80 år efter Hiroshima og Nagasaki: NATO baserer sin strategi på atomvåben

Vi bringer denne norske artikel på 80-året for bombningen af Hiroshima. Som Norge er Danmark medlem af NATO, der bygger på atomvåben i sin krigsstrategi. Som Norge har det danske Folketing åbnet for atommagten USA’s militære baser og er erklæret tilhænger af atomvåben. Eksistensen af atomvåben og de imperialistiske stormagters vilje til at bruge dem i deres optrappede rivalisering udgør en enorm risiko for menneskeheden.

Den 6. august kl. 08:15 markerer den tragiske 80-årsdag for bombningen af Hiroshima, hvor USA brugte atomvåben mod den japanske civilbefolkning. Ved udgangen af 1945 havde omkring 140.000 mennesker mistet livet som følge af denne bombe, som var den første af sin art, der blev brugt i krig. Bare tre dage senere led Nagasaki samme skæbne, og 73.000 mennesker mistede livet. Efter fem måneder var det samlede dødstal fra bomberne over Hiroshima og Nagasaki over 210.000, og mange flere led af strålingsrelaterede sygdomme i de følgende år.
Brugen af atomvåben har forfærdelige konsekvenser; et enkelt atomvåben kan udslette en hel by og forårsage et totalt kollaps af sundhedssystemet, foruden enorme materielle, miljømæssige og klimamæssige ødelæggelser. De humanitære konsekvenser vil være fatale; ingen nation eller organisation vil være i stand til at yde tilstrækkelig hjælp, når ødelæggelserne er for omfattende og strålingsrisikoen for høj. En atomkrig vil ændre alt.

En atomkrig vil ændre alt

Med disse forfærdelige konsekvenser skulle man tro, at de ni atommagter og deres tilhængere ville indgå internationale aftaler om at begrænse og fjerne disse våben. Men det er desværre ikke tilfældet. Det gør Norge heller ikke.

Norge er opført på ICAN’s internationale landeliste som en »Nuclear-weapon endorser«, hvilket kan oversættes til »tilhænger af atomvåben« eller »en, der støtter atomvåben« på norsk. Udtrykket henviser til en person, der går ind for eller aktivt støtter brugen eller eksistensen af atomvåben, hvad enten det er i en politisk, militær eller ideologisk sammenhæng, ifølge Store norske leksikon. Det indebærer en positiv holdning til atomvåben i modsætning til dem, der er imod eller ønsker at afskaffe dem.

Og hvorfor er det sådan? Jo, fordi Norge er medlem af NATO. En militær organisation, som baserer sine »forsvarsaktiviteter« på atomvåben, ikke mindst på USA’s udstationering af atomvåben på sine baser rundt om i verden. I 1957 blev der etableret ordninger, hvor atomvåben blev integreret i de allierede landes (NATO’s) styrker, dvs. at amerikanske atomvåben blev udstationeret i de fleste NATO-lande i Europa. USA har udstationeret atomvåben i Tyskland, Italien, Holland, Belgien og Tyrkiet. Frankrig og Storbritannien har deres egne atomvåben. Det samme har Rusland – og der er også udstationerede atomvåben i Hviderusland.

USA omgår ikke-spredningsaftalen (NPT) ved at »dele« sit atomarsenal med allierede som NATO-landene; amerikanske atomvåben placeres i værtsnationer og stilles til rådighed i krisesituationer.

I Norden har vi nu 47 amerikanske baser. Alle nordiske lande har underskrevet ikkespredningsaftalen, men som vi har set, bliver den omgået andre steder. Finlands præsident, Alexander Stubb, har været den af de nordiske lande, der har været mest positiv over for USA’s og NATO’s atomvåben.

I de senere år har Norge også bevæget sig tættere på NATO’s atomstrategi. En strategi, der har nedfældet evnen til førsteslag. I foråret 2024 samarbejdede norske specialstyrker i polarområdet med amerikanske strategiske kommandoenheder om brug af atomvåben. Pensionskassen fortsætter med at investere i virksomheder, der støtter Israels folkemord i Gaza, men også i virksomheder, der er involveret i produktion af atomvåben, såsom Raytheon Technologies.

I foråret 2024 samarbejdede norske specialstyrker – i polarområdet – med amerikanske strategiske kommandoenheder om brugen af atomvåben. Norge deltog også med en officer i Steadfast NoonSteadfast Noon – NATO’s atomvåbenøvelse. Dette er noget nyt.

Som nævnt baserer NATO sin afskrækkelsesstrategi på atomvåben. Det er nedfældet i strategidokumenter og erklæringer fra utallige NATO-møder. Så hvis man er imod atomvåben i Norge, må man også være imod amerikanske baser og NATO – det er helt logisk for os. Desværre kan flere af de politiske partier, som er imod atomvåben, ikke se denne sammenhæng, f.eks. Det gælder for eksempel Miljøpartiet De Grønne. De siger, at de er imod atomvåben, men de går ind for de amerikanske baser (Basepolitik – MDG) og NATO-medlemskab for Norge. Det gør modstanden mod atomvåben lidt hul.

Nobels fredspris for 2024 blev tildelt den japanske organisation Nihon Hidankyō. Organisationen, som består af overlevende fra atomangrebene i Hiroshima og Nagasaki, fik prisen for sit arbejde for en verden uden atomvåben og for at vidne om, hvorfor atomvåben aldrig må bruges igen. Et par dage efter prisoverrækkelsen mødtes prismodtagerne med flere af os fra fredsbevægelsen. Der var stærke budskaber og en enstemmig forundring over, at nogen kunne forestille sig, at atomvåben kunne forsvare os – eller nogen andre.

Artiklen er oversat fra Stopp NATO, Norge