Regeringen vil spare 3 milliarder på arbejdsløshedsområdet og en ny ”kæmpestor reform” er på vej, med ”forenkling og afbureaukratisering”. Alle advarselslamper lyser, for hvornår har en regeringsreform været andet end en nedskæring og ført til øgede krav og pres? Arbejdsgruppen, der blev nedsat for et år siden er kommet med deres forslag på baggrund af regeringens sparekrav. Bl.a. skal arbejdsløses ret til uddannelse efter 5 ugers arbejdsløshed fjernes.
Det hele skal foregå under overskriften ’væk med unødig kontrol’. Man forestiller sig, at henviser man blot til det forhadte kontrolregime, der har kunnet fastholde kontanthjælpsmodtagere i årevis med afprøvningsmareridt, ressourceforløb, sanktioner og sultesatser, ja så kan nye typer forringelser få lov at glide igennem uden protest.
Tallene viser, at ressourceforløbene stort set ikke har rykket nogen til en situation hvor de er kommet i job. Til gengæld har de sparet kommunerne for en masse penge ved at forsinke processen frem til afklaring og måske førtidspension eller fleksjob.
Nu skal jobcentrene nedlægges og ressourceforløb afskaffes. Men hvad sker der så? Bliver der skabt muligheder for støtte og hjælp til at komme videre og ud af kontanthjælpen? Næppe, for målet har hele tiden været endnu en spareplan. Fra starten har det været fastlagt af regeringen, at der skal spare tre milliarder kroner, svarende til cirka 3.500 årsværk i kommunerne.
Et vigtigt element i forslaget betegnes som ”den største frisættelse og afbureaukratisering af beskæftigelsesindsatsen nogensinde.” Dette er naturligvis meget påkrævet, når man tænker på det enorme system af regler og kontrol der er bygget op. Men i regeringssprog betyder frihed først og fremmest, at mere kan overlades til private firmaer og gøres til en forretning, ligesom vi har set det med en skov at unyttige jobsøgningskurser fra private aktører. Regeringens krav til ekspertgruppen lød da også: ”A-kasser og private leverandører skal spille en større rolle i indsatsen”.
“Frisættelse” betyder også i regeringssprog, at kommunerne kan undlade at bruge penge på områder, hvor de arbejdsløse ikke har præcise rettigheder – eller når rettighederne forringes, som det også er regeringens plan.
I udspillet fjernes kravet om jobcentre og man lægger op til at kommunerne frit kan organisere beskæftigelsesindsatsen. Kravet fra arbejdsgiverne lyder naturligvis på effektiv og hurtig levering af arbejdskraft, hvad kommunerne så selv kan finde modeller for.
Retten til tilbud man må kræve til uddannelsesmuligheder, kurser, praktik, støtte osv til arbejdsløse på dagpenge eller kontanthjælp bliver generelt mere usikker og også direkte forringet i forslaget. I ekspertgruppens udlægning er der dog ingen ko på isen.
Kontanthjælpsmodtageres rettigheder vil blive sikret ved at kommunen nu ikke måles på at overholde proceskrav, men ”hvor gode de er til at få borgere længst fra arbejdsmarkedet i lønnet job uden tilskud”. Men hvem vil i virkelighedens verden have mulighed for at yde hjælpende indsatser? Der fjernes penge fra området, der svarer til 3.500 årsværk i kommunerne og vi ved hvor presset økonomien og sagsbehandlerne er.
For dagpengemodtagere fjernes rettigheder specifikt. F.eks. fjernes retten til uddannelse efter 5 ugers ledighed. Den ændres til 26 uger.
Samlet set foreslår ekspertgruppen, at der skal spares en milliard kroner på ”øvrig vejledning og opkvalificering”.
Hvad der bliver forsøgt solgt som frihed fra de forhadte jobcentres åg og enerverende krav til de arbejdsløse er oplægget til endnu en reform, der kommer med en høj pris for de der af den ene eller anden grund ikke er i gang på arbejdsmarkedet.
Da regeringen i december 2022 lancerede deres idé om nedlæggelse af jobcentrene og milliardbesparelser bragte vi på KPnet disse udtalelser fra folk i den sociale modstandbevægelse, der stadig rammer plet i deres realitetssans og kampvilje.
– Tror bare ikke det bliver bedre for de arbejdsløse der i virkeligheden er opgivet og fastholdt på kontanthjælp, de kommer på værdighedsydelse (forarmelsesydelse)
– Jeg frygter også at syge borgere med andre problemer end ledighed der befinder sig i kontanthjælpssystemet overgår til private aktører, med resultatafhængig betaling
– Der kommer bare noget nyt, der hedder noget andet. De samme uduelige og ondskabsfulde folk ansættes, men samtlige klagesager slettes, da jobcentrene ikke længere eksisterer.
– De vil spare 3 milliarder. Lovgivning består stadig og strammes endnu mere for de der skal have “skub”.
– Privatiserings-, krigs- og tyveregering. Vil stjæle endnu mere fra menigmand og gøre det endnu værre for folk på ydelser.
– Fagforeningerne må gå ind og tale mod den forværring der sker. Det er også deres medlemmer eller tidligere medlemmer.
– Hvis det bliver anden aktør bliver det lettere at være aktivist. De kan blokeres uden konsekvenser for de ledige.
Se artiklen her
Jobcentrene nedlægges – privatisering, skærpede krav og milliardbesparelser i vente
KPnet 20. december 2022
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
