Præsidenten i Ecuador Daniel Noboa og hans regering tabte med et brag ved Folkeafstemningen den 16. november. Magthaverne krævede bl.a. at komme af med den nuværende forfatning, og demontere de rettigheder, som befolkningen fik indskrevet i den nuværende forfatning fra 2008 (Montecristi-forfatningen), fordi den står i vejen for deres nyliberalistiske dagsorden. Desuden ville de fjerne forbuddet mod udenlandske militærbaser på ecuadoriansk jord, for at give USA mulighed for at genetablere militær tilstedeværelse (som den tidligere base i Manta), med den falske begrundelse at det skulle hjælpe i kamp mod narkokartellerne.
På alle punkter tabte Daniel Noboa, det blev et rungende nej til: udenlandske baser, ny grundlovgivende forsamling, fjernelse af statsstøtte til partier, og reduktion af antallet af parlamentsmedlemmer.
Det ecuadorianske oligarki har i dag fuld kontrol over regeringen, parlamentet og statens institutioner, og de bruger denne magt til at rulle sociale fremskridt tilbage. Noboa begrundede behovet for en ny forfatning med landets krise omkring bandekriminalitet og sikkerhed. Det egentlige mål er at gennemtvinge en dagsorden for økonomisk liberalisering.
Desuden ønsker regeringen at fjerne retten til forudgående høring for oprindelige folk og afro-ecuadorianere, når der skal bygges store projekter på deres jord. De vil fjerne beskyttelsen af vandsystemer og åbne dørene for massiv mineinvestering – en sektor, hvor Noboas egen familiekoncern (Grupo Noboa) har haft interesser i årevis.
Den nuværende forfatning fra 2008 bygger på princippet om en balance mellem mennesker, natur og økonomi. Noboas projekt handler kun om én ting: profitraten. Alt der reducerer virksomhedernes profit – såsom rettigheder for arbejdere, handicappede, gravide eller oprindelige folk – ses som hindringer, der skal elimineres.
Den nuværende forfatning beskriver også Ecuador som en stat med forskellige nationaliteter (f.eks. oprindelige folk) inden for landets grænser, som har ret til deres egne politiske og juridiske strukturer. Eliten ønsker at fjerne denne anerkendelse for at centralisere magten.
Ecuadors kommunistiske parti Marxist-Leninister, PCMLE, har kæmpet for et nej og skriver om resultatet i deres avis En Marcha:
Folkets knusende sejr
Arbejderne og folkene i Ecuador har vundet en politisk sejr af enorm betydning ved folkeafstemningen den 16. november. Det store flertal til NEJ-siden i de fire spørgsmål udgør et klart budskab om afvisning af Daniel Noboa. De millioner af dollars, der blev brugt på propaganda og gaver, brugen af statslige institutioner, den aggressive retorik, løgnene og indblandingen fra amerikanske embedsmænd formåede ikke at gennemtvinge et Ja. Folkeafstemningen endte med at blive en tillidsafstemning om regeringen. Folket gjorde ikke blot indsigelse mod indholdet af de fire spørgsmål – hvilket er meget sigende – men udtrykte også en afvisning af den generelle politik, der føres af dem, der regerer landet.
Folket, ungdommen og kvinderne straffede Noboa ved stemmeurnerne og sagde til ham: NEJ, vi er ikke enige i momsstigningen; NEJ, vi tror ikke på dig, når du siger, at du har styr på kriminaliteten; NEJ, vi tror ikke på dig, når du siger, at landet oplever et økonomisk opsving. De sagde, at de IKKE accepterer privatiseringen af statsejede virksomheder eller strategiske områder, og at de IKKE accepterer afskaffelsen af gratis universitetsuddannelse. De forsvarede den sociale sikring, naturreservaterne og landets suverænitet.
Der er blevet udtrykt en afvisning af hensigterne om at indføre et autoritært regime, af formålet om at fjerne rettigheder tilkæmpet af arbejderne og folkene, og af interessen i at indlemme territoriet som en del af den amerikanske imperialismes sikkerhedspolitik.
Resultaterne af folkeafstemningen viser, at der er sket en ændring i det sociale og politiske styrkeforhold. Noboa kan ikke længere påstå, at han har opbakning fra flertallet af folket. I dag er den vigtigste politiske ytring i landet oppositionen mod regeringen. Hverken Noboa eller de regeringsloyale parlamentsmedlemmer repræsenterer folkeviljen.
Denne sejr vil også medføre en positiv ændring i massernes kampgejst, da de har indset, at de besidder evnen og styrken til at besejre en regering, der fremstod uovervindelig, og som har støttet sig til undertrykkelse for at gennemtrumfe sin vilje. Nye skarer af mænd og kvinder fra folket vil føle sig opmuntret til at konfrontere regeringen på gaden, hvilket alt sammen stiller massebevægelsen i en kvalitativt bedre situation.
Vores Parti og dets kræfter har spillet en vigtig hovedrolle i denne kampagne. Men vi forstår udmærket, at NEJ-sejren er resultatet af handlinger fra adskillige venstreorienterede og progressive politiske organisationer, folkelige sociale organisationer af forskellig art, samt mænd og kvinder, der tilsluttede sig kampagnen. På trods af dette nederlag vil regeringen fortsætte med at forsøge at implementere sin folkefjendske politik. Vores kamp må fortsætte. Vi må ikke sænke paraderne.
Kilde:
Semanario En Marcha – Por la revolución y el Socialismo
Ecuadors kommunistiske parti Marxist-Leninister, PCMLE er ligesom APK medlem af Den Internationale Konference af Marxistisk-leninistiske Partier og Organisationer, CIPOML
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
