Klimatopmøde i Aserbajdsjan: En masse studehandler i stedet for klimabeskyttelse

Med omkring 80-90.000 deltagere var verdensklimakonferencen COP29 i Baku en gigantisk begivenhed. Alene omkostningerne til mødet er enorme. Men det er mere et propagandashow end et seriøst klimatopmøde. Alt i alt viser resultatet, at kapitalen og dens regeringer ikke kender til ansvar, men kun til profit!

Af Arbeit Zukunft, Tyskland

Kendsgerningerne er klare:

Antallet af miljøkatastrofer forårsaget af den globale opvarmning stiger i højt tempo. I år blev målet om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader Celsius, som blev aftalt ved klimaaftalen i Paris i 2015, overskredet for første gang. Tørke, oversvømmelser og storme med titusindvis af dødsfald og skader for flere hundrede milliarder dollars har alene i år tydeligt vist konsekvenserne af kapitalismens udnyttelse af jorden.

Ifølge en rapport fra FN’s Miljøprogram (UNEP) vil den globale opvarmning stige med 2,6 til 3,1 grader inden udgangen af dette århundrede. Det vil gøre store dele af verden ubeboelig for mennesker. Udledningen af drivhusgasser nåede et nyt højdepunkt på 57,1 gigaton kuldioxidækvivalenter i 2023. For at nå grænsen på 1,5 grader skal udledningen reduceres med 7,5 procent om året inden 2035. Men selv de lovede reduktionsmål er ikke nok til at opnå dette.

Skridt tilbage – profit før miljøet

I stedet tager de herskende klasser rundt om i verden et skridt tilbage. Flere krige og mere oprustning betyder massiv ødelæggelse af miljøet, enorm vækst i energi- og ressourceforbruget og den dermed forbundne forurening og globale opvarmning. Klimamålene i Tyskland er blevet skåret ned af koalitionen mellem SPD, FDP og Die Grüne for at understøtte den skrantende økonomi. Vedvarende energi som solceller og vindkraft kvæles af bureaukratiske regler. I udviklingen af elbiler har den tyske bilindustri fokuseret på dyre luksusbiler, der genererer en masse profit, men har næsten helt ignoreret massemarkedet med prisbillige modeller. Nu er den i dyb krise, fordi billigere konkurrenter er ved at erobre dette marked. Der er lagt op til massefyringer, og arbejderklassen forventes at betale. Og selvfølgelig skal regeringen tillade flere forbrændingsmotorer og støtte dem massivt med milliarder i indsprøjtninger. Profit før miljøet!

Heller ikke i Baku påtager den tyske regering sig en lederrolle, men fungerer som bremseklods. Den blokerer for en sluterklæring og laver en masse larm om, at målene ikke er vidtrækkende nok. Men hvad er ikke vidtgående nok? Frem for alt vil den tyske regering ikke sige, hvor mange penge den vil lægge på bordet til de ambitiøse planer. Den vil ikke forpligte sig til noget. I stedet kræver den på det kraftigste, at andre, som Kina eller Saudi-Arabien, skal betale. Og de nægter. Så det handler ikke om miljø og klima, men om penge! Det er det, der forhandles om i baglokalerne.

Enorme skader – enorme økonomiske krav

Det anslås, at der er brug for mellem 1 og 1,3 billioner dollars om året for at udbedre skaderne alene i de afhængige lande. Men indtil videre er der kun blevet lovet 100 milliarder om året, og dette beløb er aldrig blevet realiseret. På COP29 i Baku har de lande, der er hårdest ramt af klimaforandringerne, allerede reduceret dette krav til 500 milliarder dollars. Men selv det står skrevet i stjernerne. Hvor de lovede 100 milliarder aldrig blev til noget, vil det samme ske med Baku-resolutionerne. Propagandaløfter brister som sæbebobler i det virkelige liv.

Dette beløb handler kun om skaden, ikke om at fjerne årsagerne!!! Hvis man lægger det hele sammen, vil kapitalismen, uanset om den er vestlig, kinesisk, russisk eller en hvilken som helst anden form, koste os dyrt.

Resultat: Masser af løfter – intet konkret

Efter en angiveligt »hård kamp« blev man endelig enige om et figenblad. I stedet for 100 milliarder US-dollars om året skal de industrialiserede lande fremover levere 300 milliarder US-dollars. Om de gør det, er op til dem selv. Der er trods alt ingen konkrete forpligtelser. Og det er også uklart, hvornår de 300 milliarder vil blive nået. Målet er 500 milliarder dollars inden 2030 og 1,3 billioner dollars inden 2035. Da der heller ikke her er nogen konkrete forpligtelser, men kun ikke-bindende hensigtserklæringer, vil forhandlingerne fortsætte de næste par årtier. Desuden skal en stor del af »hjælpen« ydes i form af lån, hvilket vil øge mange landes afhængighed. Alt i alt viser resultatet, at kapitalen og dens regeringer ikke kender til ansvar, men kun til profit! Den vil derfor fortsætte med at skade miljøet og klimaet og forårsage stadig større katastrofer med titusinder af ofre og hundreder af millioner af berørte mennesker. Afskaffelse af kapitalismen er den billigste løsning, vil hurtigt hjælpe miljøet og redde titusinder af liv.

Oversat fra
Klimagipfel in Aserbaidschan: Viel Geschacher statt Klimaschutz