I løbet af de sidste godt 20 år er gabet mellem dagpenge og lønudviklingen vokset med 10 procent. I dag kan vores medlemmer se frem til at få dækket 48 procent af deres løntab, hvis de bliver arbejdsløse. Samtidig er dagpengeperioden kraftigt beskåret, så spørgsmålet om det overhovedet kan betale sig at være medlem af en a-kasse trænger sig på for og flere. Flere vælger det allerede fra og det bidrager til langsomt at undergrave organiseringen i fagbevægelsen. Tallene viser også, at hvis der ikke bliver grebet ind, så vil værdien af dagpengene blive udhulet med yderligere 10 procent frem mod 2025.
Den udvikling truer den danske model på livet, de faglige a-kasser er et af fundamenterne for fagbevægelsen. Trygheden for vores medlemmer forsvinder, når sikkerhedsnettet ved arbejdsløshed bliver så hullet, at du kun kan se frem til en halv indtægt, hvis du bliver fyret.
Derfor opfordrer vi Dansk Metal til at bakke fuldt og helt op, når 3F og FOA nu siger, at smertegrænsen er nået.
De to forbund kræver, at en genopretning af dagpengedækningen kommer med i igangværende finanslovsforhandlingerne, så dagpengene allerede fra næste år hæves. Det kan kun gå for langsomt.
Sideløbende med den drypvise udhuling af dagpengene fortsætter de dramatiske konsekvenser for de kolleger, som mister dagpengeretten. Nye tal fra a-kasserne viser, at der i år er faldet 500 ud af dagpengesystemet hver måned, et tal A-kassernes Samvirkes direktør forventer stiger, så der er alene i år bliver smidt 10.000 ud, fordi de har opbrugt dagpengeretten. Hver fjerde af dem står uden nogen indtægt. Reformen viser nu sit grimme ansigt med fuldt gennemslag, og den sociale katastrofe, som vi forudså, da den blev vedtaget, går desværre i opfyldelse.
Selvom det blev gjort meget ud af, at det lykkedes at stoppe en fremrykning af nedsættelsen af pensionsalderen. Så består problemet jo, politikerne har lagt en tikkende bombe, som betyder støt sigende pensionsalder de kommende år, i takt med stigende levealder.
Men de politikere og embedsmænd, som har regnet ud, at vi ”sagtens” kan arbejde til op i halvfjerdserne lever på en anden planet end vores medlemmer. Det er ikke smede og arbejdsmænd, som har fundet ud af at vi ”alle” kan arbejde til vi er 72. Det er noget de i forvejen privilegerede og velbjærgede har regnet sig frem til bag deres skriveborde.
Derfor nytter det ikke noget, at fagbevægelsen stikker hovedet i busken og glæder sig over en mindre udsættelse af en forhøjelse af pensionsalderen. Spørgsmålet om en værdig pension, burde stå blandt de øverste emner, når fagbevægelsen søger politisk indflydelse.
Derfor er det svært at forstå, hvordan fagtoppen kan fortsætte tre-partsforhandlingerne med den borgerlige regering i måneder uden at stille krav om, at bare et enkelt af vore medlemmers mest presserende problemer kommer på bordet.
KPnet 11. november 2017
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
