Finanslovsaftale på plads: Nedskæringer, oprustning og privatiseringskrav

VLAK-regeringens partier har nu som forventet efter 10 dages hurlumhej besluttet at stemme for deres egen finanslov for 2018 – lagt til rette efter kravene fra EU’s Vækst og Stabilitetspagt. Alt i alt en klar nedskæringsfinanslov, der under hele forløbet har været sikret gennem Socialdemokratiets stemmer. Efter regeringens plan følges den op af endnu større forringelser på finansloven for 2019.

Uddannelserne er et af de områder der får et hug i finansloven for 2018

Endnu et nedskæringsbudget med forringelse af velfærden er på plads, og vi kan hurtigt i det nye år forvente nye skattelettelser for de velhavende samt ondsindede angreb på flygtninge, samt et forsvarsforlig der går i retning af NATO’s krav om stærkt forøget militarisering. Finansloven tilfører penge til sundhedsområdet på enkelte områder, men tager til gengæld fra andre velfærdsområder, og på områder hvor der tilføres ekstra penge følger et krav om privatisering. Aftalen indeholder øget oprustning samt skattelettelser på 4 milliarder over de næste 3 år.

Alene befolkningsudviklingen med flere ældre betyder, at budgetterne skal øges med 0,6 % for at opretholde status quo. I følge regeringens tal ender årets finanslov med et plus på 0,6 %, men tallet smuldrer hurtigt når man går ned i detaljen, og finansloven ender i et direkte minus.

Desuden er det regeringens plan at ’væksten’ fra næste år og frem til 2025 skal ned på 0,3 %.

Beregningen af det offentlige forbrug bygger desuden på at kommunerne bruger deres budgetter fuldt ud, hvad de overhovedet ikke gør. Pga sanktionssystemet har de siden 2011 tilbageholdt stor summer, der svarer til et minus på velfærdsområdet på 0,4 %.

Da man må gå ud fra at dette mønster vil gentage sig, ender regnskabet med et klart minus og yderligere udhuling af velfærden. Dertil kommer at en del af midlerne er stjålet fra reguleringen af satserne på overførselsindkomsterne, der er overført til satspuljen.

På områder hvor der tilføres penge, der opreklameres som et løft trækkes der på samme tid penge ud pga omprioriteringsbidragets krav om hvert år at spare 2 % på uddannelsesområdet.

Et eksempel på dette er erhvervsskolerne
200 fuldtidsstillinger skæres væk på erhvervsskolerne – Regeringen og DF kalder det ’et ekstraordinært løft’

Krav om privatisering

Der tilføres ekstra penge til sundhedsvæsenet og ældreplejen på øremærkede områder. Men med pengene følger et krav om privatisering. Der skal fremover indføres frit valg i forhold til genoptræning og i forhold til rehabiliteringsforløb for ældre samt udvidelse af frit valg indenfor madservice. Dertil kommer undergravningen af den offentlige transport, hvor DSB, der skal spare 2 milliarder over de næste 3 år og får udliciteret hele S-togsområdet. Netop den del af den kollektive transport der giver et overskud.
DSB’s S-togsdrift i udbud: Udliciteringspolitikerne og EU undergraver den offentlige transport

Se Henrik Herløv Lunds gennemgang af finansloven

Læs også

Reaktionær finanslov følges op af to sorte følgelove
KPnet 9. december 2017

 

Dette er en artikel fra KPnet. 
Se flere artikler og følg med på

KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES 
– eller på FACEBOOK

Udgives af APK Arbejderpartiet Kommunisterne

 

 

KPnet 20. december 2017