25 år med EUs indre marked – Social dumping og løntryk sat i system

I 1993 trådte EUs indre marked i kraft. Og dermed var endnu en grundsten i unionsopbygningen kommet på plads. Løntrykkeri og social dumping er ikke en ‘fejl’ i EU-systemet, der kan revideres gennem en social protokol, men hele idéen – og EU’s pres på lønningerne er en dominerende faktor i overenskomstkampen.

Traktaten blev sendt til vejledende Folkeafstemning med kun få ugers reel valgkamp februar 1986, og præsenteret som “EF-Pakken”, som om det kun handlede om en mindre justering af Rom-traktaten. Traktatens indførte bl.a. den frie bevægelse over grænserne for varer, personer, tjenesteydelser og kapital mellem EU’s medlemslande.

Men det handler langt fra kun om handel og fri ret til at rejse ud og søge arbejde. Med traktaten overførte medlemslandene magten over alle mulige fremtidige bestemmelser på disse områder til EU. Og traktaten fungerer derfor fortsat som en murbrækker, der vælter nationale systemer og afvikler overenskomster, og skæreR ned på SU og på offentlige sociale ordninger. I stedet sættes private forsikringssystemer efter tysk forbillede.

Harmonisering og social dumping

EU bestemmer standarder og regler over alt fra fremstilling til markedsføring og salg af stort set alle typer af varer og tjenesteydelser – selv kalder de det ”harmonisering”, som om at EU blot samordner allerede eksisterende regler. Det gælder alt fra krumning på agurker, indholdet af kanel i kanelsnegle, til motorkøretøjer, lægemidler, fødevarer, kemikalier, posttjenester, betalingskort, forsikringer osv. osv..

For nye produkter, hvor EU endnu ikke har vedtaget regler, gælder princippet om gensidig anerkendelse. Det betyder, at Danmark som udgangspunkt ikke kan forbyde, at varer eller tjenesteydelser sælges, hvis det er lovligt i et andet EU-land. Reglerne betyder at det f.eks. har vist sig vanskeligt at stoppe salg af gift i legetøj og sutteflasker, da nationale miljøkrav gerne opfattes som en teknisk handelshindring.

Hvordan bestemmelserne overholdes, er i høj grad overladt til industrien selv, hvor de koordinerer og vedtager standarder.

I kølvandet på EU’s udvidelse med en stribe østeuropæiske lande, og med den økonomiske krise i 2008 der stadig martrer Syd- og Østeuropa med massiv ungdomsarbejdsløshed, har social dumping udviklet sig til en svøbe. Der går ikke en uge uden sager om underbetaling eller dårlige arbejdsforhold for udenlandske arbejdere i Danmark, der er kommet hertil under reglerne om arbejdskraftens frie bevægelighed.

Nogle venstrefløjsere tror det kan løses hvis de kan få EU til at vedtage en social protokol der forbyder underbetaling. Men det er en misforståelse, løntrykkere er ikke en fejl ved EU, men hele pointen med det indre marked.

Det indre marked har ikke reddet arbejdspladser som det ofte hævdes. Virksomheder har tværtimod fået lettere ved at shoppe rundt efter billig arbejdskraft og gunstige skatteforhold, og arbejdspladser i Danmark er lukket på stribe, mens produktionen flyttes ud.

Til gengæld bliver udflytningen brugt som et argument for at sænke løn og skat herhjemme. I stedet for at løfte forholdene i de fattigste medlemslande som unionspolitikerne propaganderer, er realiteten at EU betyder en glidebane mod bunden for alle.

Unionstoget

I debatten om EU er det samlede ja-parnas ofte kommet med et argument om at Danmark bliver hægtet af udviklingen og efterladt tilbage på perronen, og bliver et u-land, hvis man ikke hoppede med på unionstoget. Selvom alle kan se at EU vejen har ført til en katastrofe for almindelige mennesker.

De kommende år vil propagandamaskinen atter køre for fulde gardiner. Den næ store sten i unionsudviklingen er ved at blive sat, med fælles militær og skatter og finansminister. Stort set alle partier i Folketinget vil ønske at sælge landet, rub og stub, til den europæiske storkapital.

Derfor – gå med i EU modstanden – Danmark ud af EU!

FAKTA OM EU’S INDRE MARKED

1985: Europa-Kommissionens formand, Jacques Delors, foreslår afskaffelsen af alle fysiske og tekniske hindringer for fri bevægelighed på det indre marked inden udgangen af 1992. Delors fremlægger en hvidbog med små 300 lovgivningsmæssige forslag, som skal realisere planen.

1986: Vejledende folkeafstemning om Danmarks ratifikation af traktaten Den Europæiske Fælles Akt, der blev afholdt 27. februar 1986. Der var en meget kort periode mellem udskrivnings- og afholdelsesdatoen, så der var ikke plads til en grundig folkelig debat. 56,2 procent stemte for og 43,8 procent imod ratifikationen. Valgdeltagelsen var på 75,4 procent.

1987: EU-landene ratificere Den Europæiske Fællesakt, som indfører kvalificeret flertal i Rådet i forbindelse med vedtagelsen af den lovgivning, som skal harmonisere reglerne på det indre marked.

1993: Det indre marked træder i kraft den 1. januar, hvor det meste af Jacques Delors’ hvidbog om det indre marked er med. Det indre marked defineres som ”et område uden indre grænser med fri bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital”.

 

KPnetavisenDette er en artikel fra KPnet.
Se flere artikler og følg med på

KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES 
– eller på FACEBOOK

Udgiver APK Arbejderpartiet Kommunisterne  – FACEBOOK

KPnet  10. maj 2018


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

Ingen resultater