Læserindlæg af Lasse Gadegård
Edward Snowden. Nelson Mandela. Rosa Parks. Danske modstandsfolk under besættelsen. Brandmænd i New York 11. september 2001. Vi kender dem allesammen, og vi ved hvorfor de er kendte. De er i højere eller mindre grad, og af forskellige årsager, kendt under betegnelsen “helte”. Et begreb som normalt har en positiv betydning, men som i nogle år har skurret lidt i mine ører. Specielt når det kommer til “velfærdens helte”, en gruppe fagfolk jeg selv i flere år har været en del af, kan jeg undre mig.
En helt defineres sædvanligvis ud fra værdier som mod, styrke til at “gøre det rigtige” på trods af fare og frygt. En helt beundres af andre, sættes på en piedestal og hyldes for sine gerninger. Og måske vigtigst af alt, en helt vover at ofre sig selv for andre eller “den gode sag”. Lad mig servere nogle eksempler.
Snowden har ofret sin personlige sikkerhed og frihed, og beundres af overvågninings-kritikere verden over. Mandela sad i fængsel i årtier for sine heltegerninger. Opposition mod nazisterne førte til henrettelser af modige frihedskæmpere. Alle disse er historier om mennesker som vovede at modsætte sig systemer af undertrykkelse, og som mange af denne grund betegner som værende helte. Lad mig understrege, min intention er ikke at underkende disse personers beundringsværdige handlinger. De fortjener at blive husket og hyldet.
Men der hvor jeg kan undre og ærgrer mig, det er når pædagoger og sygeplejersker falder under betegnelsen “helte” i en velfærdskontekst. Efter min mening kan det diskuteres om helte overhovedet hører hjemme i det ideelle samfund. Bevares, de omtalte professioner lever op til nogle af kravene: De ofrer blandt andet deres gode helbred, både det fysiske og mentale, i deres arbejde. Men det skal ikke være en forventning, at man er en selvopofrende og altruistisk helt i sit daglige job. Ingen fortjener at få dårlig ryg eller gå ned med stress som årsag af dårlige arbejdsforhold i et velhavende samfund anno 2020.
Jeg mener altså at disse samfunds-essentielle jobfunktioner i høj grad lever op til nogle af definitionerne på hvad en helt er. De fortjener beundring, men mest af alt fordi de arbejder under politisk skabte urimelige forhold. Og lad os da anerkende dem for det de er: Hårdtarbejdende fagfolk som knokler under dårlige arbejdsforhold. Diskursen om velfærdshelten er ikke gavnlig.
Send et indlæg til KPnet: Skriv til redaktion@kpnet.dk
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne