På årsdagen for udråbelsen af Republikken Tchad meddelte landets myndigheder, at »forsvarssamarbejdsaftalerne« med Frankrig var opsagt. Dette nøgleland i Frankrigs militære tilstedeværelse i Afrika (gennem 100 år!), som har oplevet det største antal direkte interventioner fra den franske hær på sit territorium, er netop blevet føjet til listen over stater, der sætter spørgsmålstegn ved deres forbindelser med den imperialistiske magt.
Af Frankrigs Kommunistiske Arbejderparti, PCOF
Denne beslutning overraskede den franske udenrigsminister J.N. Barrot, som netop havde forladt hovedstaden i Tchad, Ndjamena. Også Macron blev ydmyget.
Det var Macron, der beredte Mahamat Déby’s vej til magten i 2021 for at holde Tchad i den franske imperialismes militære fold i Afrika.
Mahamat Déby, søn af Tchads tidligere præsident Idriss Déby, overtog magten i landet efter sin fars død i april 2021. Idriss Déby blev dræbt under en militær konflikt, og magtoverdragelsen til sønnen blev betragtet som usædvanlig, idet den afveg fra konstitutionelle procedurer.
Emmanuel Macron var en af de få vestlige ledere, der offentligt deltog i Idriss Débys begravelse og dermed indirekte anerkendte Mahamat Débys overtagelse af magten. Macrons tilstedeværelse blev tolket som en støtte til Débys efterfølger, hvilket kunne forstås som en legitimering af Mahamat Déby.
Dette nøgleland i Frankrigs militære tilstedeværelse i Afrika (gennem 100 år!), som har oplevet det største antal direkte interventioner fra den franske hær på sit territorium, er netop blevet føjet til listen over stater, der sætter spørgsmålstegn ved deres forbindelser med den imperialistiske magt.
I alle disse lande er det først og fremmest befolkningen, der ønsker, at de franske tropper skal forlade landet.
Fra Den Centralafrikanske Republik til Mali, fra Niger til Burkina Faso har dette krav spredt sig til Tchad og påvirker nu Senegal, Elfenbenskysten… Og det er ikke »tilbagelevering« af kunstværker, der er plyndret af kolonialister, eller »anerkendelse« af massakrer, som den på hundredvis af soldater i 1944 i Thiaroye-lejren nær Dakar, der vil vende denne tendens.
Det afspejler svækkelsen af den franske imperialisme, som ikke er i stand til at modstå den stigende bølge af protester mod dens mekanismer for neokolonial dominans af folket, eller konkurrencen fra andre imperialistiske magter, der ønsker at få fat i rigdommene på det afrikanske kontinent, hvad enten det er den russiske eller kinesiske imperialisme eller endda dens »allierede« i USA og Tyskland.
Frankrigs Kommunistiske Arbejderparti har det standpunkt, at det er befolkningerne, der skal bestemme deres egen fremtid. Derfor støtter vi deres kamp for at slippe af med imperialistisk dominans, uanset hvad den måtte bestå af.
Paris, den 30. november 2024
Frankrigs Kommunistiske Arbejderparti
www.pcof.net
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
