Lærerne har vist vejen

KPnet fortsætter temaet om erfaringer fra vigtige strejkekampe. I dag om den brutale og  længe planlagte lærerlockout i 2013.

Drejebogen til lærerlockouten og efterfølgende lovindgreb var skrevet på forhånd af arbejdsgiversiden – af Moderniseringsstyrelsen fra finansministeriet – incl. helt konkrete anvisninger til de samvirkende politikere på, hvad de skulle svare pressen på det ene og andet spørgsmål. Det var alle partier i folketinget minus Enhedslisten som stod bag lockouten. Det skulle vise sig at SF halveredes ved det følgende folketingsvalg på baggrund af deres medvirken til lockouten, hvis mål bl.a. var en EU-harmonisering af skolen – en indførelse af heldagsskolen, som skulle finansieres gennem en kraftig forøgelse af lærernes direkte undervisningstid og mindre forberedelsestid med den klare (og forventede!) følge af fald i undervisningskvaliteten og dermed af elevernes udbytte heraf, hvilket jo i dag er særdeles veldokumenteret.

Den planlagte lockout og det følgende regeringsindgreb understregede hulheden i den højt priste danske model, og hvor lovgivning dikterede lærerne deres arbejdstid, hvilket forøvrigt afstedkom den såkaldte musketer-ed der fik stor betydning for forløbet af overenskomstforhandlingerne i 2018.

Læren af lockouten er klar: Hverken rød eller blå blok!

Her følger to artikler fra Kommunistisk Politik nr. 5 maj-juni 2013.

Lærerne har vist vejen

Udtalelse fra Arbejderpartiet Kommunisterne  i anledning af lovindgrebet mod lærerne:

Den brutale lockout mod lærerne for at knække deres fagforening og deres moral og gennemtvinge dårligere arbejdsvilkår og en ringere folkeskole er afsluttet med hastevedtagelsen af en lov, der dikterer  lærerne  deres  arbejdsgiveres – dvs. kommunernes og statens – krav.

Hele forløbet af lockouten viser, at der fra start til slut var tale om aftalt spil mod lærerne, børn og forældre, og at både ’rød’ og blå blok står sammen om den reaktionære politik.

Lærerne har ført en strålende kamp mod en forenet arbejdsgiverfront, der havde nærmest ubegrænsede midler – bl.a. i form af skatteborgernes penge og mag- ten til at diktere resultatet ved lov. Det er ikke fair play. Det har intet med demokrati at gøre. Det er utilsløret klasse- kamp fra den borgerlige stat og de kapitalistiske politikere mod en stor gruppe lønarbejdere.

Lærerne erobrede gaderne og bred folkelig sympati med iøjnefaldende, farvestrålende, sjove, rørende og skarpe aktioner. De etablerede et flot modspil til de borgerlige  medier, der fremstil- ler danskerne som forkælede,  lærerne og offentligt ansatte som dovne og arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagere som tabere, der selv er skyld i det.

Danmarks Lærerforening tillod kampviljen at kommet til udtryk i stedet for at bremse den, som det er normalt for den klassesamarbejdende LO-top. Den manglende solidaritet fra de fleste industriforbund og en del i den offent- lige sektor svækkede lærernes kamp og har lettet regerings-overgrebet.  Der er noget, som trænger til at renses ud!

Lærerne havde hele det politiske apparat imod sig. Kun Enhedslisten skilte sig lidt ud. Partiet, som er en del af ’rød’ blok, er imod de nyliberale reformer og var imod lockout og diktat. Det støttede lærerne – men støtter samtidig Helle, Margrete, Annette og Corydon. At det ikke blev gjort klart for regeringen, at den ville blive væltet, hvis den dikterede KL’s overenskomst som lov, gjorde det lettere at gøre præcis det.

Lærerne tabte ikke kampen. Deres kampvilje  og sammenhold  var intakt, deres fagforening  er styrket.  De ville have vundet en ’fair’ kamp – som ikke findes i et klassesamfund  – og kunne have vundet, hvis det ikke var for fag- ligt og politisk svigt.

Lærerne fortsætter nu kampen mod diktatet og dets gennemførelse på deres, børnenes og skolernes bekostning. De fortsætter kampen for at bevare fornuftige  lokale  arbejdstidsaftaler  og imod de nye forringelser.

De vender sig samtidig mod planerne om en ny skolereform. Denne skal erhvervsrette folkeskolen fra dag 1, tvinge børnene til en længere skoledag og arbejdsuge og betales med lærernes merarbejde og ringere kvalitet i under- visningen.

Lærernes kamp er inspirerende for hele arbejderklassen, for alle arbejdende og for deres faglige organisationer. Den gamle slendrian har spillet fallit. Klassesamarbejdsfolk må erstattes af kampvillige ledere, der forstår, at tiderne er skiftet.

