Minimumsnormeringer i børnehøjde – ikke papirsnormeringer!

KPnet har talt med Marie Blønd, talsperson for Forældrebevægelsen, #HvorErDerEnVoksen. Marie Blønd har sammen med en række andre forældre lavet en kæmpe indsats i kampen for børnene.
Forældrebevægelsen har nu kæmpet vedvarende og i hele landet i knap 2 år.
Det samlende krav, som har mobiliseret mange tusinde forældre er Minimumsnormeringer i børnehøjde.

Marie hvad mener du; I har opnået indtil nu?

Vi har skrevet historie og fået vores samfunds allermindste børn på den politiske dagsorden – det er aldrig sket før.

Vi får en lovgivning for minimumsnormeringer, som er den første af slagsen når det gælder børnerettigheder til daginstitutionsbørn.

Der er jo desværre alt for lidt forskning og alt for få krav til vores mindste børns institutioner – i et land, som har rekorden i at institutionalisere børn allerede inden de er fyldt 1 år.

Loven sætter en streg i sandet, så det ikke kan blive værre end nu og er fremrykket til 2024, da vi længe har råbt AKUT og gerne så den fuldt implementeret i morgen.

Men loven er også kun lavet indenfor de ambitioner, som der er afsat penge til og her halter det gevaldigt. Det er desværre blevet til papirsnormeringer; det ser godt ud på papiret, men det rykker ikke på gulvet.

Der er dog lavet en åbning for at det skal diskuteres igen i 2023 og at der skal nogle andre beregningstal på bordet, som supplement.
Det vil sige, at vi IKKE har opnået at standarden minimumsnormeringer lavet i ’børnehøjde’. Med børnehøjde, mener vi at det er børnene på gulvet, der oplever 1 voksen til 3 børn i vuggestuen og 1 til 6 børn i børnehaven.

Det gør sig gældende ved, at normeringstallene fortsat vil blive beregnet af Danmarks Statistik som gennemsnit for kommunen og ikke på institutionsniveau. Håndsrækningen til os, har dog været, at politikerne har været lydhøre om vores krav til gennemsigtighed [1] når det gælder normeringer. Altså, at vi får nogle tal der er mere retvisende, end dem som Danmarks Statistik laver[2].

For her er vi jo lodret uenige, når de går ud og lover at det bliver 1:3/1:6 for det bliver det ikke i praksis. Det er derfor blevet skrevet ind i loven, at der kommer andre, mere retvisende normeringstals-beregnere som supplement i 2023.

Men vi går i forældrebevægelsen allerede i gang nu, op til kommunalvalg med at fremskaffe mere retvisende tal. Det er blevet demonstreret af forældre i Fredensborg, at det godt kan lade sig gøre med omsættertabellen[3].

Hver dag i et lille barns liv tæller og vi skal også have de kommunale politikere til at forstå problematikken og tage ansvar. Med et kommunalt normeringsgennemsnit ligger vores børns vilkår jo i deres hænder, da de stadig kan sidde og prioritere nogle institutioner fremfor andre, så ikke alle oplever, at bunden bliver lagt.

Hvilken erfaring oplever du, I har fået i løbet af kampen?

Jeg er grundlæggende rystet over, hvor meget vi har skulle kæmpe for et MINIMUM – altså at få lagt en bund i alle institutioner for alle børn.

Vi kæmper for en standard, dem har vi over 27.000 af i landet, som kan sikre at vores børn har forsvarlige vilkår og at faglig kvalitet kan udøves.

At det offentlige ikke for længst har påtaget sig ansvaret for en forsvarlig, tryg hverdag for vores mindste i et velfærdssamfund, er ganske enkelt skræmmende.

Samfundet er jo indrettet til at mor og far går på arbejde for at kunne betale til statskassen. Ikke at kunne regne med, som forældre, eller kende til forsvarligheden og vilkårene, når vi afleverer, er rystende. At politikerne derudover til deres eget forsvar, henviser til Danmarks Statistiks tal, er at kaste et røgslør ud over virkeligheden. Det skaber en skævvridning i forhold til forældres forventninger.

Generelt, oplever vi ofte, at forældre undervurderes og tales ned til i disse diskussioner, men fakta er, at Forældrebevægelsen har belyst alle disse problematikker i den lille taletid vi har fået.

Vi har sågar leveret en ny regnemodel der afspejler virkeligheden. Derfor er vi også meget tilfredse med at støttepartierne har inviteret os ind til dialog og har været lydhøre.

Rundt omkring i kommunerne er der lagt endnu en stribe sparerunder i budgetterne for 2021. Alligevel er der enkelte kommuner, der praler af at de indfører bedre normeringer, Herlev og Frederiksberg bl.a. Hvordan vurderer I, hvad der faktisk foregår i kommunerne vedr. kravet om minimumsnormeringer?

I næsten alle kommuner, har vi forældre klædt i gult til at tage kampen op på kommunalt niveau, for det er jo her der skal leveres. Der er stor forskel på kommunerne, på samarbejdet og på villigheden til at anerkende problemet.

At kommunerne har konkurreret internt om, hvem der først kunne indføre minimumsnormeringer, er positivt. Men her er der stadig kun tale om papirsnormeringer og derfor bliver det uheldigt når de går ud og proklamerer 1.3/1:6 inden 2021.

