt til at gøre et eller andet. Det hele går jo nedom og hjem, der er krise i sundhedsvæsenet og hjemmeplejen. På vores område er vi efterhånden flere vikarer end der er faste, det siger lidt om hvor vi er.

Hvis man er fastansat kan man pålægges vagter, og der er stort set altid overarbejde. Vi får trukket så mange opgaver ned over hovedet, at folk går ned med stress. Derfor bliver flere og flere vikarer, og jeg arbejder også selv som vikar.

Hvor jeg var før i aftenvagt skete der tit det, at man indberettede et problem, hvor vi bad dagvagten om at følge op, når man så næste dag spurgte hvad der var sket satte folk sig ned og græd. Det var rent stress, for de havde ikke haft tid til at gøre noget ved det.

De er begyndt at tage rigtig mange ufaglærte ind. Man kan stå på vagt med en der intet ved om hvad der skal gøres. Det bliver til dobbeltarbejde, for man skal sikre at alt er gjort. Folk bliver lagt i forkerte senge, får forkert mad.

Der er rigtig mange dygtige ufaglærte – men de skal oplæres. Det bliver de ikke, der bliver ikke brugt ressourcer på det, det er billigere at lade være, det er billigere med ufaglærte.

Grænserne bliver rykket hele vejen. En sosu-hjælper der er på arbejde får opgaver pålagt, som skulle have været udført af en sosu-assistent. Man oplærer dem f.eks. i at give øjendråber, det er billigere og det bliver dårligere løsninger. Og på en vagt som sosu-assistent kan jeg få spørgsmålet: ”Kan du fungere som sygeplejerske i aften?”

Når du er autoriseret som SSA’er er du forpligtiget til at sige ”Det må jeg ikke”, jeg skal sige fra. Men folk bliver presset og det sker alligevel.

Man rykker faggrupperne og gør det billigere, og det går ud over brugerne.

Jeg kan nævne et andet eksempel. På en aftenvagt kan der ligge 40-50 besøg med måske 5-6 minutter til et besøg. Der kan være 3 ydelser som aftensmad, bleskift, og medicin, og der bliver skrevet en liste over opgaverne. Men pga af at listen er så fyldt er det ikke muligt at give de 5 minutter som er normalt til at give medicin, og derfor kan der stå: Aftensmad 13 min – bleskift 10 min – medicingivning 0 min!

Så bliver det ens eget problem at finde tiden, for medicinen kan jo ikke droppes. Det bliver så min pause der bliver brugt, hvis den ikke allerede er inddraget. Og tiden tæller vel at mærke fra man ankommer i bilen til man sætter sig ud i bilen igen.

Man tør faktisk ikke spørge folk hvordan de har det. Næste dag er vedkommende måske blevet indlagt, men du kan ikke svare på hvordan hun havde det, for du har ikke spurgt.

Det kan ikke passe at folk skal gå hjem fra arbejde og være kede af det. Man kan ikke lægge sit arbejde fra sig når folk bliver svigtet.

– Vi siger stop nu

Hvordan er stemningen blandt sosu-ansatte?

Alle ved der skal gøres noget. Mange er nervøse, måske mister de indtægt eller bliver fyret. Men vi kan ikke mere nu, vi er nødt til at blive hørt. FOA-medlemmerne har måske været bange for at stå alene med det, men nu har sygeplejerskerne taget kampen op, det er en helt ny situation, der er en ny optimisme nu.

Når det ikke er OK at sige nej til det der er forhandlet til overenskomsten, og vi så også skal finde os i et regeringsindgreb! – ja, det ødelægger helt troen på den ideologi, der siger at vi bare skal stemme om en overenskomst.

Vi må sige, at det vil vi ikke være med til. Det ville jo være som hvis der var folketingsvalg og vi fik at vide vi skulle stemme på Mette Frederiksen, og når vi ikke gjorde det fik at vide, at hun altså blev valgt alligevel. Det kan man da ikke!

Vi mister troen på det system. Og det er da meget fint med en lønkommission, men vi husker også, at da der blevet lavet en for politikerne besluttede man at hæve deres løn med 15% med det samme. Sygeplejerskerne har fået 5% over 3 år. Det er ikke engang til en biograftur for ens børn.

Hvad siger ledelsen i FOA til hele denne bevægelse?

FOA har nok ikke så mange medlemmer med sig. Vi synes de er i politikernes lommer. De skal ikke have talere til vores demonstration, de vil blot forsøge at score point. Det kommer ikke til at ske.

Der er snart både kommunalvalg og regionsvalg, men der skal heller ikke være politikere der skal kunne score stemmer på vores bevægelse. Vi har tit nok oplevet at de lover, og at der ikke sker en skid.

– Vi fortsætter til de tager os alvorligt

Hvordan ser du betydningen af den bevægelse der blomstrer op lige nu for arbejdsforholdene og hele den offentlige velfærdssektor? Og hvordan er det gået med opbakningen?

Den bliver rigtig stor. Selvom vi kun bliver 50 på fredag – hvad jeg ikke tror – så er det ikke den eneste gang vi demonstrerer. Vi bliver ved til vi bliver taget alvorligt. Det er folk også indstillet på!

Vi har fået opbakning fra alle sider. Fra private, alle mulige grupper og bevægelser er med og støtter op. Jeg ved at det kommer til at vokse, det bliver til en orkan.

Vi skal handle nu. Hvis vi f.eks. allesammen nedlægger arbejdet 1 time hver dag – Danmark vil gå i baglås. 1 time er nok til at slå det hele i stykker. Så vi håber de tænker sig godt om.

Nogle er bange for at der så kan komme lig på bordet. Det kan også godt være – men hvis vi fortsætter som nu kommer der rigtig mange lig på bordet.

Vores bevægelse fortsætter til de tager os alvorligt!

Læs også

Landsdækkende demo fredag: FÆLLES SAG PÅ TVÆRS AF FAG!
KPnet 22. september 2021

Tiden er inde til en stor samlet bevægelse for at sikre den offentlige sundheds- og velfærdsektor
KPnet 16. september 2021

SOSU-hjælpere og assistenter i fælles kamp med sygeplejerskerne
KPnet 9. september 2021