Kpnet har snakket med en af Odense Universitethospitals erfarne sygeplejersker, som fortæller hvordan den kommende flytning til det nye supersygehus i disse år overskygger alt. Først og fremmest indøves der nye arbejdsgange og nye tåbelige kontrolsystemer, der intet har at gøre med forbedring af arbejdet, mens sygeplejerskerne og deres erfaringer negligeres. – Vi får ingen arbejdsro, noget af det mest anstrengende er, at der hele tiden skal omstruktureres, fortæller SH.
Byggeskandaler, forsinkelser og enorme budgetoverskridelser har kendetegnet de nye supersygehuse. Men at de faktiske forhold for patienter og ansatte på de nye sygehuse, når de endelig står færdig hverken er forbedrede eller moderne – tværtimod – kommer nok bag på mange.
I denne artikel vil vi dykke ned i forhold på OUH, Odense Universitetshospital, men problemerne er ikke kun lokale, de opleves også på supersygehusene i Aarhus og Gødstrup. Overordnet planlægges sygehusene ud fra en teknokratisk, amerikansk inspireret samlebåndsmodel, der bygger på kontrol og umenneskeliggørelse af de ansatte.
Sygeplejersker eller robotter?
Nu skal al dokumentation foretages ”tidstro”, fortæller SH – dvs løbende og straks. Det at alt skal dokumenteres løbende får en række negative konsekvenser. Og står i skærende kontrast til regeringens mange løfter om at stoppe registreringstyranniet.
– Som det fungerer nu sammenfatter vi situationen, f.eks. hvor meget en patient har tisset over en dag osv, – medicin er altid blevet noteret tidstro – fremover skal alt noteres umiddelbart, mens det sker – og de læger og sygeplejersker, der tager over ved næste vagt og skal læse rapporterne kommer til at bruge meget mere tid og de skal selv samle sig et overblik. Og uanset om en patient sover eller har gæster skal vi fremover stå inde på stuen og dokumentere.
Til dokumentationen har sygehuset indkøbt utroligt mange og dyre computere, rullende udstyr, der skal bringes med overalt.
– Men jeg løber jo på kryds og tværs, hvor der er brug for mig. Jeg kan ikke have det ‘fucking dumme’ rullebord med! I øjeblikket er jeg utrolig fleksibel, jeg bruger min tid optimalt. Det nye registreringskrav kan opfattes som en form for mistillid fra ledelsens side.
– Som det kører nu, sidder vi på kontoret og sparrer og konsulterer hinanden – hvad gør vi med den og den patient. Vi snakker også lidt kollegialt, hygger. Alt det der skaber et godt arbejdsmiljø. På det ny OUH skal vi dokumentere alene og hver for sig, ude på stuerne.
Og vi får ikke engang en frokoststue! Jeg aner ikke hvor jeg skal spise min madpakke. Det hele er et rent DJØF-organiseret projekt, ingen sygeplejersker har været inde over.
– Jeg kan give et eksempel. Operationsstuerne var projekteret så små, at der ikke var plads til anæstesi-folkene, der kontrollerer hjerte og lunger under bedøvelse. Det har de været nødt til at lave om.
– Vi har et stue indrettet her på stedet, der svarer til de nye stuer på det kommende OUH. En smal gang til toilettet udgør en flaskehals. Her troede vi, at den slags ting skulle undgås når man byggede nyt. Men nej, det kan ikke ændres, lay-out’et ligger fast. Der er heller ikke vindue på toilettet, formentlig af sparehensyn, og på stuen er patienten placeret længst væk fra vinduet, så der ingen udsigt vil være. Vores indvendinger ligger på et meget lille sted.
Her fremhæver SH hvordan man ved byggeriet af en ny fødeafdeling og neonatalafdeling i Viborg tog jordemødrene med på råd. Resultatet har været super velfungerende forhold. På det ny OUH vil fertilitetsafdeling derimod slet ikke blive flyttet med. Man vurderer nemlig at der vil være for meget uro fra letbanen, der kører tæt forbi til at reagensglasbefrugtningen vil kunne lykkes.
I forholdet mellem sygeplejersker og serviceassistenter kommer computeren nu også ind som et mellemled.
– Når det gælder opgaver til serviceassistenteren kunne vi før bare snakke med dem, hvis f.eks. der skulle skiftes sengetøj. Nu skal alt ”lægges op som en opgave”, dvs beskrives skriftligt over computeren, hvor serviceassistenterne så skal gå ind og tjekke opgaverne ud. Det er et kontrol- og tidstyranni.
