Netto er ikke den bedste skole

I 2025 har det aldrig været nemmere at få et fritidsjob som ung i Danmark. Nye regler gør det muligt for unge helt ned til 13 år at arbejde i daginstitutioner, unge må nu bruge ufarlige maskiner, og arbejdstiden for 15-17-årige er blevet forlænget. Politikerne kalder det et fremskridt. Arbejdsgiverne klapper. Ingen har spurgt børnene selv. Hvornår er det blevet vigtigere at passe kassen i Netto, end at passe sin skole, og sine fritidsinteresser.

I min lokale Netto er langt de fleste ansatte ganske unge på 16 – 17 år, og det billede går igen i rigtig mange supermarkeder. Selv midt i eksamenstiden var de unge på arbejde. En af dem fortalte sin veninde at hun havde været til eksamen i matematik og havde fået 02, som undervisningsministeriet i dag kalder ”den tilstrækkelige præstation”, altså ikke dumpet, men karrierevejen er snævret ind.

Jeg spurgte om det var 9. klasse, så havde hun jo en chance for at forbedre sig i 10., så længe det varer inden regeringen også har nedlagt den mulighed. Men nej, hun gik allerede i 10. og blev lidt fortørnet over jeg ikke selv kunne se det. Jeg sagde ikke mere.

I dag har mere end 120.000 unge i alderen 13-17 år et fritidsjob. Det er en rekordhøj andel sammenlignet med de sidste ti år. Mange arbejder i supermarkeder, på tankstationer, i bagerier, forlystelsesparker eller restauranter. Nogle arbejder også i kommunens daginstitutioner eller ældreplejen.

Ofte bliver børnene udnyttet som billig arbejdskraft

Der laves kun få undersøgelser med problemer for børn i arbejde i Danmark, men de unge selv finder sammen på sociale medier og bruger TikTok og Reddit til at dele deres erfaringer. Her går det igen at de tvinges til lange vagter. Ikke får lov at holde pauser. Chefer der ignorerer regler. Og de unge er ofte bange for at sige fra og sige nej.

“Min chef sagde, jeg skulle finde en vikar, hvis jeg blev syg. Jeg er 14. Jeg turde ikke sige fra.”

“Vi måtte stå op i 8 timer i træk, uden pause. Jeg fik ondt i ryggen.”

Ifølge Jobpatruljens 2024-rapport sker der brud på reglerne i op mod 80 % af alle unges fritidsjobs. Mange får ikke den pause, de har ret til. Nogle bliver sat til at løfte for tungt. Andre får ikke løn under sygdom, selvom de har krav på det. Og mange ved det ikke engang.

Politikerne bortforklarer altid den slags historier fra virkeligheden med at det er ”karakterdannende” at arbejde. Ifølge dem klare unge med fritidsjob sig bedre i skolen, får højere karakterer og har lettere ved at komme i uddannelse og job senere i livet. Vel, det er åbenlyst ikke statistikker der er udarbejdet i mit kvarter.

Skal børn sikres i deres arbejde, må de ofte ty til forældrene for hjælp. Det kan give en social slagside, hvis der ikke er overskud i hjemmet og børnene er overladt til sig selv. En anden tendens er at børnearbejde afspejler den voksende skævhed og ulighed i Danmark. Børnearbejde er mest udbredt i udkantsdanmark, hvor der er andre fritidstilbud.

Det hele børneliv

Arbejdets meningsløse rutiner gøres til selve meningen med livet, mens det at øge sine kundskaber bliver reduceret til ingenting, selvom det burde betragtes på linje med et hvilket som helst andet virke. Jobpatruljen har alene fokus på om love og regler overholdes, ikke om de regler er totalt gakgak. 13 år som børnepasser eller hundesitter hos naboen, er en helt anden boldgade, end at være ansat i en børnehave. Selvom reglerne siger det er lovligt, burde det øjeblikkelig forbydes igen.

Når der tales om skolen er det første børn tænker på ikke hvordan man kan regne med formler eller studere klassikere og historie. Børn sidder i fyldte klasselokaler med dårligt indeklima, seks til otte timer om dagen, med skøre tests, og høj larm. Ofte uden lære. Ikke så mærkeligt at mange børn lider af mistrivsel.

For mange 13-16-årige betyder skole plus fritidsjob 40 timer eller mere om ugen. Oven i kommer lektier, transport og sociale krav. Det giver ikke meget tid til hvile, fritid, kultur, kreativitet eller at få ro i hovedet. At skabe rum for sund fritid er klassekamp. Forstået sådan at det kun kan opnås i konflikt med det bestående system, der konstant presser på for adgang til mere billig arbejdskraft, og ikke stopper udbredelsen af børnearbejde før tiden er rullet 200 år tilbage.

Mange børn og unge kan godt lide deres arbejde, men det er ikke en korrekt målestok. Kendsgerningerne er at børn og unge bliver udnyttet. Svaret er at organisere sig og kæmpe for bedre forhold, og en balance med skole og fritidsaktiviteter.

Vær med til at rejse dine og andre unges krav og bekæmp den udbredte brug at børn og unge som underbetalt arbejdskraft.

Intet vigtigere og mere anerkendelsesværdigt for børn end de trives og har det godt, og at de lærer at læse og regne, og alle de kundskaber der skal til for at blive et selvstændigt tænkende menneske. Men det er ikke nok med mere tid, Folkeskolen skal have et kæmpe løft, så alle nedskæringer, skøre test mm. bliver rullet tilbage og erstattes af en hel ny type skole med plads til at lære.

Hilsen den handlende