Regeringens ghettoplan har karakter af at være et helt eksperimentarium for angreb på de fattigste og befolkningen som helhed. Endnu et element slutter sig til rækken – en indtil videre ulovlig samkøring af kommunernes data på børn og deres problemer.
I ghettoerne vil regeringen tilsidesætte landets lovgivning i forhold til straffeloven, og satser på at komme igennem med det ved hjælp af en hetz mod indvandrere som særlig forbryderiske mennesker. På samme måde er det planen at bruge ghettoen som murbrækker for den ny persondatalov der er i støbeskeen.
Hvorfor ikke samkøre alle registre og samle alle eksisterende oplysninger om børn der har problemer? Hvad kunne være mere menneskekærligt? Herefter vil børnene jo straks få al den hjælp de behøver, lyder argumentet.
Skulle de få det, vil det være noget nyt. Tværtimod er love som kontanthjælpsloftet, 225-timersreglen og kontanthjælpsreformen gennemført med det klare mål at gøre familierne fattigere og dårligere stillet – for at ‘motivere dem til at arbejde’.
Idéen om samkøring af oplysninger om familierne blev angiveligt født i en af regeringens frikommuner af idealistiske socialarbejdere, og regeringen så straks perspektiverne, og nu indgår fuld registrering af børn i ghettoerne som en del af planen, selvom den stadig er ulovlig.
Når man kan se, at ghettoplanen også indeholder forslag om at straffe familier ved at trække dem i offentlige ydelser, f.eks. hvis et barn pjækker i skolen træder et mere oplagt formål med registreringen frem.
Kunstig computerintelligens skal give familierne point og hermed skabe profiler af familier med børn. Har man misset et tandlægebesøg, har barnet pjækket i skolen, er forældrene arbejdsløse, har en psykisk lidelse, misbrugsproblemer osv, bon’er det ud med et vist antal point – og et samlet pointtal af en vis størrelse skaber definitionen problemfamilie. Dette vil uden tvivl blive meget mekanisk og give dårligere mulighed for at opfange problemer end gennem en menneskelig vurdering. Der er allerede indberetningspligt ifht børn der mistrives, og problemet er sjældent kendskab til problemerne, men ressourcer og det sociale systems vilje og regler i forhold til at hjælpe.
Ny persondatalov har store konsekvenser
Regeringen er på vej med en ny persondatalov. som Søren Pape Poulsen vil føre igennem med virkning fra 25. maj. Den skal gøre samkøring og brug af persondata mulig.
En af paragrafferne her (paragraf 5, stk. 3) vil tillade, at en minister kan give lov til samkøring af persondata på kryds og tværs af alle forvaltninger.
Børn i ghettoen vil kun være den første gruppe.
I øjeblikket kan der vedtages konkrete samkøringer af data når dette vedtages i folketinget. Ændringen vil betyde, at nye samkøringer kan ske alene som en ministerbeslutning og helt uden offentlig debat.
Lovforslaget lægger generelt op til, at personoplysninger blive frit tilgængelig for staten og kan sælges som en vare, uden at de berørte borgere får oplysning om dette.
Denne plan er særligt rettet mod salg af oplysninger til medicinalindustrien, som regeringen betragter som et stor vækst- og profitområde.
Se
Staten sætter vores DNA-oplysninger til salg – Medicinalindustrien skal vælge danske patienter til forsøg
KPnet 6. januar 2018
Læs også
Regeringens plan: ’Ghettoernes’ børnehaver og vuggestuer skal lukkes
KPnet 7. marts 2018
Regeringens ghettoplan buldozer og privatiserer den almene boligsektor – med penge stjålet fra lejerne
KPnet 2. marts 2018
Regeringen bulldozer fattigkvarterer – Af Oktober Radio Århus
KPnet 4. marts 2018
Dette er en artikel fra KPnet.
Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES
– eller på FACEBOOK
Udgives af APK Arbejderpartiet Kommunisterne
KPnet 8. marts 2018
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
