Tysklands forfatningsdomstol sender EUs gældsunion til hjørne

I sidste uge ratificerede Folketinget EUs budgetaftale, der bl.a. indeholder en helt ny mulighed for at optage gæld og opkræve egne indtægter. I Danmark gled udvidelsen af EUs magtbeføjelser igennem. Men da det tyske parlament dagen efter vedtog at ratificere gældsunionen, valgte den tyske forfatningsdomstol at bremse den endelige godkendelse til de har vurderet i hvilket omfang EUs øgede magtbeføjelser har indflydelse Tysklands selvstændige økonomiske muligheder.

”Folketinget meddeler sit samtykke til Danmarks ratifikation af den af Rådet for Den Europæiske Union trufne afgørelse af 14. december 2020 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter”.

Bag denne korte tekst gemmer der sig vidtrækkende konsekvenser. Formuleringen om EU’s ”egne indtægter” dækker nemlig over tilladelse til, at EU inddriver en slags skatter oveni landenes medlemsbidrag. Disse skatteindtægter skal anvendes til ydelser på de gældsforpligtelser, som EU optager til at finansiere det kommende 7 års budget, og de gigantiske Coronahjælpe- og lånepakker på i alt 1750 milliarder euro. I bemærkningerne til loven, hedder det:

”at såfremt de opførte bevillinger på EU-budgettet ikke er tilstrækkelige til at overholde de forpligtelser, der følger af låntagningen til genopretningsinstrumentet, kan Kommissionen anmode medlemsstaterne om at stille de midler, der er nødvendige herfor, til rådighed for Kommissionen som en sidste udvej.”

I Danmark gled udvidelsen af EUs magtbeføjelser igennem. Men da det tyske parlament dagen efter vedtog at ratificere gældsunionen, valgte den tyske forfatningsdomstol at bremse den endelige godkendelse til de har vurderet i hvilket omfang EUs øgede magtbeføjelser har indflydelse Tysklands selvstændige økonomiske muligheder.

En tysk forening der er kritiske overfor den kollektive gæld i EU skriver bl.a.:
”Godkendelsen af EU’s gæld vil grundlæggende ændre EU’s finansieringssystem. Det er vejen til en finanspolitisk union. Dette berører også den tyske budgetpolitiks uafhængige råderum. Derfor har samtykkeloven i det mindste forfatningsmæssigt ændrende virkning. Under alle omstændigheder kræves der som en forfatningsmæssigt ændret lov, to tredjedeles flertal i Forbundsdagen og Forbundsrådet.”

Ingen tog ordet i Danmark for at forklare hvorfor de stemte nej, Enhedslisten fremsatte en kort tekst, men selv den tekst var ikke sådan rigtig EU kritisk:

”Idéen om ekspansive finanspolitiske værktøjer til at komme ud af coronakrisen er god. Det er godt, at EU er blevet klogere og i modsætning til under finanskrisen i slutningen af 00 ̓erne er klar til at investere sig ud af krisen. Desværre er der en række konkrete problemer ved genopretningsfondens udformning, f.eks. utilstrækkelige grønne krav og manglende værn mod skattely. I Enhedslisten er vi derudover principielt uenige i at finansiere den gigantiske genopretningsfond med oprettelse af egne indtægter til EU. Direkte indtægter til EU er et skridt i retning af et mere føderalistisk EU. Det har borgerne ikke bedt om, og de er heller ikke blevet spurgt.” Skriver Enhedslisten bl.a.

Enhedslisten lancerede samtidig en fornyet intern debat om partiets opgivelse af kravet om udmeldelse og deres fulde tilslutning til EU. Det er den position som partiet har fulgt i en lang periode, selvstændighed og uafhængighed er erstattet af forestillinger om en en rød grøn europæisk supermagt.

EU-modstand er hverken noget venstrefløjen, den politiske midte eller højrefløjen har patent på. Der er grundlæggende så mange problemer med EU’s grundlag, at det burde være naturligt for alle uanset politisk ståsted at være EU-modstander.

Danmark ud af EU

Link:
B 135 Forslag til folketingsbeslutning om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter.


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

Ingen resultater