Social fred mod en fælles fjende er Mette Frederiksens ønskescenarie

Grønland er under angreb fra USA, det samme er den danske stat, hvor politikerne må se sig selv i dobbeltrollen som den allierede imperialist og den lille fisk, der er ved at blive slugt af sin egen over-imperialist. Idéen om statsministeren, der ”samler sit folk i en krise” passer Mette Frederiksen rigtig godt. Hendes håb er, at alle modsætninger og frustrationer over regeringens arbejderfjendske krigspolitik kan viskes væk og hun kan stå tilbage som lederen af ”kongeriget” med social fred mellem klasserne. Mens hun skruer op for retorikken giver hun samtidig USA alt hvad Trump vil have – militærbaser og oprustning, både i Danmark og Grønland.

”Vi” er i krig”, ”vi” er under angreb, lyder det – og dermed spredes idéen om at vi alle nu må samles om en regering, der angiveligt står op til forsvar for både grønlænderne og alle danskere. Det hele er bare én stor løgn. Der er ikke tale om et ægte nationalt og anti-imperialistisk forsvar, for den danske stat er selv imperialistisk. USA og Danmark plejer bare at forenes i at angribe nogle andre, som palæstinenserne, irakerne osv.

I situationen prøver man at skabe en stemning af ’sammenhold i mørke tider’ a la tiden under den nazistiske besættelse. Her bygger man på myten om det klasseløse sammenhold, mens sandheden jo var, at de ledende politikere og den socialdemokratiske regering tværtimod bød nazisterne velkommen og havde store forventninger om hvad krigen mod Sovjetunionen kunne give af nye markeder for dansk landbrug og industri. Det er de samme hensyn der overvejes idag, når alliancerne bygges op. Det imperialistiske Danmark har brug for Grønland og dets ressourcer og brug for at have USA’s militær i ryggen, når danske virksomheders interesser skal sikres.

Et parti som Enhedslisten har endnu engang taget rollen som krigsindpisker og gør hvad det kan for at bakke op om den form for nationalfølelse, der består i samling af én gruppe imperialister mod en anden. Pelle Dragsted udtrykker sin glæde over, at en gruppe europæiske NATO-lande, anført af Storbritannien og Tyskland, overvejer at udstationere militære styrker i Grønland. “Tiden kan være inde til at få andre europæiske allierede med” (TV2) og han udtaler til Information, at der bør sendes danske soldater til Grønland:

”Der er meget stor forskel på konsekvenserne af en amerikansk invasion, hvis de bare kan lande i en helikopter og plante det amerikanske flag, og der ikke rigtig sker andet… Men hvis de ser ind i at skulle skyde på europæiske tropper i Grønland, så har det jo en langt højere omkostning, og det er også min klare forventning, at med den omkostning i udsigt vil modstanden i USA mod en amerikansk militær overtagelse af Grønland vokse”.

Der hersker ingen tvivl om hvor regeringen står. USA kan få alle de baser og militære installationer de ønsker i Grønland, såvel som i Danmark, bare Danmark får lov til at være med på USA-imperialismens vogn. Samtidig med at også EU-imperialismen styrkes. Den ambition kan ikke med ét slag gøres til arbejderklassens og befolkningens, blot fordi Danmark er kommet i skudlinjen. Den forsvarskamp Mette Frederiksen vil gøre til vores allesammens er ikke en reel national forsvarskamp mod udnyttelse og undertrykkelse fra imperialismen, men en intern kamp mellem imperialister. Her må vi stadig sige NEJ til oprustning og til de planer regering og monopolkapital sætter i værk for deres profitinteresser. Vi må forsvare Grønlands ret til selvstændighed, både fra Danmark og USA.

Regeringen forsøger op til det kommende folketingsvalg at skabe en ånd af national samling mod den fælles fjende, mens de også forsøger at lysne billedet af en sort og arbejderfjendsk oprustningsregering. De vil give nogle få milliarder til at modgå de stigende leveomkostninger og pynter sig med pludselig handlekraft, f.eks. ifht den forurening af grundvandet regeringspartierne selv med åbne øjne har ladet ske gennem de sidste mange år. Både den klasseløse nationale samling og regeringens pludselige samfundssind er dog helt igennem en løgn.