Kommuneaftale 2018: Nedsmeltning af den kommunale velfærd – Af Henrik Herløv Lund

Nominelt giver kommuneaftalen for 2018 kommunerne 800 mio. kr. til øget service svarende til 0,3 pct. af rammen. Regeringen har hermed dikteret kommunerne sin politik fra 2025 planen om, at den årlige offentlige forbrugsvækst skal skæres ned til 0,3 pct. – langt under, hvad blot den demografiske udvikling kræver.

På grund af et effektiviseringskrav på 500 mio. kr. forøges den kommunale serviceramme tilmed reelt kun med minimale 300 mio. kr.

Og denne minimale stigning i den kommunale serviceramme skal sammenholdes med et stigende udgiftsbehov på 1,3 mio. kr. på grund af flere ældre og børn.Reelt indebærer kommuneaftalen for 2018 altså en besparelse på velfærden på minimum 1 mia. kr. svarende til 0,4 pct. af servicerammen.

Dette vil minimum indebærer en nedskæring af personaleressourcerne i den kommunale service med 2000 yderligere stillinger i 2018 oveni de 36.000, som er forsvundet siden 2011.

Reelt indebærer kommuneaftalen for 2018 således ikke et løft for den kommunale service, men minusvækst.

Og oveni minusvæksten kommer, at regeringens hårdhændede økonomiske sanktioner, som nu er indarbejdet i budgetloven, hvert år fremtvinger en merbesparelse i kommunerne, som de seneste år i gennemsnit har udgjort 2 – 2½ mia. kr. årligt.

VLAK- regeringens minusvækst vil kombineret med budgetlovens merbesparelser være ensbetydende med fortsat forringelse og nedsmeltning af den kommunalt leverede velfærd, herunder navnlig folkeskole, børnepasning og også ældrepleje.Læs hele analysen her i pdf

KOMMUNEAFTALE 2018: Reel minusvækst medfører fortsat udhuling af velfærd og bemanding i kommunerne

Se også

Åbent brev til landets borgmestre

Af Elisa Bergmann, formand for BUPL, Anders Bondo Christiansen, formand for Danmarks Lærerforening, Majbrit Berlau, formand for Dansk Socialrådgiverforening, Bodil Otto, formand for HK Kommunal og Dennis Kristensen, formand for FOA.