Der tegner sig et billede af systemets sygeplejerske som en der besidder en række præcise færdigheder, ganske enkelt tilegnet gennem en uddannelse, og som hos en computer udgør disse elementer en 100% fleksibel maskine. For et af de nye krav til sygeplejerskerne er at de skal være fuldt flytbare. Man skal ikke længere arbejde på en fast afdeling, men være generalist.
– Vi kommer til at passe patienter vi ikke kender, med sygdomme vi ikke har erfaring med. Dette er meget utrygt for patienterne. Vi hører om erfaringerne fra sygehuset i Skejby, hvor de har lagt afdelinger sammen. Sygeplejersker går ned med stress, fordi de hele tiden skal dobbelttjekke sig selv for at være sikre, når de står overfor sygdomme de ikke har erfaring med.
Måske til det formål er sygeplejerskerne blevet pålagt at udfylde ”kompetance-kort”. Sygehuset lægger op til, at dette skal ske gennem en app, der installeres på ens private telefon. Er det overvågning der er formålet eller en måde at holde os lønmæssigt nede på, funderer SH.
– Tillæg i de lokale lønforhandlinger er yderst sjældne, jeg har selv opgivet dem. Som min chef siger: ”Hvis du får dem, skal alle andre jo også have”.
Ledelsen benytter sig i forholdet mellem de forskellige grupper af ansatte af den gamle ’del og hersk’-metode.
– Serviceassistenterne har et hårdt og nedslidende arbejde og er blevet pålagt ekstraarbejde. Sygeplejerskerne har været stærke og sagt vi har for travlt. Opgaver er så lagt over på serviceassistenterne, men uden der følger timer med. Som en slags protest nægter de at udføre nogle af opgaverne, hvad der er helt forståeligt. Her er der helt klart brug for at finde fælles fodslag, så vi ikke spilles ud mod hinanden.
Privatisering, amerikanske tilstande og ”den gode samtale”-kurser
Mange ting ved det nye supersygehus undrer SH. Der bliver f.eks. langt fra det antal sengepladser der er nu. Det nye sygehus skal da også på papiret bygge på såkaldt ”accelererende systemer”, der skal sende patienterne hurtigere igennem sygehuset. Hvordan det skal foregå har ingen forklaret. Og som FH pointerer: Til en voksende befolkning, og ikke mindst flere ældre. Der snakkes om, at tiden efter en operation kan foregå andre steder.
– Men hvem holder så øje? Ikke lægerne med speciale. Det er ting vi ikke rigtig kan få svar på. Min egen teori er at sygehusvæsenet får stadig mindre kapacitet, bliver endnu mere overbebyrdet og folk bliver tvunget til at søge behandling i det private. Vi er godt på vej med privatisering af vores sygehusvæsen. Siden 2012 har EU pålagt os nedskæringer gennem budgetloven på 2-3% hvert år.
– Jeg arbejdede selv som ung sygeplejerske i USA. Jeg er absolut imod privatisering, og derfor tog jeg også hjem fra USA. To patienter kunne ligge på samme stue. Den ene havde privat forsikring og kunne få alt. Den anden måtte sælge sit hus for at kunne få behandling. Vi ser det allerede med Sygesikring Danmark herhjemme. Har du været syg tidligt i dit liv kan du slet ikke blive medlem.
Og hvordan prioriterer sygehusledelsen pengene? Udover de store computerindkøb skal alle nu igennem ”den gode samtale”-kurser.
– Vi er erfarne sygeplejersker, pludselig skal jeg lære på et kursus at have ”den gode samtale”! Kurset er købt hos et privat firma og pga udgiften til kurserne, som alle skal igennem får sygeplejersker med et speciale nu nej til kurser, hvor de bliver opdateret på den nyeste teknik og viden til en pris af 3000 kr. Pengekassen er tom, får de at vide – budgettet er brugt op.
– Gamle kolleger er allerede på udkig efter at rejse, når vi flytter til det nye sygehus. Vi vil ikke være får, vi er stolte af at være selvstændige, at ordne det der skal ordnes. Mange sygeplejersker vil ikke ud i det tyranni. Vi ser det samme i Aarhus og Gødstrup.
Jeg arbejder selvfølgelig for at have et job at leve af, men jeg er der jo også for at hjælpe andre og at være værdsat er en del af et godt arbejdsmiljø. Hvis jeg skal være ligeglad – bare være nogens værktøj – og hvis jeg ikke kan stå inde for det jeg gør, vil jeg ikke være der.
Læs også
Supersygehuse – et led i spareøvelsen Løkkes kommunalreform
Serviceassistenterne nedlægger igen arbejdet på OUH: “Det er på tide at sige fra nu”
Serviceassistenterne på OUH nedlagde arbejdet i protest mod de umulige arbejdsforhold
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
