Rumænsk karavane mod social dumping

Fagforeninger i Rumænien protesterer mod tiltagende social dumping. Kun en lille rumænsk elite har haft fordele af 14 års EU-medlemskab.

af Jan Steinholt, NEI til EU, Norge

’Karavanen for sociale rettigheder’ er kørt fra Bukarest til Bruxelles for at vise, hvor langt fattige rumænske arbejdere er nødt til at rejse for at få en løn at leve af.

Afstanden mellem de to hovedstæder er 2000 kilometer. Efter stop undervejs i Wien, Budapest og München, sluttede karavanen i Bruxelles. Her mødte delegationen Den Europæiske Faglige Samarbejdssorganisation (EFS / ETUC) og repræsentanter for EU-Kommissionen.

En af tre rumænere får mindsteløn

Protesten skyldes, at de eneste i Rumænien, der har haft fordele af 14 års EU-medlemskab, er en lille elite. Resten er blevet fattigere. Det kollektive forhandlingssystem er mere eller mindre brudt sammen, således at en af tre rumænere nu går for mindstelønnen.

Fire millioner rumænere er derfor rejst ud på jagt efter arbejde og en løn at leve af. Et af kravene fra karavanedelegationen til EU-Kommissionen er indføring af et strengt direktiv om mindsteløn, der også giver mulighed for overenskomster. Et sådant forslag ligger til behandling i EU-systemet. Det er i overensstemmelse med flertallets ønsker i EFS/ETUC, som holder fast i håbet om EU’s ’sociale søjle’ og helt har negligeret modstanden, der især er kommet fra de nordiske faglige sammenslutninger. Både LO, YS og Unio er medlemmer. Alle tre er modstandere af den europæiske mindsteløn.

I samtlige EU-lande med lovbestemt mindsteløn er overenskomstdækningen faldet

Rumænien har en lovbestemt mindsteløn fra tidligere, hvilket snarere har gjort situationen værre end bedre. Overenskomsterne bliver færre og færre. I samtlige EU-lande med lovbestemt mindsteløn er overenskomstdækningen faldet siden 2000 (fra -1 til -77 %), så når EFS/ETUC ønsker mere af det samme, er det beviseligt en opskrift, som ikke fungerer. Den rumænske mindsteløn på 281 euro om måneden dækker knap halvdelen af leveomkostningerne. Selv en fordobling ville betyde smalhals, samtidig med at organisationsgraden ville gå yderligere ned.

Europæiske arbejdsvilkår som i sheikdømmerne.

For grådige europæiske arbejdsgivere er også usle lønninger som de rumænske for høje. Flere og flere lande henter derfor arbejdskraft fra Asien. Tjekkiet forhandler med Filippinerne om udstationering af 200000 filippinske bygningsarbejdere, mens Polen har en aftale med Ukraine om at importere hele to millioner arbejdere.

Mange af disse skal udfylde hullerne inden for byg og anlæg. Polen mangler tusindvis af deres egne faglærte, da mange polske arbejdere er udstationeret i andre EU- og EØS-lande – som Norge.

I Kroatien kommer en af tre bygningsarbejdere fra lande uden for EØS-området, både fra nabolande og fra Indien og Bangladesh. Fagforeningen for europæiske bygningsarbejdere slår alarm om en voksende tendens i Europa, der minder om de slavelignende arbejdsforhold i Golf-staterne, synliggjort for verden gennem anlægsprojekterne i Qatar forud for VM i fodbold. Arbejderne får lønninger helt ned til fem euro om dagen og skal overnatte i containere uden elektricitet eller vand.

Arbejdere fra tredjelande udgør mere end ti procent af udstationerede arbejdere i EU

Det anslås, at arbejdere fra tredjelande nu udgør mere end ti procent af udstationerede arbejdere i EU. Arbejdere fra Ukraine, Hviderusland eller Indien rekrutteres til postboksselskaber i et EU-land og udsendes derefter til andre EØS-lande, ofte på elendige vilkår, hvor de næsten er retsløse.

På youtube florerer det med videoer på hindi, tamil, punjabi og bengali, som lokker indere til at melde sig som rengøringspersonale og chauffører i Polen, Litauen og Letland. De lokkes med 1000 euro i løn og får ’råd’ om, hvordan de lettest skaffer sig visum og permanent opholdstilladelse. Nogle eksempler kan man se her.

EU-domstolen taler med to tunger

EU-domstolen er for nylig gået imod anbefalingen fra domstolens generaladvokat og har indskærpet, at vikarbureauer skal have mere aktivitet i en medlemsstat end kun rekruttering af arbejdskraft til udstationering i et andet land. Afgørelsen gør det nok noget vanskeligere at operere med rene postkasseselskaber, men uden at ’retten’ til at fortsætte denne type virksomhed berøres.

Den samme EU-domstol har netop afsagt en fortolkningsdom til støtte for et polsk transportfirma, som blev idømt en bøde af det tyske Trafikdirektorat (Bundesamt für Güterverkehr) for ulovlig cabotage i kombination med international transport. Domstolen mener, cabotagekørsel var i overensstemmelse med EU-retten.

Den polske sagsøger er anonymiseret og er næppe et postkasseselskab. Ikke desto mindre legitimerer dommen cabotage kombineret med andre former for transport, dvs. netop den type aktivitet, som har resulteret i omfattende social dumping langs veje i hele Europa.

Det litauiske selskab Vlantana er omsider i norsk ret dømt til at betale 52 chauffører i alt 16 millioner NOK i løn, som de var snydt for. Virksomheden er taget på fersk gerning for ulovlig cabotage gentagne gange. Den er nu gået konkurs, men kan være ved at genopstå som NUF-selskab (Norskregistrert Utenlandsk Foretak – en norsk filial af et udenlandsk registreret selskab) under nyt navn.

af Jan R. Steinholt, politisk rådgiver i NEI til EU, Norge

Originalartikel, NEi til EU, Norge


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

Ingen resultater