Trussel om atomkrig – en alvorlig konsekvens af amerikansk forsvarssamarbejde

Forsvarssamarbejdsaftalen mellem Sverige og USA er indgået uden folkelig debat. Den vil give USA adgang til 17 militærbaser i Sverige. Den svenske Riksdag skal godkende aftalen og beslutte de nødvendige lovændringer. I februar 2024 blev aftalen sendt i høring med frist for kommentarer den 25. marts.

Regeringen har forhandlet med USA – som i de andre nordiske lande – uden nogen offentlig debat om indholdet og konsekvenserne. Det er på høje tid, at vi, det svenske folk, sætter os ind i, hvad denne ændring i udenrigspolitikken kommer til at betyde, skriver Karin Utas Carlsson i dette indlæg. Hvordan forholder aftalen sig til NATO-medlemskabet, og hvorfor ønsker USA at indgå bilaterale aftaler? Hvorfor er NATO-medlemskab ikke nok?

Sakset fra “Nordic responsibility” – Nej til USA-baser og NATO i Norden” 

Trussel om atomkrig – en alvorlig konsekvens af amerikansk forsvarssamarbejde

Af Karin Utas Carlsson, fredsaktivist, ph.d. i uddannelse (fredspædagogik).

Ifølge DN (2/11) er der nu forhandlet en forsvarssamarbejdsaftale (DCA) på plads mellem Sverige og USA. Den vil give USA adgang til 17 militærbaser i Sverige. Lignende aftaler er indgået med Norge, Danmark og Finland. Norge var det første land til at underskrive en aftale i 2022 og har for nylig øget antallet af baser fra 4 til 12.

Den svenske Riksdag skal godkende aftalen og beslutte de nødvendige lovændringer. I februar 2024 er aftalen nu i høring med frist for kommentarer den 25. marts. Af de 109 organisationer, der skal svare, er den svenske freds- og voldgiftsforening den eneste, men Røde Kors, den svenske naturfredningsforening og Amnesty er også på listen.

Andre organisationer og enkeltpersoner kan skrive erklæringer, og mange har til hensigt at gøre det. Nogle kontakter også medlemmer af parlamentet på forskellige måder.

Regeringen har forhandlet med USA uden nogen offentlig debat om indholdet og konsekvenserne. NATO-medlemskabet blev heller ikke taget op til debat, før der blev truffet en beslutning om ansøgningen. Det er på høje tid, at vi, det svenske folk, sætter os ind i, hvad denne ændring i udenrigspolitikken kommer til at betyde. Hvordan forholder aftalen sig til NATO-medlemskabet, og hvorfor ønsker USA at indgå bilaterale aftaler? Hvorfor er NATO-medlemskab ikke nok?

DCA handler om opbevaring af kampudstyr flere steder, våben og ammunition, køretøjer, forsyninger, bygninger og tilladelse til udstationering af udenlandsk militær. Det handler om forberedelse til krig. Hvad vil blive transporteret på vores veje? I Sverige har vi ikke en lov, der forbyder indførelse af atomvåben på vores territorium. Selv hvis

vi havde, hvordan ville det så passe med USA’s politik om aldrig at svare på spørgsmål om atomvåben? (USA har over 800 baser i 80 lande.) For Rusland er den blotte mistanke om atomvåben alvorlig nok, især i en anspændt situation.

I fredsbevægelsen tror vi ikke på snakken om atomafskrækkelse. Krige udkæmpes på trods af, eller nogle gange på grund af, eksistensen af atomvåben. Afskrækkelse fra brug af atomvåben er ikke til at stole på. Især under Cubakrisen i 1962, hvor USA følte sig truet af russiske atomvåben på Cuba, var en atomkrig ekstremt tæt på (se Ellsberg: “The Doomsday Machine”). Der har været mange hændelser og endda ulykker med atomvåben. Indtil videre har vi været heldige. Den næste atomkrig kan blive enden på vores civilisation. Det er på tide at minde os selv om, hvad Doctors Against Nuclear Weapons fortæller os. Selv en “mindre” udveksling af atomvåben kan få asken fra brændende byer til at blokere for sollyset, hvilket kan føre til hungersnød i et par år eller mere. To milliarder døde. Atomkrig skal forhindres.

Rusland er allerede hårdt presset af Vestens fjendtlighed og frygter, at atomvåben nær grænsen ikke vil virke afskrækkende. Ruslands forsøg på at holde NATO væk fra sine grænser med en bufferzone har haft den modsatte effekt (Finland og Sveriges ansøgninger om NATO-medlemskab). Hvis Sverige og Finland giver USA adgang til militærbaser i vores lande, øges risikoen for krig yderligere. USA har sagt, at de er parate til at bruge atomvåben først. Rusland har meddelt, at de kan finde på at bruge atomvåben, hvis deres eksistens er truet.

I baserne vil der være områder, som kun er åbne for USA. Her vil amerikansk lov være gældende. Den tillader tortur og dødsstraf. Fanger kan blive tilbageholdt der. Sverige vil ikke have ret til inspektion. Den øverstbefalende er amerikaner. Hvem erklærer krig? Vil der blive kæmpet uden en krigserklæring? Sverige er meget mindre end USA. Hvordan skulle vi kunne hævde os? Aftalen gælder i 10 år. Vores suverænitet er truet.

DCA er ikke nødvendig for at blive medlem af NATO; udenlandske tropper er allerede reguleret i SOFA. Hvem er egentlig interesseret i DCA – USA ønsker koordinering af nordisk militær, operabilitet, i Arktis og Barentshavet, Østersøen.

For USA’s vedkommende uden en konsensusbeslutning i NATO er det en fordel at bruge nordiske militære styrker i en magtkamp med Rusland og Kina. Det er ikke i vores interesse.

Aftalen vil være en bindende international aftale, som påvirker Sveriges suverænitet både i fredstid og i krigstid. Med forsvarskontrakter vil USA potentielt få kontrol over hele Norden. Det vil være et samlet operationsområde for amerikanske styrker. Baserne bruger enorme mængder brændstof, men rapporterer ikke deres udledninger. Hvordan tæller de med i Paris-aftalen? Aftalen vil betyde omfattende miljøskader fra dumping af farligt affald.

At give USA adgang til baser i vores land vil ikke gøre os mere sikre. Tværtimod bliver Sverige et mål. Vi er nødt til at bevare vores suverænitet og ikke blive trukket ind i krigseventyr.

Atomvåben skal holdes ude af vores territorium. Vi spørger: Bør aftalen ikke behandles som et forfatningsspørgsmål? Sverige overdrager suverænitet til en fremmed magt.

Eftersom det svenske folk er blevet berøvet information under forhandlingerne med USA og stadig bliver vildledt med luftige forsikringer, har individuelle fredsaktivister forberedt en kampagne for at kræve en folkeafstemning om aftalen og en forlængelse af tiden for offentlig debat. Den starter i dag, hvor dette skrives, den 28. febru ar 2024.

Fra hæftet “Nordic responsibility” – Nej til USA-baser og NATO i Norden” som er udgivet af en række NATO-modstandere og fredsaktivister i Norden – et samarbejde mellem organisationer i Norge, Sverige, Finland og Danmark til fælles inspiration og for at øge krigsmodstanden.

Læs hele hæftet her (klik på billedet):