En Total løsning: Mærsk scorer kassen efter 55 års olieeventyr

Mærsks frasalg af Mærsk Oil & Gas til den franske olie og gasgigant Total betyder at Danmarks størst private virksomhed vil kunne stikke 47 milliarder kroner i aktionærernes lommer. Folketingsflertallet anført af Venstre kan ikke få armene ned over dette udsalg af dansk undergrund til den franske mastodont.

Marsk_Oil_and_Gas
AP Møller Mærsk taler mere afdæmpet, men der er ingen tvivl om de også har armene højt hævet.

Her så de resultatet af deres afpresningsmanøvre sidste efterår med trussel om stop for olieudvinding, hvis der ikke blev gennemført en ny olieaftale med den danske stat.

I marts måned blev en sådan ”socialhjælp” i form af en ny Nordsøaftale med milliarder i skattelettelse gennemført af et folketingsflertal.

Blot et halvt år efter denne aftale om olieproduktion i Nordsøen offentliggør Mærsk deres frasalg til det udenlandske franske monopol Total. Et frasalg der har været under forberedelse, men ikke skulle komme til offentlighedens kendskab.

For Mærsk var Nordsøaftalen med milliardtilskud ikke en aftale for at producere olie og gas, men en del af Mærsk dynastiets salgsstrategi – at kunne indkassere flest mulige ekstra milliarder ved det planlagte frasalg til højestbydende udenlandske oliegigant, som det nu er sket ifht det franske Total.

A.P. Møller fik den danske koncession i Nordsøen stort set foræret og ved deres ansøgning lagde de ikke skjul på deres ”danske sindelag”, at holde olieproduktion på danske hænder:

Dengang henvendte skibsreder Arnold Peter Møller sig til regeringen med en klar opfordring til at Mærsk og dermed et dansk selskab påtog sig opgaven med olie-og gas udvinding i Danmark:

– Den af mig ledede koncern er af nationale grunde villig til at overveje dette, hvilket jeg tør bede om, at statsledelsen tager i betragtning, skrev skibsreder A.P. Møller

Meddelelsen om frasalget og den annoncerede milliardaftale betød da også, at Mærsk-aktien steg med omkring tre pct. efter offentliggørelsen.

I dag tales der ikke om nationalt hensyn, i stedet tales der ”om rettidig omhu”, en omskrivning af sikring af Mærsk monopolets maksimalprofit.

En Mærsk olie og gas æra er slut på samme måde som Mærsk for år tilbage lukkede og slukkede for dansk skibsproduktion med Mærsk nedlæggelse af af Lindøværftet.

En skibsproduktion som havde bragt dansk skibsproduktion i front og havde modtaget milliardtilskud igennem årene.

Også her talte mr. maksimalprofit, der skulle lukkes og slukkes, så man kunne få bygget sin skibsflåde i Østen i Japan og Sydkorea til langt lavere lønninger og ringere arbejdsforhold.

Nærhedsproduktion uden unødvendig transport af varer jorden rundt for selv de mindste produkter, hvis de kan produceres lokalt er for AP Møller Mærsk en farlig tanke.

Den kolliderer med deres satsning på global transport til vands og til lands som verdens største container rederi.

En omskiftelig branche der først og fremmest er påvirket af kapitalismens økonomiske kriser med opsving og lige nu langvarig økonomisk stagnation i verdensøkonomien.

Mærsk har som Danmarks største virksomhed med globale aktivitet i hele perioden siden 2. verdenskrig været og er tæt knyttet til USA og dets aktiviteter, herunder dets krige – For Mærsk som for andre monopoler lugter penge ikke.

Hele denne tilknytning har haft stor betydning for Danmarks politiske opbakning til USA´s krigseventyr.

Se også kpnet artikel fra 2009

Glubende appetit efter profit: Hvorfor Mærsks profil er kulsort – og vil blive ved med at være det
KPnet 4. december 2009