Oktober Radio: Privatisering af erhvervsskoler er en dårlig ide

I denne uges podcast analyseres regeringens planer om nye grønne erhvervsuddannelser, og hvorfor det mere virker som ambitioner om privatiseringer. Og hvilke problemer det vil give. Det der i virkeligheden er brug for er massiv genopretning, og investeringer i de brede faglige grunduddannelser på erhvervsuddannelserne, et åbent optag, og praktikpladsgaranti til alle. Så vil der også være hænder nok klar til den grønne omstilling.
Denne uge er 20 året for terrorangrebet den 11. september mod USA, og udsendelsen samler op på nogle af de erfaringer der kan drages fra kampen om den politiske linje i antikrigsbevægelsen.

Udsendelsen kommer først ind på USA’s terrorkrig og kampen mod krigen. Her på netavisen Kommunistisk Politik (kpnet.dk), har man kunnet følge en serie artikler der har dokumenteret hvordan der blev organiseret demonstrationer, medieaktioner, holdt taler, konferencer, og udgivet aviser og alt muligt andet, lige fra første øjeblik det stod klart at USA var ved at indlede en langvarig krig.

Helt centralt i arbejdet stod ArbejderPartiet Kommunisterne (APK) med en retning for at opbygge en aktiv bevægelse mod krigsfaren fra amerikanske imperialisme.

Terrorangrebet den 11. september blev også brugt til at gennemtrumfe en lang række angreb på FN og den internationale retsorden, og på nationale demokratiske rettigheder. Ved at erklære terrorangrebet som en krigshandling, blev opklaring, respons og alt andet øjeblikkeligt militariseret og hemmeligstemplet.

Der blev oprettet specielle hemmelige domstole helt udenfor både det eksisterende civile og åbne retsvæsen. Dybest set blev terrorangrebet brugt som argument for at USA kunne likvidere folk de ikke brød sig om på hele Jorden, uden rettergang.

Danmark og andre af USAs allierede fulgte efter, og indførte deres egen terrorlovgivning. Her efter 20 år, er den særlige lovgivning ikke rullet tilbage, tværtimod har vi set at de demokratiske rettigheder, under corona krisen fik endnu et hak. Alene det at protestere mod regeringen, blev forsøgt gjort kriminelt.

Det er også vigtigt at bruge erfaringen fra opbygningen af antikrigsbevægelsen. Der måtte opbygges en bevægelse der var fri til åbent at kritiserer USA imperialismen, og pege fremad til et opgør med hele imperialismens verdens(u)orden.

Læs hele serien med dokumentation og nye udtalelser i anledning af 20 året: Temaet 20 års terrorkrig.

Privatisering af erhvervsskoler?

Sidste halvdel af udsendelsen kommer ind på Regeringens reformplan nummer et, der udkom i tirsdags, og særligt det afsnit der omhandler 3 nye erhvervsskoler.

Det bemærkelsesværdige er at der allerede er erhvervsskoler, som har de nødvendige fag, så hvad er egentlig formålet, med at bygge 3 nye?

Det primære sigte med regeringens reformplan er direkte økonomisk støtte til dansk industri, så de private kan udvikle ny teknologi. Ud over risikovillig statsfinansiering så mangler de private virksomheder også de arbejdere der skal udføre opgaven. Det er altså i den sammenhæng man skal se forslaget om de tre nye skoler.

De fleste håndværk er jo mere end 100 år gamle fag, men det betyder ikke at der er brug for grundlæggende nye typer håndværk til den grønne omstilling. Det meste af den teknologi som man gerne vil udbygge findes i virkeligheden allerede i større og mindre skala. At bygge 3 nye erhvervsskoler med dette fokus alene, skal derfor ses i sammenhæng den direkte statsstøtte til industrien.

Det står der ikke direkte i reformerne, men disse skoler skal antageligt være private. Det virker i hvert fald til at være det man ønsker sig. En ny type af erhvervsskole der er direkte underlagt Industriens snævre behov. Ellers kunne regeringen jo have inviteret de tekniske skoler og give penge til udvikling og udbygning af eksisterende uddannelser.

Her vælger man altså at stille forslag om at der skal bygges helt nye erhvervsskoler med fokus alene på grøn omstilling, med en meget direkte forbindelse med det private erhvervsliv, der antageligt skal bestemme hvad der skal uddannes i, og hvordan det skal foregå, og hvem der kan optages.

Set ud fra de unges perspektiv, så skal en grunduddannelse give brede faglige kompetencer. Det betyder at man ikke bare skal kunne trække kabler. Som faglært er skal man være kvalificeret til alle typer af opgaver, og kan naturligvis udbygge sin viden løbende. Brede betyder at man har mulighed for at få jobs i mange typer virksomheder, og ikke er bundet til et bestemt felt eller en bestemt arbejdsgiver.

Det er de økonomiske konjunkturer, der bestemmer, hvorvidt der er arbejdet eller ej inden for det private. Lige i øjeblikket, er der økonomisk fremgang fordi staten har lånt en masse milliarder som de her hælder ud i det private. Men på et eller andet tidspunkt, så skal gælden jo betales tilbage, og så kollapser økonomien igen og så står folk med håret i postkassen.

Hvis uddannelse er snævert bundet op jobs i ”grøn omstilling” hvad så når den er overstået, og den bestemte type private virksomheder går konkurs.

Det andet spørgsmål handler om hvem der skal bestemme, hvem der kan blive optaget? Tidligere havde alle ret til at tage en erhvervsuddannelse, mens det i dag er bundet op på at man selv kan skaffe en privat praktikplads, og man kan bestå folkeskolens afgangseksamen.

Kan private virksomheder bestemme hvem der optages, så vil kvinder og unge fra fattige kvarterer ikke kun stå nederst, som i dag, men miste deres ret til at få bestemte uddannelser.

Det sidste spørgsmål handler om de økonomiske bindinger. Den ene katestrofe i den liberalistiske uddannelses politik der føres i Danmark, er tendenser til relativt korte uddannelser, og manglende rigtige praktiske forløb. Undervisning forvandles til gør det selv skærm undervisning, praktik forvandles til akkordarbejde. Målsætningen for den enkelte skole er alene, at så mange elever tonses igennem, så billigt som muligt. Kvaliteten er ikke eksisterende som parameter.

Men så findes der også private skoler, hvor eleverne betaler for at komme ind. Ud over adgangskrav er der en eller anden form for betaling. Kontant eller i form af lange arbejdskontrakter i bestemte virksomheder.

Vil man f.eks. gerne være pilot, skal man enten selv betale en lille mio. kr. eller man kan tage uddannelsen gennem forsvaret og så skrive under på en kontrakt hvor man arbejder i 10 år før man er fri. Hvilke typer af forpligtigelser er der forbundet med de her nye erhvervsskoler, er et åbent spørgsmål, men gratis bliver det ikke.

Det der i virkeligheden er brug for er en massiv genopretning, og investeringer i de brede faglige grunduddannelser på erhvervsuddannelserne, et åbent optag, og praktikpladsgaranti til alle. Så vil der også være hænder nok klar til den grønne omstilling.

Lyt til udsendelsen her:


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

Ingen resultater