Inflation udhuler lønninger: Største stigning i forbrugerpriserne i over 10 år

Ikke kun varme- og elregningen vokser her til vinter. Priserne stiger på helt almindelige forbrugsvarer i hele verden i øjeblikket. Alle uden formue, der lever af deres helt almindelig indkomst og bor i lejebolig rammes hårdt når pengene bliver mindre værd. Inflation er med andre ord en metode til at stjæle fra arbejderklassen og give til borgerskabet.

Samtidig er økonomien ramt af flaskehalse som en tysk motorvej med vejarbejde. Økonomien skifter mellem at køre på fuld fart, og snegle sig af sted, mens man venter på at varer kommer frem. Det eneste der er helt sikkert er, at toppen i samfundet, der har formuer stående i ejendom og andre faste investeringer, de mærker intet værditab af inflation. Alle uden formue, der lever fra hånden til munden af deres helt almindelig indkomst og bor i lejebolig rammes hårdt når pengene bliver mindre værd. Inflation er med andre ord en metode til at stjæle fra arbejderklassen og give til borgerskabet. Svaret er selvsagt at kræve stop for prisstigninger, og kompensation for inflation.

Det kapitalistiske samfunds fineste økonomer har genopfundet inflationen som løsning på deres krise. Danmarks statistik har de seneste måneder registreret et prishop på samlet 3 procent, men det er ikke mindst priser på fødevarer og energi der rammer hårdt. Regeringen og Nationalbanken lader som om at prisstigninger er midlertidige. Og bortforklarer det som prisudsving, eller eftereffekter af coronakrisens hjælpepakker.

En anden forklaring der bruges er at det er et spørgsmål om udbud og efterspørgsel. Årsagen skulle altså være, at der er mangel på varer fordi der bliver hamstret til lager i industrien. Men det skulle i så fald være en verdensomspændende mani. Det kan ikke forklare at f.eks. Brasiliens inflation er større end eurozonens. Brasilien oplever prisstigninger på helt basale fødevarer.

Energi prisstigninger handler heller ikke om hamstring, eller at der er et pludseligt ekstraordinært kæmpebehov for energi. Økonomien globalt er ikke kommet fuldt tilbage på det samme niveau som før coronakrisen, og behov for olie er derfor heller ikke vendt tilbage på samme niveau. Tryk på prisen skyldes her mangel på forsyninger. Ikke fordi der er reel mangel, men fordi Saudi-Arabien og andre olieproducerende lande holder reserverne tilbage.

Udbud af olie er domineret af store monopoler der en gang imellem står sammen om at holde prisen høj, så de kan sikre sig ekstra profitter på råstoffer. Det er altså udtryk for spekulation, der betyder en høj energipris for alle der er afhængige af at skulle betale verdensmarkedsprisen.

Højere brændstofpriser betyder, at alle andre varer bliver dyrere, men der er trods alt kun en brøkdel af prisen på vare i supermarkedet der stammer fra energipriser. De logistiske operatører har også taget sig godt betalt for at holde gang i transporten til lands, til søs og i luften. Det har f.eks. betydet at containerrederiet Mærsk, har sikret sig gigant profitter til sine ejere under nedlukningen og genåbning. Højere fragtrater pga. af spekulation og monopolisering i transporten, betyder bare heller ikke ret meget for prisen på slutvaren.

Det er heller ikke stigende lønninger, eller dårligere produktivitet der har forsaget prisstigninger. De fleste har oplevet stagnation i lønnen, og under krisen har mange oplevet et direkte fald i lønninger.

Under Corona blev der forhandlet flere 3-årige overenskomster der end ikke fulgte med inflationsraten på det tidspunkt. Nu hævner disse lange aftaler sig. På det private område løber overenskomsterne fra 2020 – 2023, på det offentlige område fra 2021 – 2024. Der går altså næsten tre år med såkaldt fredspligt, før der kan forhandles igen.

Samtidig står staten og pensionskasserne klar med risikovillige milliarder i investeringsstøtte til industrien.

Kapitalen har på den anden side øget overskuddet kraftigt under krisen og på trods af Covid-19. Krisen er blevet væltet over på det arbejdende folk. Mens fagtoppen har udvist løntilbageholdenhed og ”samfundssind” på bekostning af deres medlemmer.

I Tyskland, som dansk økonomi gerne klæber sig til, er priserne det seneste år er vokset med 4,5%. På mad er prisstigninger næsten 5 procent, på energi hele 14,3%. Det betyder at mange bliver nødt til at reducere eller slukke for deres opvarmning, pensionister og fattige har ikke længere råd til et varmt hjem.

Det første halve år under corona-pandemien, faldt den tyske realløn dramatisk og den ligger fortsat et godt stykke under niveauet før krisen. i øjeblikket med et minus på over 5%. Med ca. 5 % mindre realindkomst for millioner af mennesker og samtidig næsten 5 % inflation falder indkomstniveauet med næsten 10 %.

Opskriften på inflation

Inflationen stammer altså ikke fra lønstigninger eller nogle af de andre årsager der nævnes, det har i stedet at gøre med det moderne pengesystem. Det er et system der kontrolleres af Nationalbanken, der dels har eneret på at udstede penge, og dels styrer pengestrømmen med forskellige rentesystemer.

Inflationen kommer helt konkret af at der i øjeblikket ikke kun er meget lav rente, men der er fastsat minusrenter på indlån. Alle der har en simpel opsparing med et indestående på mere end hundrede tusinde i deres bank skal altså betale renter. Det plejer at være sådan, at man kun skal betale renter for at låne penge, ikke det modsatte.

Regeringen forklarer, at formålet er at pengene skal bruges, ”så der kan komme gang i økonomien”, og med minusrenter er der et stærkt incitament. Derfor spares der mindre op, og der tilflyder flere penge fra Nationalbanken end det kapitalistiske marked kan kapere.

Det har flere gange været påpeget overfor regeringen, at husprisernes himmelflugt midt under en pandemi og en historisk krise var et sikkert tegn på problemer. Men regeringen og Nationalbankdirektøren har kørt derudaf med minusrenter på opsparing, sammen med EU og Eurozonens centralbank. Og det samme har USA og mange andre af verdens banker.

Det betyder også, at inflationen er et helt bevidst værktøj som alle stater bruger som en metode til at stjæle fra arbejderklassen og give til borgerskabet. Vi kender denne krisepolitik fra 70’ernes hyperinflation. Og kampen må rejses om stop for prisstigninger, og kompensation for inflation.

Lad de rige betale krisen!

Læs også artikel om inflation i Tyskland på Arbeit Zukunft. Når priserne stiger så kæmp for højere løn

Seneste tal fra Danmarks statistik:
Største stigning i forbrugerpriserne i over 10 år


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

Ingen resultater