Illusioner om Kina og Rusland som fredelig imperialisme er farlige spor

Både Rusland og Kina er i dag kapitalistiske lande, der agerer som imperialistiske magter i verden. At sætte sin lid til dem som en modvægt til den amerikanske imperialisme – eller deres system som en vej arbejderklassen bør stræbe efter –  er en farlig vej. Hverken det russiske eller det kinesiske styre er progressivt eller fredsskabende. Men illusioner spredes om netop dette. Det føres i Magasinet Arbejderen, udgivet af “Kommunistisk Parti” ud i sin yderste konsekvens. Her hyldes det kinesiske samfund, et land med en 100% kapitalistisk økonomi, for at have “udviklet socialismen kreativt” og Kina for at være en faktor der arbejder for global fred.

Vi bringer her endnu et afsnit fra APK’s kongresberetning, del 2, der bidrager med elementer til en samlet analyse af de vigtigste kendetegn i den internationale situation og udvikling. Læs også beretningens første del, hvor APK’s politik for at bekæmpe imperialismen behandles.

Illusioner om Kina og Rusland som fredelig imperialisme er farlige spor

Da den moderne revisionisme med sine falske løfter om fredeligt samarbejde med imperialismen brød igennem i msidten af forrige århundrede med Sovjets forvandling fra socialisme til statskapitalisme, fik det alvorlige langtrækkende og ødelæggende konsekvenser for arbejderklassens, folkenes og de kommunistiske partiers kamp for social befrielse og revolution.

Disse idéer spredes igen i mange i mange varianter om, at Kina og Rusland som stormagter, der bremser USA’s og EU’s ambitioner, skulle udgøre en reserve i kampen for uafhængighed og i at stoppe faren for krig. Idéer der også herhjemme forsøges spredt af resterne af de revisionistiske partier og maoistiske grupperinger.

De partier og bevægelser i Latinamerika, der opfordrer til “det 21. århundredes socialisme”, hvoraf nogle var og er ved magten, har gået langt ad den vej. De har etableret økonomiske, diplomatiske, politiske og militære bånd til Kina og Rusland under dække af at modsætte sig presset fra USA’s og EU’s imperialisme. Faktisk er både Kina og Rusland blevet de nye imperialistiske herrer i disse lande. I Venezuela investerer den kinesiske kapital og opnår enorme overskud i udvindingen af olie, stål og platin i civilt byggeri. Det samme sker med den russiske kapital. Venezuela har ikke uafhængighed, når det gælder forholdet til Rusland og Kina. Ecuadors udlandsgæld til Kina opsluger næsten hele landets olieproduktion, mens USA og EU fortsætter med at udvide og stramme afhængighedsbåndene gennem investeringer, kreditter og ulige handel.

Kina er en imperialistmagt i fremvækst med sin kapitalistiske topmoderne tekniske basis og den medfølgende hurtigere industrielle og økonomiske vækst, med dens høje grad af kapitalakkumulation og den ledsagende økonomiske ekspansion og dens potentiale for at bringe sig foran USA. Det kan derfor ikke undgå at have nyopdeling af verden på sin dagsorden og er i gang med at udvide sit militærapparat i overensstemmelse med dette.

Kina satser massivt på udbygning af infrastruktur for at sikre sine handels- og transportveje. Verdens hidtil største infrastrukturprojekt, Belt and Road Initiative (BRI), ”den nye Silkevej” over land og hav, skal gå mellem Kina og gennem 68 lande i Asien, Afrika og Europa. Kina er nu den største investor og vigtigste handelspartner for lande i Afrika, ligesom det øger sin indflydelse i latinamerikanske lande.

Kina har oprettet verdens største frihandelsaftale i 2020, der omfatter 15 nationer i Asien og Stillehavsregionen – heriblandt Kina, Australien, Japan og Sydkorea. Kina har desuden oprettet en konkurrent til Verdensbanken med omkring 40 lande hovedsagelig i Asien og Mellemøsten.

Det imperialistiske Rusland er under Putin er blevet genopbygget til en stærk økonomisk og militær statsmagt. Militæralliancen CSTO (Collective Security Treaty Organisation, et sikkerheds- og forsvarspolitisk samarbejde) med sin fælles udrykningsstyrke skal først og fremmest forsvare Ruslands vitale interesser i de centralasiatiske energiressourcer og ønske om at cementere sin traditionelle geopolitiske position i området.

Det palæstinensiske folks kamp for sine nationale rettigheder og befrielse nyder stadig større opbakning fra folkene i verden. Det er sket i takt med, at Israel mere og mere afdækkes som en racistisk apartheidstat med deres fortsatte kolonisering, etniske udrensning og fordrivelser af palæstinensere. Fordrivelsen af palæstinensere omkring Jerusalem, som Israel med vestlig imperialistisk støtte har gjort til sin zionistiske hovedstad, udløste en samlet palæstinensisk reaktion støttet af folkelige protester og solidaritet globalt.

Israel har, i ly af Oslo-aftalerne, fortsat med at bygge sit Stor-Israel på bekostning af det palæstinensiske folk og den israelske arbejderklasse. En udvikling med aktiv støtte fra den vestlige imperialisme, inklusive den danske, og med USA i spidsen som et led i kontrollen over Mellemøsten og dets ressourcer.

Læs den samlede tekst her
Beretning til APK’s 9. kongres 2021 (del 2) om den internationale situation:
Stol ikke på imperialismen

Læs også
Beretning til APK’s 9. kongres (del 1):
For en revolutionær vej ud af kapitalismens kriser

Læs mere om udviklingen i Kina

Kina – en socialimperialistisk supermagt
Eirik Bråten, Revolusjon, Norge. Bragt i Enhed og Kamp

I Kina er det kapitalismen, som konsolideres, ikke socialismen
En Marcha, centralorgan for Ecuadors Marxistisk-Leninistiske Kommunistiske Parti, PCMLE. Bragt i Enhed og Kamp


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

Ingen resultater