OK18 endte med at den store mobilisering og solidaritet områderne imellem med ét slag blev lagt ned af forhandlerne, der anbefalede et ja til et elendigt resultat. Den mobilisering ønsker hverken arbejdsgiveren (regeringen) eller topforhandlerne skal udløse sig igen. Ved de nuværende forhandlinger foregår alt neddæmpet og medlemmerne holdes passive. Her er ingen snak om ‘skulder ved skulder’ eller samlende krav.
På begge sider af bordet er man på forhånd enige om en nul-overenskomst, der lige skal sikre reallønnen, hvis det går højt. Og det sker i en situation, hvor den offentlige sektor står totalt afklædt i sin utilstrækkelighed. Hvor de ansatte knokler for at klare pandemien, mens staten sidder tungt på pengene. En kontant belønning i form af lønforhøjelse der kan mærkes afvises benhårdt. Højst kan man strække sig til et honninghjerte til jul. Som KPnet skrev ved afslutningen af OK18: kampen fortsætter. Og den står nu i en situation hvor det eneste der kan rykke ved resultatet er, at medlemmerne klart demonstrerer at det at blive spist af med en ‘vedligeholdelsesoverenskomst’ er alt alt for lidt.
Vi bringer artiklen fra 2018, der stadig er aktuel, selvom regeringen har et andet navn og det nuværende pres på de offentlige ansatte tager nye former. Mindre er det ikke blevet.
Efter OK2018: Kampen for en god offentlig sektor går videre – med det samme
Urafstemningerne om de kommende tre års OK-aftaler for de offentligt ansatte er ved at være gjort op, og resultatet bliver er ganske stort Ja.
– OK2018 har demonstreret vilje og evne til at kæmpe for en god offentlig sektor. Det bliver der i høj grad brug for også fremover, understreger APKs formand Dorte Grenaa.
OK2018 har vist de offentligt ansattes, og i det hele taget de arbejdendes, enorme styrke overfor deres arbejdsgivere og deres konstante krav om forringelser af løn og arbejdsforhold. Der blev manifesteret en kampvilje og en evne til at føre kamp, som alt for længe har været holdt skjult i forhandlinger og aftaler mellem arbejdsgiverne og fagtoppene bag lukkede døre.
– OK2018 har vist, at de offentligt ansatte både vil og er i stand til at kæmpe ikke alene for deres egne arbejdsforhold, men også for en offentlig sektor til gavn for alle. Det vil der blive hårdt brug for fremover, for problemerne er langt fra løst. Det var et ja med en pistol for panden, konstaterer Dorte Grenaa, formand for Arbejderpartiet Kommunisterne.
På OK-kampens højde stod de offentligt ansatte med mulighed for reelle gennembrud i forhold til de sidste 10 års uafbrudte nedskærings- og nedgangspolitik. Men denne situation blev ikke udnyttet af fagtoppen. Den blev solgt for peanuts.
Da kampen for alvor udviklede sig, blev ikke bare de offentlige arbejdsgivere (=politikerne) dødskræmte, det gjorde fagtoppene også. Ikke mindst Dennis Kristensen og FOA satte bremserne i og skyndte sig at indgå en aftale med de offentlige arbejdsgivere. Det splittede kampfronten, uden at centrale krav som til lærernes arbejdstid var fyldt.
Det er ikke mindst frygten for at komme til at stå alene i en voldsom arbejdskamp, som har fået folk til at stemme Ja til aftalerne, og ikke en voldsom begejstring for indholdet. Den vigtigste lære fra OK2018 handler om sammenholdets styrke og nødvendighed mellem alle ansatte, og at musketér-eden ‘Én for alle – og alle for én’ reelt bliver styrende for kampen – og ikke bare forbliver fraser i fagtoppenes mund.
Kampen om den offentlige sektor og de offentlige ansatte er langtfra slut. Et nyt kapitel er undervejs.
– Allerede til efteråret planlægger VLAK-regeringen at gennemføre et omfattende angreb på den offentlige sektor i form af den såkaldte ‘sammenhængsreform’. Det er det største angreb i de seneste 10 år, som selvfølgelig skal sælges som ‘afbureaukratisering’ og forbedringer. Kampen mod den ligger direkte i forlængelse af OK18. Der bliver brug for både kampviljen og kampevnen, konstaterer Dorte Grenaa.
Sofie Løhde har netop udsat denne store ‘reform’ til efter sommerferien pga den massive modstand under forårets OK-kamp. Der er ikke tale om en enkelt ‘reform’, men om et sammenhængende angreb på mange felter. Et af de helt store projekter er en omfattende ‘ sundhedsreform’. Løhde barsler også med en ‘ungereform’ og en ‘digitaliseringsreform’ og meget andet ”reformgodt”.
Der bliver hurtigt brug for de offentligt ansattes – og de privates – kampvilje igen.
Se også
OK2018: Vi vil ha’ kvalitet og ordentlige arbejdsforhold i den offentlige sektor
KPnet 27. februar 2018
OK2018: STEM NEJ!
Af Arbejderpartiet Kommunisterne
17. maj 2018
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
