Vi står solidarisk med Palæstina – vi kæmper mod imperialismen

Tale på Rød 1. Maj i Odense 2024 af Elias fra DKU

Kære Kammerater.

Vi samles nu igen her til 1. Maj for at mindes hvor vi står som klasse og hvor vi bevæger os hen ad som samfund. Lige nu slår vores regering og borgerskabet for alvor på krigstrommerne. I mange hjørner af verden er der for nylig opstået krig, terror, sult og folkemord. I Palæstina, i det demokratiske republik Congo, i Sudan, i Ukraine er der enten en form for konfrontation mellem forskellige imperialistiske magter, eller folkemord. Men desværre er dette ikke nok til at dæmpe for blodtørsten, for med de seneste eskalationer mellem Iran og bosætterstaten Israel, truer det os ikke alene med en ny krig i Mellemøsten, men det truer os også med en ny verdenskrig. Det eneste dette viser, er at imperialmagterne ikke ønsker fred, men kun konflikter til at brede deres magtsfærer.

Alt dette mord, sult, død, og anden smerte sker fordi adskillige imperialmagter, heriblandt Danmark, financierer dette og forsøger på at holde det skjult eller retfærdiggøre sin dødshandel. Folkemordet i Gaza sker kun fordi vesten tillader den og er medskyldig i kraft af de våbensalg de leverer bosætterstaten, heriblandt elektronik fra danske Terma. Folkemordet i Den demokratiske republik Congo foregår pga. vesten fortsat ekstraherer billige metaller til brug til elektronik herhjemme, på de indfødte congoleseres belastning og smerte. Samtidig så er krigen i Ukraine fortsat i sin dødvande situation, samtidig med at både vesten og Rusland fortsætter med at pumpe våben og kanonføde til en krig der ikke ser ud til at have en ende i nogen nær fremtid, fordi for imperialisterne er Ukraines ressourcer og arbejdskraft alt for godt til at give op. Jeg kunne fortsætte med at komme med eksempler på hvordan imperialmagterne er grund til den smerte og lidelse der sker globalt, men så ville vi skulle blive her for evigt.

Når vi diskuterer disse konflikter og folkemord, så er det essentielt at eksplicitere de globale og systematiske aspekter, der står til belæg til hvorfor dette sker. Hvad medierne vil få os til at tro, er at disse uretfærdigheder er noget der sker ”uden for os”, og kun sker ”derude langt væk” og uden for vores ”vestlige boble”. Dette er intet mere end det rene nonsens, for som nævnt før, er disse uretfærdigheder utvivlsomt knyttet til de vestlige magter og vestlige firmaer. Medierne, samt politikerne og kapitalisterne, der rent faktisk er skyld i disse uretfærdigheder, finder deres ansvar og skyld i dette ubelejligt, og hvorfor skulle de ikke det? Specielt når det voldelige og undertrykkende imperialistiske system, med sin plyndring af den tredje verden arbejder til deres fordel, så er der ingen tvivl hvorfor de ville lyve for os, snyde os og tage os for fjolser. 

Men vi er langt fra de fjolser de tager os for, da der er mange af os der ikke længere finder os i dette spil de tvinger os til at spille med på. Det studenteroprør der begyndte i amerikanske universiteter, men nu har spredt sig kloden over, til eksplicit støtte for Palæstina, viser at vi ikke længere finder os i hvad de herskende klassers dagsordner dikterer, omkring det fortsatte folkemord i Gaza. Dette studenteroprør er dog overhovedet ikke blevet mødt med åbne arme og forsøg på dialog, men gennem den eneste måde som den herskende klasse kender til at svare igen på ulydighed, med usanktioneret politivold.

Dette er sådan, og har altid været sådan verdens herskende klasser reagerer på den modstand der truer deres interesser. Men disse strategier er intet andet end panikreaktioner fra den herskende klasse, for dette studenteroprør har ingen intentioner om at holde op, og det stopper heller ikke her. Studenteroprøret viser folk kloden over det imperialistiske systems skrøbelighed, og disse folk vil utvivlsomt binde sig sammen og yde mere modstand mod imperialismen. Glem ikke at imperialismen er et globalt opererende system, og et nederlag for imperialismen i et hjørne, er et nederlag for imperialismen i resten af systemet. Dette er også grunden til at bosætterstaten har fordømt studenteroprøret, for på trods af at studenteroprøret begyndte på Columbia universitet i New York i år, så begyndte det længe inden i Palæstina, for vi kunne aldrig havde støttet op om en palæstinensisk bevægelse, uden en palæstinensisk bevægelse i Palæstina imod bosætterstaten. Derfor panikker den herskende klasse og alle andre parasitter der profiterer fra imperialismen kloden over, når de ser almene folk i hele verdenen som os stå op imod imperialismen og den undertrykkelse den medfører. Derfor, og jeg kan ikke understrege det nok, er modstand i alle imperialismens hjørner den eneste måde at gøre det af med undertrykkelsen på!

Hvad betyder dette for os herhjemme i Danmark? Det betyder at vi lige så meget skal komme i kamp mod imperialismen her, som i disse øjeblikke viser sig verden over som kampen for Palæstina. Men der ikke kun Palæstina, for på trods af at kampen for Palæstina er vores vigtigste kamp i øjeblikket, så slutter det ikke der. Kampen mod imperialismen er både kampen for Palæstina, men også kampen for det demokratiske republik Congo, for Sudan, for Haiti, for Argentina, og alle andre hjørner af verdenen hvor imperialismen undertrykker befolkninger. Dette er på ingen måde at sprede vores kræfter tyndt, men tvært imod, at alliere os med resten af folk undertrykt af imperialismen, mod imperialismen. For imperialismens endelige nederlag vil ikke ske herhjemme i Danmark hvor imperialismen er på sit stærkeste, men i de lande hvor folket aktivt kæmper mod deres undertrykkelse, altså hvor imperialismen står aller svagest. For kun med imperialismens aktivt og konstante nederlag, kan vi arbejdere i Danmark kæmpe mod det kapitalistiske system for vores egen frihed fra systemets undertrykkelse. Derfor er solidaritet, og kampen med undertrykte folk verden over så utroligt vigtigt for os, for kun samlet, uden nogen opdeling gennem etnicitet eller nationalitet, kan vi kæmpe for, og vinde vores alle sammen frihed.

Glædelig første maj!

Se også reportagen fra APKs 1. maj
Stærk kampdag mod imperialismen – for socialisme