Israels mål er at tømme Gaza; metoden er folkemord

Israel driver en politik, der går ud på at tømme Gaza — ikke som en utilsigtet konsekvens, men som et mål. Og det med USAs fulde støtte. Anerkendelser af Palæstina er værdifulde, men uden umiddelbare, hårde sanktioner og en konsekvent våbenembargo forbliver de blot ord. Solidaritetskampen og civil modstand er nu den afgørende kraft for at afbryde folkemordets maskineri.

Den seneste uge har yderligere ti lande anerkendt Palæstina — herunder Storbritannien, Canada, Australien, Portugal og Frankrig. Det bringer totalen op på omkring 157 af FN’s 193 medlemslande. Men der er ingen grund til jubel. Formelle erklæringer er bedre end ingenting, men det afgørende er at kræve handling bag anerkendelsen — og vel at mærke handling uden betingelser til palæstinenserne.

Men reel handling skal man ikke vente på fra verdens ledere. Den franske præsident Macron sagde det endda højt: Anerkendelse af Palæstina betyder ikke, at Frankrig vil tage nogen konkret handling for at stoppe Israels folkemord på det palæstinensiske folk.

I Danmark ser vi den samme arrogante, imperialistiske opførsel fra regeringen, Udenrigsminister Lars Løkke stillede betingelser om underkastelse for overhovedet at anerkende Palæstina. Danmarks regering er totalt på Israels side! Den vil gå over i historiebøgerne som regeringen, der bifaldt et folkemord.

I USA presser man på for en såkaldt 20 punkt ”fredsplan” for Gaza, der forlanger den totale overgivelse, og fri adgang for udenlandsk kapital og kontrol, uden løfter om at Israel vil ophæve belejringen. Det var samme plan man havde inviteret Hamas til at diskutere i Qatar, men som bekendt bombede Israel mødet i ledtog med USA. Mere behøver man ikke at vide for at forstå at deres fred betyder Palæstinas død.

Folket kamp er håbets vej

Den nye række af anerkendelser kommer ikke af ny indsigt, men som resultat af det palæstinensiske folks kamp og omfanget af international solidaritet. Samtidig er de et forsøg på at puste liv i illusionerne om en to-stats-løsning, der giver den zionistiske apartheidstat rum og luft til at fortsætte sit folkemord og udslette, hvad der er tilbage.

Magthavere og medier forklarer situationen i Gaza som en krig. Men det er endnu et blændværk overhovedet at analysere Israels handlinger gennem “krigens love”. Rammerne om proportionalitet og militære mål giver ingen mening, fordi Israel udlever folkemordets logik.

Israels strategi er klar: at “tømme Gaza”. Målet er etnisk udrensning; metoden er folkemord. Ved at tilintetgøre civilbefolkningen og pulverisere infrastrukturen håber man at tvinge palæstinenserne til at flygte — eller blive dræbt. Ligesom europæiske kolonisatorer i Amerika, hvis primære mål var at stjæle land, men hvis metode var folkemord, er det endelige mål at fjerne befolkningen. At folkemordet fungerer som middel gør det ikke mindre til folkemord.

Med “grønt lys fra Det Hvide Hus” er Israel i gang med at “færdiggøre jobbet”. Den humanitære katastrofe — hvor 90 % af Gazas befolkning nu er presset sammen på 10 % af landarealet — er ikke en bivirkning; den er en bevidst del af den folkemorderiske strategi for at opnå etnisk udrensning.

Styrk solidariteten – bryd blokaden

I Middelhavet er en stor flåde på 50 frivillige skibe på vej til Gaza med nødhjælp. Den nye Gaza-flotille sigter på at bryde belejringen, og er blot seneste kapitel i en lang historie om solidaritet og modstand. I alle lande verden over er der millioner der deltager og udvikler civil modstand mod deres egne regeringer og monopoler, der profiterer på Israels folkemord.

Imperialismen hader solidaritetskampen. I Danmark er adskillige blevet dømt for at udtrykke sympati med modstandskampen på sociale medier. I England har man erklæret aktivitet mod Israels våbenfabrikker for terrorisme. Den voldelige undertrykkelse af solidariteten er en del af den brutale blokade, der har kvalt Gaza siden 2006.

Det er det palæstinensiske folks væbnede modstand og den internationale solidaritet, der har sat Palæstina på dagsordenen i hele verden og afsløret Israel for, hvad det er. Netop derfor må kravet om anerkendelse følges op af handling for at stoppe folkemordet — sanktioner, våbenembargo, ophævelse af blokaden og retsforfølgelse af ansvarlige. Anerkendelse uden handling er tomme ord. Danmark må stoppe et hvert samarbejde og må stoppe med at sende våben til Israel.

Kræv handling NU!