Det skal være slut med at være billig arbejdskraft

Hvordan er det gået til, at ligeløn igen er forsvundet fra den officielle dagsorden for overenskomsterne. Da de offentlige kvindefag gik på gaden og rejste krav om ligeløn i kølvandet på corona-nedlukningen, skabte det nervøse træk­ninger hos borgerskabet. Tænk, hvis det offentlige begyndte at betale kvinder og kvindefag det samme som deres mandlige kollegaer! Det kunne jo inspirere over på det private område og gå ud over profitten.

Det er vigtigt at finde den energi og kampgejst frem igen og gå på gaden med kravet om ligeløn og ligestilling i overenskomsterne. Især på lavtlønsområder bliver kvinder udnyttet som billig arbejdskraft – for eksempel ufaglærte i industrien, lager, transport, rengøring og butiksansatte. Hertil kommer de områder, hvor der ikke tilbydes fuld tid, eller kun løsansættelser. På disse områder skal der, parallelt med kravet om ligeløn, også rejses krav mod social dumping. Der bliver brugt et væld af underbetalt arbejdskraft på danske arbejdspladser – også inden for rengøring og ufaglært arbejde.

Kampen for ligeløn kan ikke skilles fra den faglige kamp

Vi fik ligelønsloven i 1976. Men i praksis eksisterer ligeløn kun på papiret. Virkeligheden viser noget helt andet. En stor international undersøgelse viser en lønforskel på 18 procent mellem mænd og kvinder generelt i det danske samfund. Samme undersøgelse viser også, at lønforskellen er hele syv procent mellem mænd og kvinder, selv når de er ansat i samme virksomhed, har samme job og samme uddannelse. Selv næsten 50 år med en lovgivning om ligeløn har ikke bragt den nærmere.
Det understreger at overenskomstkrav om ligeløn er helt rimelige og nødvendige. Ligeløn og markante lønstigninger til alle, der skal dække reallønsfaldet som følge af inflation. Mindstelønnen skal hæves markant. Lønstigninger skal gives på grundlønnen, så alle får en reel forbedring.

I overenskomstforliget har man i stedet for lønforhøjelser fået ret til en selvbetalt fridag – forstået sådan, at man kan bruge sin fritvalgskonto til at afholde barns tredje sygedag eller børnebørns-omsorgsdage.
“Det har været vigtigt for os at sikre, at medarbejderne nu får friere rammer til selv at bestemme, hvad de vil bruge deres fritvalgskonto til. Det giver dem en fleksibilitet, så de bedre kan skræddersy deres arbejdsliv efter, hvilken livsfase de er i. Det har længe været efterspurgt i vores branche, så jeg er meget tilfreds med, at vi nu kan give medarbejderne den mulighed,” siger Mette Høgh fra HK Handel.

Man må sige, at det er fantasifuldt at sælge en selvbetalt fridag som en stor sejr. Og bedsteforældrene, der har fået udskudt deres pensionsalder, har nu ret til hele to selvbetalte omsorgsdage, hvor de kan passe børnebørn. Men bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv, kommer ikke med en enkelt fridag. I hverdagen er der brug for at sætte arbejdstiden ned til en seks timers arbejdsdag eller en 30-timers arbejdsuge – med fuld lønkompensation.

Stol på egne kræfter – ikke på fagtoppen

Der er ingen tvivl om, at kampen for ligeløn er svær. Vi kan ikke stole på, at fagtoppen eller Folketinget vil løse problemerne med løn, ligeløn og sikring af den offentlige velfærd. Men vi kan stole på, at de vil forsøge sig med diverse lønløftspuljer, der ender som småpenge, når de skal fordeles på de mange.
Vi kan også stole på, at regeringen vil forsøge at “løse” problemerne på velfærdsområdet med nye sorte reformer, nedskæringer, privatisering og rekruttering af udenlandsk arbejdskraft. Senest har Moderaterne og Lars Løkke været ude med meldinger om, at de vil hente sygeplejersker og sosu-assistenter fra Indien og Filippinerne. De hævder, at det ikke handler om social dumping, da de skal have samme løn og arbejdsvilkår. Virkeligheden viser noget andet. Og dette vil helt sikkert gøre det sværere at afskaffe uligelønnen og forhandle løn og arbejdsforhold i fremtiden.
Men løsningen for velfærdsfagene kan ikke være en uetisk og usolidarisk rekruttering og udnyttelse af fattige lande. Løsningen ligger i Danmark. Og da det er regeringen, der sidder på pengekassen og samtidig er arbejdsgiver på store dele af det offentlige arbejdsmarked, så må de åbne pengekassen nu. “Det starter med lønnen.”