Klassekampen  i  Danmark  vi  fortsætte med at udvikle sig og skærpes i de kommende år. Lockouten og lovdiktatet er kun en lille del af det nyliberale reformkompleks, som SRSF-regeringen og den borgerlige ’opposition’ står sammen om. Den foreløbige krone på deres reformværk er den såkaldte Vækstplan.dk  frem  til  2020  med  kontanthjælp til kapitalen på bekostning af SU, bistandsmodtagere og de kommunale budgetter.

At kalde den Misvækstplan.dk er mere passende: De tusindvis af arbejdspladser, den lover, er totalt usikre. Den garanterer til gengæld velfærdsbarbering til benet, fyringer i den offentlige sektor og lønnedgang. Lærerne er de første – andre kommer til at stå for skud.

I årtier har de to blokke stået sammen om EU- og europolitikken. I mere end et årti har de i samarbejde og fællesskab gennemført en lang stribe velfærdsforringelser – fra efterløn og pensionsalder til løbende dagpengeforringelser og beskæringer i SU og overførselsindkomster. I øget tempo, efter den økonomiske krise brød ud i 2008.

Begge blokke er fast besluttede på at gennemføre den EU-dikterede asociale ’reformpolitik’, der forgylder de rige og på den anden side skaber stor fattigdom og knuser de sociale sikkerhedsnet, arbejderbevægelsen har opnået gennem mere end et århundredes kampe.

Derfor må den faglige kamp også blive en politisk kamp. Og derfor må alle, der rammes af den kapitalistiske reformpolitik, stå sammen om at bremse den. Det må i øjeblikket ske gennem en samlet kamp mod Misvækstplan.dk, SU-reform, kontanthjælpsreform, folkeskolereform osv.

Partierne håber på, at vreden hos lærerne, andre offentligt ansatte og i arbejderklassen hurtigt vil lægge sig og tingene vende tilbage til ’normale’ parlamentariske tilstande, hvor løftepolitik og illusioner trives.

Næste valg er efterårets kommunalvalg, hvor de vil have folk til at stemme på kandidaterne fra nedskæringsfronten, der med  Misvækstplan.dk  garanterer nedskæringer i alle de kommende syv år.

Både ’rød’ og blå blok har mistet troværdigheden. Der er ingen tillid til løfterne. Folk ser, at de må tage tingene i egen hånd. At vi må organisere os. Stå sammen. Lære at kæmpe igen – som i tidligere tider, men under nye forhold.

Der må skabes et alternativ til ’rød’ og blå blok. Et alternativ, der baserer sig på massernes initiativ og kamp og ikke på parlamentariske løfter og illusioner.

Lærerne har vist vejen!
Vi vender ryggen til de to blokke – og skaber alternativet!

 

Efter lockouten: Starten på en ringere skole

Elever og lærere vender tilbage til en skole forandret til det værre – og midt i en fortsat kamp om folkeskolen

Et regeringsindgreb har afsluttet lockouten mod lærerne. De borgerlige medier har fortalt, at skoleelever  og forældre er begejstrede for, at skolerne åbner igen. Men så simpelt er det ikke. Det er en ny og dårligere skole, de kommer tilbage til,

Lærerne skal nu fungere under stærkt ændrede og forringede arbejdsforhold, samtidig med at de skal søge at overvinde konsekvenserne  af den tabte måned for eleverne.

Trods morgenkaffe og velkomstflag står der fortsat klassekamp på skemaet. Men lærerne er mobiliserede af kampen mod det aftalte spil mellem staten og Kommunernes Landsforening, der sendte dem ud i den største offentlige arbejdskamp i Danmarkshistorien.

Og kampen er ikke slut. Hverken når  det  gælder  arbejdsforhold  eller den reaktionære Heldagsskolereform, som er i støbeskeen hos den nyliberale regering og folketingsflertallet.

Som en lærer skriver på sin Lockout- log på KPnet, er lærerne parate til den kamp:

”Vi står… styrket med et helt vildt sammenhold til at tage de næste slag mod indførelse af Heldagsskole og i de daglige forsvar for hver enkelt lærers vilkår. Vores arbejdsgivere vil møde en mur, når de skal til at udmønte alle forringelserne.”

Klassekamp i skolerne

Lærerne vender tilbage til en ny fase i kampen, beriget med dyrekøbte erfaringer.

Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Kristensen, siger i et interview med lærernes blad Folkeskolen, at den lønkompensation, lærerne har fået ved regeringsindgrebet, dækker over et faktisk tyveri:

– Jeg er sikker på, at de snyder os for hundredvis af millioner af kroner, mens gymnasielærerne fik lidt ekstra.

