Regeringen har nu fremlagt deres forslag til ny sundhedsreform. Der er mange forblommede løfter om bedre og mere lige ret til sundhedstilbud, men struktur ændringerne peger på en yderligere udsultning af hospitalerne til fordel for en uklar forbedring af lokale tilbud og en åben dør til mere privatisering. En ny fordeling af magten og opgaverne mellem kommuner og regioner er sat op med 17 nye sundhedsråd. Til lejligheden vil regeringen afskaffe kravet om indberetning af egne fejl i sundhedsvæsenet og nedlægge Dansk Patientsikkerhedsdatabase!
Et udpint offentligt sundhedsvæsen vil fortsætte bevægelsen henimod mere ulighed mellem klasserne når det kommer til sundhed. 2,9 millioner danskere har i dag privat sundhedsforsikring, der giver hurtigere og bedre adgang til behandling på private hospitaler og klinikker, mens dem uden kan vente i årevis på undersøgelser, operationer og kontrol. Også en del af de ’nære’ og forebyggende sundhedsudbud i reformen vil være tænkt som en vej ind i sundhedsvæsenet for flere’private aktører’. De kommende regioner vil få større handlefrihed til at indgå aftaler med private leverandører.
De store løfter om løft af sundheden og lighed i sundhedstilbud klinger hult, når løfterne f.eks. konkretiseres i en sammenlægning af region Sjælland og region Hovedstaden. Det står klart, at landområderne og de mindre byer på Sjælland står i en katastrofal situation, når f.eks. 8 ud af 10 brystkræftpatienter opereres for sent. Men skulle det hjælpe at smøre elendigheden mere jævnt ud? Det er klart nok helt uacceptabelt at forringe forholdene i hovedstaden for at opveje lidt på manglerne på det øvrige Sjælland. Også hovedstadsområdets hospitaler er alvorligt presset.
Løfterne byder desuden på det regeringen kalder ”mere nærhed”. Det betyder bl.a. mere behandling i eget hjem, mere lagt over til de praktiserende læger og til det svævende begreb sundhedshuse eller nærhospitaler. Alle modeller medfører at der flyttes penge fra de eksisterende sygehuse. F.eks. er det en del af forslaget, at ansvaret for akutsygepleje og kommunale sengepladser (omsorgspladser eller midlertidige pladser), skal flyttes fra kommunerne til regionerne.
”Hvad betyder det, at regionerne får det ansvar? Betyder det f.eks., at akutsygeplejersker på hospitalerne skal til at arbejde i udekørende teams?” Spørger formand i Fagligt Selskab for Akutsygepleje Annette Jakobsen.
Skaber det mere nærhed? Annette Jakobsen frygter at det modsatte vil ske. ”Jeg havde meget hellere set, at man i stedet opkvalificerede akutsygeplejen i kommunerne,” fortsætter hun.
Mens regionerne skal stå for akutsygepleje, skal hjemmesygepleje, ældrepleje, det specialiserede handicapområde og plejehjemmene, stadig høre under kommunerne, og det kan da kun give forvirring.
Opgaver hvor ressourcer flyttes fra sygehusene til kommunerne svarer til op til 5 mia. kr.
Som en sygeplejerske fremhævede i forbindelse med nedskæring af sengepladser ved byggeri af supersygehusene, forventes det at hospitalsindlæggelser forkortes fremover, når patienterne styres hurtigere igennem. Besparelser bliver indregnet på forhånd ud fra besværgelser om “nærhospitaler” eller lokale “sundhedshuse”.
Supersygehus i Odense: “Vi får færre sengepladser end nu”
Arbejdsforholdene eller budgetterne på sygehusene bliver kun forværret i regeringens reform. Sygeplejersker skal arbejde mere udenfor huset, uden at en mulig nedgang i opgaver er andet end en fugl på taget. I Hovedstadsregionen kan der ovenikøbet komme tvungen forflyttelse og fleksibilitet i form af skiftende arbejdspladser langt væk og ekstra rejsetid.
Når flere fremover skal behandles i eget hjem sker det også gennem regionerne, hvor hjemmebehandlingsteams skal have ansvaret. Den nævnte forebyggelse skal også ligge her, men indholdet skal konkret aftales i de 17 nye sundhedsråd, der oprettes. Herunder skal ligge både driften af sygehuse og udarbejdelsen af en nærsundhedsplan.
Altså en helt ny struktur, hvor råd sammensat af politiske repræsentanter fra regioner og kommuner, med et flertal fra regionerne skal blive enige om hvordan man “flytter sundhedsvæsenet tættere på”.
Fejl skal mørkelægges
Sammen med sundhedsreformen laver regeringen forebyggende arbejde for sig selv. Det består i, fremover at mørklægge fejlbehandlinger i sundhedsvæsenet! Regeringen vil således helt afskaffe sundhedspersonalets pligt til at indrapportere egne fejl – sammen med regionerne og kommunernes pligt til at indsamle og analysere på fejlene. Også Dansk Patientsikkerhedsdatabase, som er drevet af Styrelsen for Patientsikkerhed, vil man lukke.
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