Der er ingen tvivl om, at mange steder er tilliden til at kommunen reelt løfter denne dagsorden for alle børn, for længst brudt. Resultaterne må tale deres eget sprog og vi har jo allerede grebet kommuner i at lave såkaldte finter – den første blev døbt Billundfinten og her prøvede kommunen at trække fra deres budget til daginstitutioner efter at de blev lovet statsstøtte.

Der har været debat om den pulje Enhedslisten og SF har krævet og fået på 50 millioner kroner til forskning i småbørnsområdet.

Forældrebevægelsen har ikke kritiseret, at der gives penge til forskning på området, for det er tiltrængt og her burde vi som førende institutionaliseret land, være førende.

Der har dog været efterspurgt at de midler bliver brugt til praksisforskning, så pædagogernes daglige viden bliver inkorporeret.

Vi undrer os over, at politikerne ikke læner sig op af forskning der allerede er lavet på området, men bestiller ny viden for i mellemtiden at afvente.

Så ender det med at blive en syltekrukke.

Forældrebevægelsen har hele tiden været fuld af forskellige aktiviteter. Nu under corona, hvor I ikke synes det er trygt nok at samle en masse småbørnsfamilier på gaden, har I udviklet mange nye aktionsformer.

Vil du fortælle om et par af de aktioner, du selv synes har været vellykkede?

Ja, det har været en udfordring og har været et kæmpe eksperiment, der har krævet et sammenhold uden lige på tværs af landet.

Klik på billedet for yderligere billeder fra den flotte bamsedemonstration, der på Facebook nåede ud til 174.000

Vores største demonstration under covid-19, var bamse-demo d. 12/9 på Christiansborgs Slotsplads, som blev sendt via livestream på Facebook til forældre i hele landet.

Ideen gik ud på, at man sendte sine bamser til national demonstration i stedet for familien, så vi samlede bamser ind fra hele landet, der endte inde foran Folketinget. Det var enormt rørende, da der var bamser fra nær og fjern med små hilsner og skilte på og vi slog Guiness Rekorden i antal bamser samlet på ét sted! Over 10.000 bamser talte vi op!

Alle bamserne tog turen med ’Støtte til Børn på Flugt’ til Nord Irak til flygtningelejrenes børn og her var det som om ringen sluttede. For børn er jo børn og de betaler ofte prisen for de voksnes beslutninger.

Selve demonstrationen var meget speciel og vi måtte jo lave et helt anderledes koncept, som kunne fungere hjemme foran skærmen, da vi ikke havde publikum på. Det blev en god blanding af underholdning med musik, bamseteater og taler fra både eksperter og bevægelsen og vi kan se, at den har nået ud til mere en 174.000 på Facebook.

Livestream har jo egentlig altid været en del af vores demonstrationer, og i de kommende aktioner blev det også måden at deltage – ved at logge på livestream og dermed kunne dokumentere, hvor stor opbakningen var. Samtidig er det virkelig godt for sammenholdet i bevægelsen, at man kan føle sig som en del af det – uanset hvor i landet man er fra og at der ikke går ’Københavneri’ i aktionerne, som jo tit foregår foran Borgen 😊

Hvordan ser du forældrebevægelsens nærmeste fremtid og opgaver?

Vi har oprettet en støtteforening, som man kan blive medlem af og dette er for at demonstrere i antal, hvor store vi er og hvem vi repræsentere. Da vi ikke er i mål, er det vigtigt at finde en måde, hvorpå vi kan fortsætte med at kæmpe, men ikke brænde ud. Derudover har vi et stort arbejde foran os op til kommunalvalg, hvor vi meget gerne vil få en diskussion om de reelle forhold i daginstitutioner og vide præcis, hvilke partier og kandidater der vil arbejde for at børnene sikres en ordentlig hverdag i daginstitutionerne.

I var glade for at være med ved fællesmarkeringen på Slotspladsen ved Folketingets åbning 6. oktober i år. I lavede bl.a. liveoptagelse derindefra. Hvad synes du var positivt ved den markering?

Det der prægede den demonstration var jo, at det var en samling af folkelige bevægelser.

Og selvom mange organisationer står i kø for at tage æren for loven om minimumsnormeringer, så skiller vi os jo ud ved at være amatørerne der repræsenterer de helt almindelige forældre. Derfor kom den succesfulde mobilisering af så mange mennesker jo egentlig også bag på os.

Men det er stærkt, når det ikke er de professionelle, men folket der rejser sig i vrede og kræver forandring. Vi er heldige, at vi er mange, men for andre bevægelser, er det jo tit marginaliserede grupper, som ikke kan mobilisere i samme grad.

Derudover har vi en masse at lære af hinanden og det er vigtigt at differentiere os fra de professionelle, som de uafhængige folkelige stemmer og stå sammen fremfor at konkurrere. Kunstig konkurrence i omsorgssektoren er jo noget der er skabt af politikerne.

Af Lisbet Bonde

Se#hvorerderenvoksen hjemmeside for dokumentation, kontakt og evt. støtte og indmeldelseog på facebook

Hør her Marie Blønds tale den 6. oktober ved Folketingets åbning – Hvor fanden er der en voksen

Noter
[1] Lad os få retvisende tal for voksenkontakt på bordet i debatten om minimumsnormeringer
[2] Detektor: Normeringstal siger intet om hverdagen i daginstitutionerne
[3] Omsættertabellen – Rapport om Normeringen i dagtilbud


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

Ingen resultater