Midt i november blev det markeret i Ukraine at der er gået 1000 dage med imperialistisk krig siden Rusland invaderede landet. I den anledning tog den danske statsminister Mette Frederiksen til Ukraine med yderligere en mia. kroner.
Det danske Folketing har dermed sendt våben og støtte til våbenkøb for mere end 50 mia. Det er penge som SVM-regeringen helt åbent tager ud af skatter, moms og afgifter, og penge der kunne være gået uddannelse, ældre og syge.
Samlet støtter EU og NATO landende Ukraine med en mia. kroner om dagen, og langt de fleste penge forsvinder direkte tilbage i lommerne på de store landes våbenleverandører og deres aktionærer. Alt imens alle krigens parter sender regningen til deres befolkninger.
De astronomiske summer der allerede er forsvundet på krigens bål, er kun begyndelsen, står det til SVM-regeringen skal oprustningen og krigsforberedelser accelereres med flere hundrede mia. de kommende år, bare i Danmark.
I beretningen til ArbejderPartiet Kommunisternes 10. kongres, i september, skrive APK bl.a.:
”SVM-regeringen har gentagne gange fundet nye milliardbeløb i det såkaldte ugennemskuelige ’økonomiske råderum’ til ting som skattelettelser til de rigeste og en luns til mellemlagene og den øverste del af arbejderklassen, mens der ikke var råd til at give til alle dem uden for arbejdsmarkedet noget.
På samme ’mirakuløse’ vis fandt regeringen penge til en fortsat stribe af million-hjælpepakker til Ukraine-krigen. Ligeledes har den ’fundet’ millioner til at støtte de danske monopoler og erhvervslivet, mens kassen blev tom og ’råderummet’ forsvandt, hver gang der blev stillet krav om højere løn og bedre arbejdsforhold.
Danmarks økonomi er i høj grad bundet op på eksportindustri omkring få globale monopoler, som det går mere end godt for. Så på trods af nedgang i produktion og bygge og anlæg, så betyder de store rekordoverskud hos de store globale monopoler med biotek- og medicinalindustrien som en af hovedhjørnestenene, at dansk økonomi samlet set ikke er i recession. Regeringen har allerede nu bebudet, at netop øget støtte til medicinalindustrien er en af de ting, den vil bruge formandskabet i EU i efteråret 2025 til.
De få store danske monopolers kapitalfonde er ved at omlægge dansk industri til specifikke underleverandører – og flytter stadig mere produktion ud af landet.
Den danske kapital og dens stat henter en stor del af sin ekstraprofit direkte på merudbytning af udenlandsk arbejdskraft i Danmark og udbytning af billig arbejdskraft i udlandet. Omkring en femtedel af de arbejdstimer, der lægges i Danmark, leveres af underbetalt udenlandsk arbejdskraft. Officielt er der ansat over en kvart million migrantarbejdere i Danmark. Dertil kommer de mange, som arbejder uden papirer og lever helt retsløse på bunden af samfundet, og alle de, som udenlandske underentreprenører selv ansætter uden om det danske overenskomstsystem.
Imperialismens udbytning skaber de forhold, der gør, at folk ikke længere ser en fremtid, job eller uddannelsesmuligheder, der hvor de bor, og derfor må forlade deres hjemegn og familie som enten migrantarbejdere eller flygtninge. Overalt bruges migrantarbejdere til at trykke løn- og arbejdsforhold; arbejderklassens svar er fælles solidarisk kamp for sine krav og mod arbejdsgivernes sociale dumping, sådan som vi især ser inden for bygge- og anlægsbranchen med demonstrationer og blokader.
En række arbejdsgiverbestilte reformer skal falde på plads her i efteråret 2024. Det gælder omkring beskæftigelse, hvor angreb på de arbejdsløses rettigheder skal betale for import af mere billig udenlandsk arbejdskraft, omkring yderligere privatisering af hele det offentlige sundhedssystem på bekostning af folkesundheden, og omkring større tilpasning af uddannelsessystemet til monopolkapitalens behov og profit på bekostning af befolkningens samfundsmæssige behov og de unges muligheder for uddannelse. Ligeledes skal en ny folkeskolereform følge i hælene på den katastrofale omlægning tilbage mod den sorte skole, som den tidligere folkeskolereform skabte. Alt sammen som led i den såkaldte ’fremtidssikring’ af krigsøkonomien.
APK gjorde det klart, umiddelbart efter at SVM-regeringen blev dannet, at ”SVM-regeringens grundlag og kommende arbejderfjendske politik og krigspolitik må mødes med en offensiv modstand fra dag ét. Der må arbejdes for at skabe aktionsenhed blandt alle de grupper, der kommer til at sidde endnu dårligere i det, hvis den asociale politik gennemføres. Ellers bliver det salamimetoden, hvor de tager en gruppe ad gangen, og fanden tager de sidste … ”
Læs beretningen og andre
dokumenter fra APK’s 10. kongres på www.apk2000.dk
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