Lærerformanden fortsætter:

– Det man gerne vil vise, er: Det kan ikke betale sig at konflikte. Arbejdsgi- verne får deres vilje alligevel, og så bliver man straffet økonomisk. Deri- mod, hvis man klapper hælene sam- men og accepterer, så kan man blive belønnet. Det er et signal, man me- get gerne vil sende til de andre fag- foreninger, og det er derfor, vi bliver straffet økonomisk.

Lærerne er de første – og vil ikke være de sidste, der rammes i det nyliberale EU-felttog mod den offentlige sektor.

Kamp om heldagsskole

Lockouten var kun første fase i planen om den ny folkeskolereform – heldagsskolen.

Den blev lanceret af SRSF-regeringen og undervisningsminister Christine Antorini sidste år. Allerede dengang lå planerne klar for at lade lærerne betale for, at skoleeleverne skal  tilpasses  til erhvervslivets  krav fra dag et og den danske folkeskole i højere grad ligne skolerne i de store EU-lande.

Heldagsskolen blev lanceret under den falske varebetegnelse ’Ny Nordisk Skole’– lånt fra det populære ’Nyt Nor- disk Køkken’ – og ledsaget af løgne om lærernes arbejdstid  fra undervisnings- ministeren.

Men efterhånden som det reelle indhold af den nyliberale skolereform har vist sig, er modstanden bare vokset mod Antorinis heldagsskole. Både blandt elever, forældre og lærere.

Og den kamp er kun lige startet.

 

De to artikler blev først trykt i Kommunistisk Politik nr. 5 maj-juni 2013

TEMA: ERFARINGER FRA VIGTIGE STREJKEKAMPE

Med sygeplejerskernes strejke stiller mange spørgsmål omkring at føre arbejdskamp og klassekamp sig igen knivskarpt og konkret. Spørgsmål som betyder forskellen på sejr eller nederlag. Hen over de næste uger vil vi bringe en række artikler med nogle af de vigtige strejkeerfaringer, der er gjort i de sidste årtier. Brugbare og dyrekøbte erfaringer opnået i kamp mod arbejdsgiverne, skiftende regeringer og fagpamperne i forbundstoppene og hovedorganisationerne. Vigtige erfaringer vundet med mod, solidaritet og klassekamp og på trods af klassesamarbejdes klamme hånd og det fagretslige system snærende rammer.

Klik ind og se tidligere artikler i temaet erfaringer fra vigtige strejkekampe

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ane Søegaard, formand for Frederiksberg Lær- erforening 1. maj: – Vi er ikke de samme som før loickouten. Vi fortsætter kampen. Hun takkede specielt venstrefløjen og kommunisterne for støt- ten til lærernes kamp.

 

Klassekamp i skolerne

 

Lærerne vender tilbage til en ny fase i kampen, beriget med dyrekøbte erfa- ringer.

Formanden for Danmarks Lærerfor- ening, Anders Bondo Kristensen, siger i et interview med lærernes blad Fol- keskolen, at den lønkompensation, læ- rerne har fået ved regeringsindgrebet, dækker over et faktisk tyveri:

– Jeg er sikker på, at de snyder os for hundredvis af millioner af kroner, mens

 

gymnasielærerne fik lidt ekstra.

Lærerformanden fortsætter:

– Det man gerne vil vise, er: Det kan ikke betale sig at konflikte. Arbejdsgi- verne får deres vilje alligevel, og så bliver man straffet økonomisk. Deri- mod, hvis man klapper hælene sam- men og accepterer, så kan man blive belønnet. Det er et signal, man me- get gerne vil sende til de andre fag- foreninger, og det er derfor, vi bliver straffet økonomisk.

Lærerne er de første – og vil ikke være de sidste, der rammes i det nyli- berale EU-felttog mod den offentlige sektor.

 

 

Kamp om heldagsskole

 

Lockouten var kun første fase i planen om den ny folkeskolereform – hel- dagsskolen.

Den blev lanceret af SRSF-re- geringen og undervisningsminister Christine Antorini sidste år. Allerede dengang lå planerne klar for at lade lærerne betale for, at skoleeleverne skal  tilpasses  til erhvervslivets  krav fra dag et og den danske folkeskole i højere grad ligne skolerne i de store EU-lande.

Heldagsskolen blev lanceret under den falske varebetegnelse ’Ny Nordisk Skole’– lånt fra det populære ’Nyt Nor- disk Køkken’ – og ledsaget af løgne om lærernes arbejdstid  fra undervisnings- ministeren.

Men efterhånden som det reelle indhold af den nyliberale skolereform har vist sig, er modstanden bare vok- set mod Antorinis heldagsskole. Både blandt elever, forældre og lærere.

Og den kamp er kun lige startet.


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

Ingen resultater