Den såkaldte genåbning af Danmark er aflyst og krisen er tilbage på fuld tryk. Hoteller, restaurationer, rejsebureauer og dele af transportsektoren og ikke mindst flybranchen går deres mørkeste vinterhalvår i møde i mands minde. Den seneste hjælpepakke indeholder kun en kold klud i ansigtet til de mange der er fyret: To måneders ekstra dagpenge. Samtidig er vismænds og politikeres talen om behov for et “større arbejdsudbud” ikke noget uskyldigt begreb de slynger om sig med – men er et begreb der bl.a. skal retfærdiggøre “nødvendigheden” for stadig stigende pensionsalder og arbejdstid. Et direkte modstykke til kravene om 30 timers arbejdsuge og pensionsalder ved 60 år.
Samtidig med at corona-krisen er tilbage har landet højest placerede økonomer regnet sig frem til at finanserne grundlæggende er sunde, altså så længe at pensionsalderen fortsat stiger og Danmark fortsat underligger sig EU spareregime.
I oktober udsendte Det Økonomiske Råds formandskab deres efterårsrapport om dansk økonomi. Det var ikke en stor overraskelse, da de har fået i opdrag at komme med argumenter for den førte politik.
De skriver bl.a.: Den langsigtede fremskrivning viser, at den offentlige saldo i perioden fra 2025 til 2040 vil udvise små underskud. Det holder sig dog under budgetlovens grænse på ½ pct. af BNP. Fra ca. 2040 vil de offentlige finanser blive forbedret som følge af blandt andet demografisk medvind. og højere pensionsalder, og saldoen udviser stigende overskud i resten af århundredet.…
Blandt de vigtigste forudsætninger er antagelserne om befolkningens arbejdsudbud, der særligt påvirkes af antagelserne om arbejdstid og tilbagetrækningsalder.”
Nationalbankens nyvalgte direktør Signe Krogstrup meddeler at hun er helt enig.
“Budgetloven har siden vedtagelsen i 2012 bidraget til, at tidligere tiders nærmest systematiske årlige budgetoverskridelser er blevet elimineret.
Det bør fastholdes (…) Formandskabet finder, at finanspolitikken fortsat er overholdbar. Dette resultat afhænger dog kritisk af antagelserne om befolkningens arbejdsudbud, der især påvirkes af arbejdstid og tilbagetrækningsalder, først og fremmest fortsat tilpasning af den offentligt understøttede tilbagetrækningsalder til befolkningens stigende levealder og helbredstilstand.
Overholdbarheden kunne principielt helt eller delvist anvendes til at indføre en langsommere indeksering af pensionsalderen. Konsekvensen vil imidlertid være færre midler til finansiering af velfærd, til reduktion af skatter og til klimaomstillingen.”
Disse to ‘fornemme institutioner’, Nationalbanken og Det Økonomiske Råd, med landets bedst uddannede økonomer, anser stadig corona-krisen som en midlertidig forbigående blip på radaren, der er overstået inden udgangen af 2021.
Men corona-krisen skjuler den bagvedliggende økonomiske krise i industrien der allerede var tydeligt under opsejling i sidste halvår af 2019. En kapitalistisk overproduktionskrise der har dybe rødder i det meste af industrien, ikke mindst i automobilbranchen og alle underleverandører.
Den seneste hjælpepakke indeholder kun en kold klud i ansigtet til de der er arbejdsløse. To måneders ekstra dagpenge var hvad Folketingets partier kunne blive enige om at få råd til, hvis man har været ledig i to år og er på vej til at ryge ud af systemerne.
Finansministeriet og deres økonomer er helt uberørt af at virkeligheden lige nu modbeviser deres drømmescenario om ‘det store arbejdsudbud’. Teorien siger, at når flere står til rådighed for arbejdsmarkedet skaber det også arbejdspladser. En teori der giver sig ud for at være videnskabelig. Den skal forsøge at ligne en fornuftig begrundelse når politikerne f.eks. beslutter at afkorte dagpengeperioden eller sænke kontanthjælpen. Et kodeord for at forringe vilkårene og skabe en større gruppe der desperat mangler noget at leve af. Den borgerlige logik siger så, at man herefter finder en arbejdsplads. Kontanthjælpsloftet ville få folk i arbejde, sagde man. Hvad der naturligvis ikke skete. Men staten sparer penge og presset på at tage elendige jobs stiger.
En stor stigning i arbejdsløsheden har ikke skabt for en krone mere velstand, tværtimod. Og for de der allerede var ramt af arbejdsløshed er det blevet vanskeligere at finde et nyt arbejde, fordi der er flere arbejdsløse og færre job. Og det eneste lille håndsrækning der kunne gives var to måneders udskydelse af den sociale massegrav. Efter dagpenge så står de fleste til at miste alt hvad de ejer. Før man kan komme i betragtning til bistandshjælp skal man nemlig hverken have ægtefælle, hus eller anden opsparing.
Nye tal viser at antal personer der havde været ledige i 52 uger i træk, på dagpenge, er steget med 8.000 personer i år i forhold til sidste år. I august 2019 var omkring 15.700 langtidsledige på dagpenge. I august i år var tallet steget til 23.700.
Virkeligheden kalder
Beregningerne om “arbejdsudbud” er ubrugelige, det er fri fantasi bygget oven på virksomhedernes krav om billigere arbejdskraft og med krav om en “fleksibel” arbejdskraft der ønskes arbejde stadig længere.
Den økonomiske krise som verden er på vej ind i vil betyde en dramatisk omstilling af store dele af industrien, og forestillingen om at mere arbejdskraft alene vil betyde flere i arbejde er en åbenlys fejlslutning. Det kan ses over hele verden og til alle historiske tider.
Se APKs udtalelseKapitalen skal betale krisepolitikken – for en revolutionær vej ud af krisen
Link:
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
