6. AUGUST 2020: Vi genudgiver artiklen fra 75-året for atombomberne over Hiroshima og Nagasaki:
For 75 år siden – d. 6. august 1945 – udløste USA en atombombe over Hiroshima i Japan, og to dage senere endnu en bombe over Nagasaki. Mere end 210.000 mennesker blev dræbt umiddelbart, og eftervirkningerne ses den dag i dag i form kræftsygdomme og fødselsskader.
Hiroshima efter bomben
I Hiroshima blev 70 % af bygningerne knust og brændt, 42 ud af 45 hospitaler var ødelagt, 90 % af byens læger og sygeplejersker dræbt eller såret. I Nagasaki kom temperaturen efter bombningen op på 4.000 grader celsius og radioaktiv regn faldt. Folk der forsøgte at komme til hjælp udefra blev dræbt af den radioaktive stråling. (ICAN: Hiroshima and Nagasaki: 7 things you should know.
Beslutningen om atomangrebet blev taget på basis af flere løgne. Bombningen blev beskrevet overfor offentligheden som nødvendig for at få Japan til at kapitulere og dermed afslutte 2. verdenskrig, og påstanden lød desuden, at Hiroshima var en militærbase ikke en by. Men Hiroshima var ikke en militærbase, den var et civilt mål, en by beboet af omkring 350.000 mennesker, hvor bombens mål var byens centrum.
Alene ved at være rettet mod et civilt mål var bombningen en krigsforbrydelse. Desuden kom den i en situation, hvor Japan allerede var tæt på at overgive sig. Den var ikke nødvendig for at afslutte krigen, men en magtdemonstration fra USA’s side, som verdens stærkeste imperialistiske magt, ikke mindst overfor det socialistiske Sovjetunionen. Den var også en kynisk test af den nye bombe under virkelige betingelser, og ikke kun én, men to gange. Et eksperiment med mennesker i massemålestok. I Hiroshima med en uranbombe, i Nagasaki med en plutoniumbombe.
Bomben er ovenikøbet blevet udlagt som et gode for selv japanerne. I en fortsat konventionel krig ville endnu flere mennesker være blevet dræbt i den planlagte landinvasion i november, ikke kun amerikanske soldater, men også japanske, lød propagandaen.
Det er senere dokumenteret, at det amerikanske efterretningsvæsen var fuldt ud klar over at Japan på dette tidspunkt søgte veje til at kapitulere, og på lignende betingelser som blev en realitet d. 2. september 1945. Som krigens sejrherrer er amerikanerne aldrig blevet dømt for denne krigsforbrydelse.
USA’s atomdoktrin
Atombomben som terrortrussel er hvad USA og NATO bygger sin ’fred’ og sin position på i dag.
I Danmark lever vi under USA’s atomparaply og følger USA’s krigspolitik på alle områder. USA’s nye atomdoktrin fra februar 2018 øger risikoen for at atomvåben igen kan tages i brug. Doktrinen opererer med anvendelse af atombomber, der er ‘anvendbare’ i en kommende krig, også som svar på et konventionelt angreb eller cyberangreb.
Som argumentation påstås det, at de nye mini-bomber/taktiske atomvåben ikke er farlige for civile, fordi de sprænges under jorden. Disse såkaldte ‘mini’bomber, der hver har en sprængkraft 3 til 6 gange større end Hiroshimabomben.
I 1968 underskrev 122 lande en ikke-spredningsaftale. Aftalen forpligter ikke atommagterne til at afskaffe deres atomvåben, men til at undgå at flere lande får atomvåben, og den forpligter de enkelte lande til at nedruste. 191 lande har nu underskrevet, men ikke alle har ratificeret aftalen – eller overholdt den.
Både USA, Rusland og Storbritannien er i øjeblikket i gang med at forny deres atomvåben og har hermed brudt ikke-spredningsaftalen.
Som en reaktion på den fortsatte og fornyede atomoprustning har FN på initiativ af organisationen ICAN d. 7. juli 2017 vedtaget en traktat, der forbyder atomvåben. Traktaten er nu under en ratificeringsproces, der blev åbnet i september 2017. Når 50 lande har ratificeret aftalen sig vil den træde i kraft.
Ingen NATO-lande har endnu tilsluttet sig
Traktaten forbyder enhver form for atomvåben og alle aktiviteter forbundet til dem. Som udvikling, tests, produktion, transport, besiddelse, brug eller trusler på baggrund af atomvåben eller udstationering på et lands territorium.
Danmarks officielle holdning er at boykotte forbuddet mod atomvåben. Som NATO-land befinder vi os ’under USA’s atomparaply’ med en erklæret villighed til at besidde, eje, bruge og true med atomvåben. Dette er et princip for NATO og således også for Danmarks udenrigspolitik.
Danmark bør ubetinget bakke op om et forbud mod atomvåben. Dette klokkeklare krav kan ikke ses isoleret fra Danmarks medlemskab af NATO, der bygger på truslen om drab på mennesker i masseomfang. En alliance der ikke alene besidder atomvåben, men også i sin praktiske politik opererer med planer om at bruge dem.
123 lande i FN vil have forbud mod atomvåben – Danmark og de øvrige NATO-lande stemte nej
KPnet 1. november 2016
USA’s nye atomdoktrin bliver også Danmarks: Atomvåben skal kunne bruges i konventionel krig og cyberkrig
KPnet 5. februar 2018
Dette er en artikel fra KPnet.
Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES
– eller på FACEBOOK
Udgives af APK Arbejderpartiet Kommunisterne
KPnet 6. august 2018
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
