Olieindustrien stjal scenen på klimatopmøde i Egypten

De seneste uger har et aflukket ferieområde i Egypten beværtet klimatopmøde nummer 27. Disse internationale konferencer lander altid med samme luftige sluterklæringer med tomme løfter som ingen lande alligevel overholder. I år var ingen undtagelse. Mest af alt fremstår hele seancen som en gigantisk industrimesse for lobbyister fra olieindustrien og greenwashing tech. Det er ikke løsningen på klimakrisen, men en del af problemet. Fremtiden begynder ikke i et forhandlingslokale, hvor imperialismen bestemmer, men ude i landene selv, gennem klassekamp og organisering til afviklingen af den fossile ære.

Efter 27 topmøder og de seneste års accelererende hedebølger og skovbrande, oversvømmelses katastrofer og stigende vandstand osv. er det stadig ikke en officiel målsætning i sluterklæringen fra årets klimatopmøde at afvikle brug af fossile brændsler. Det alene udstiller det enorme hykleri.

På dette års topmøde, i den lukkede ferieby Sharm El Sheikh, deltog der er flere lobbyister fra den fossile industri, end klimaaktivister. Mange aktivister havde slet ikke råd til de dyre hoteller eller fik ikke lov til at komme ind i området. Industrien har til gengæld god plads og masser af penge og har gjort klimatopmøderne til et sted hvor der kan hentes nye investeringer i fossile brændstoffer. 80 procent af den globale energiforsyning er fortsat afhængig af fossile brændstoffer, fordi der ikke investeres i vedvarende energi.

Tidligere år deltog mange klima- og miljøgrupper fra hele verden på arrangementer i forbindelse med de årlige topmøder, men da kulindustrien blev officiel sponsor for cop24 i 2018 i Polen, stod det også klart for de fleste græsrødder, at det hele er et stort teater. Og i den form det har, er det nærmest mere skadeligt at møderne overhovedet finder sted, fordi konferencerne bruges til at nære en illusion om at verdens magthavere står sammen om at tage handling. Det skjuler den kendsgerning, at afbrændingen af fossile brændsler fortsætter, og i år er på er rekord niveau, som om klimaforandringer slet ikke finder sted.

700 aktivister fra Egypten blev tilbageholdt op til og under COP27. Og mange internationale deltagere mødte samme fremfærd fra politi og myndigheder som dengang Danmark med Lars Løkke i spidsen var værter i 2009, ved klimatopmødet cop15. Denne behandling af aktivister viser med al tydelighed at disse møder er ren facade.

Et hovedkrav fra udviklingslandene har gennem flere år været at forurenerne skal til lommerne, altså de rige lande, der står for langt det meste CO2-udledning skal betale kompensation for skade og tab, som følge af den globale opvarmning. Udviklingslandene ser deres hjem blive ramt af oversvømmelser, og deres afgrøder blive ødelagt, men i mange fattige lande er der knap nok indlagt strøm i byerne, og de har ikke ressourcerne til at bygge diger og dæmninger eller vedvarende energi.

Svaret fra dette års topmøde på dette krav var at oprette en klimakatastrofe-fond, til tab og skader. Men det er blot endnu et lag af illusioner. Mødet vedtog nemlig også at udskyde forhandlingerne om indholdet og finansieringen til næste års teaterforestilling.

Hele årsagen til at skaderne fra den globale opvarmning accelererer er passiviteten i de sidste 30 år, ledt af USA. Det er samtidig USA, der sammen med andre stormagter har blokeret for enhver diskussion om tab og skadefinansiering, eller bare antydning af at tage ansvar for klimapåvirkningerne. Der er ikke råd forklares der, mens der går milliarder til oprustning, til at redde banker og til medicinalindustrien. Det seneste år har vi set hvordan milliarderne flyder til imperialisternes krig om Ukraine.

Mange udviklingslande er afhængige af fossile brændstoffer, både af indtægter fra eksport og arbejdspladser. Så længe de fortsætter med at være under det imperialistiske åg vil disse lande ikke kunne løfte sig selv til en selvstændig vedvarende energiforsyning. Dette bliver ofte fremstillet som en kamp mellem ”det globale syd” og ”det globale nord”, men det er en falsk modsætning, hvor der tales udenom elefanten i rummet – imperialismen. Løsningen på klimakrisen handler heller ikke om en kamp mellem de unge generationer mod de ældre. Klimakamp er klassekamp.

International solidaritet må være udgangspunktet for en genstart af kampen mod klimaforandringer, for hurtig afvikling af de fossile brændstoffer, for retfærdig kompensation fra de forurenende lande, og det kan ikke ske uden kamp mod imperialismen.

Læs udtalelsen fra APKs 9. kongres: Kampen for at stoppe klimaforandringer er en kamp mod imperialismen


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne