I 1930erne indførtes racismeparagraffen i straffeloven som supplement til blasfemi-paragraffen. Det skete med henblik på at beskytte jøder, som nazisterne og det yderste højre hetzede imod. Det yderste højre har længe været særdeles aktive for at få begge paragraffer afskaffet. I dag er det muslimer, som står for skud. Der er nu flertal i folketinget for at afskaffe blasfemi-paragraffen.
Dansk Folkeparti, VLAK-regeringen og Enhedslisten vil sammen stemme for en afskaffelse af blasfemiparagraffen. Begrundelsen er ‘ytringsfrihed’ og at tiden er løbet fra paragraffen.
Alle progressive mennesker vil være enige i, at ‘ytríngsfriheden’ må forsvares som en af de vigtigste frihedsrettigheder overhovedet, en forudsætning for reelt demokrati. Men retten til ubegrænset at kritisere al religion og en hvilken som helst anden overtro, er ikke det samme som en ret til at håne og forfølge religiøse og troende uanset observans.
Men det er lige præcis her reaktionens selvbestaltede forsvarere af ‘ytringsfriheden’ som toppen af Dansk Folkeparti – der har kapret en af venstrekræfternes gamle mærkesager og bruger den til egne formål – går galt i byen. Det er for kompliceret for dem at foretage en sådan skelnen.
I medierne fremstilles det nu, som om det er Enhedslisten og Pernille Skipper, der har stået i spidsen for en kamp for ytringsfriheden, som nu krones med sejr med blasfemi-paragraffens afskaffelse. Men det er historiefordrejning.
Historisk set er det altid venstrekræfterne, der er gået forrest i kampen for ‘ytringsfrihed’ og andre menneskerettigheder. Men i kampen for afskaffelse af blasfemi- og racismeparagraffen er det et helt andet politisk hold, som har ført kampagne,
Som en artikel i KPnet med udgangspunkt i arrestationen af seks unge muslimer for ‘terrorisme’ og Jyllandspostens Muhammed-tegninger konstaterede tilbage i 2005, så tilfalder ‘æren’ i første række Dansk Folkeparti:
“I december 2004 forsøgte Dansk Folkeparti at få blasfemi-paragraffen afskaffet – for at åbne yderligere for partiets ubegrænsede islamofobi, ligesom partiet vil have afskaffet racisme-paragraffen, så racister kan hetze ubegrænset uden frygt for retsforfølgelse.
Dengang var en del partier, herunder Enhedslisten, parat til at være med til at afskaffe den.
Professor i stats- og forfatningsret ved Københavns Universitet Henning Koch advarede ved den lejlighed i kraftige vendinger mod en fjernelse af paragraffen fra staffeloven:
– Da man indførte racismeparagraffen i 1939, var der ikke tale om at erstatte blasfemi-paragraffen, der er fra 1866. Men de to paragraffer skulle supplere hinanden, og samlet være et værn mod – i det her tilfælde – antisemitisme, sagde han til Berlingske Tidende.
– Når man fjerner en straffebestemmelse, så legaliserer man fra lovgivers side en adfærd, der før var strafbar.
Han understregede, at blasfemi-paragraffen ikke er til for at beskytte tro og guder, men derimod blev skabt for at beskytte menneskers følelser i forhold til religion, der let kan komme til at indgå i en hetz mod religiøse grupper:
– Nu er det altså ikke jøderne, der står for skud, men muslimerne, sagde Henning Koch dengang og tilføjede:
– Så man kan sige, at afskaffelsen af blasfemiparagraffen legaliserer antisemitisme, islamofobi eller antikatolicisme – og så videre. Det er dét signal, man sender, og det er såre uklogt. Jeg er forundret over, at man har så ringe historisk viden, at politikerne tør åbne op for en kloak.
Jyllands Posten har åbnet for kloakken, men blasfemiparagraffen eksisterer altså endnu. Og avisen bør dømmes efter den.”
Se
Terror og blasfemi
KPnet 29. oktober 2005
Blasfemi-paragraffen og racisme-paragraffen er altså tænkt til at supplere hinanden for at forhindre diskrimination og forfølgelse på baggrund af tro, race og etnicitet. De betyder begge en ‘begrænsning af ytringsfriheden’ for at beskytte vigtige menneskerettigheder. Fjernes den ene, svækkes den anden.
Der åbnes samtidig op for næste skridt i Danske Folkepartis gamle plan: Presset for at afskaffe racisme-paragraffen.
Når det er sagt, skal det også konstateres, at juridisk beskyttelse af troende eller folk med andre hudfarver end hvid kun har en begrænset værdi og virkning.
Afgørende er i sidste ende den aktive kamp til forsvar for alle menneskerettigheder – imod alle krænkelser fra reaktionens side.
Se også
Politiet vil lukke Oprørs hjemmeside: International kampagne mod ytringsfrihed på nettet
Stop Terrorkrigen 11. august 2005
Ytringsfrihed for nazister: Lars Vilks, Dan Park og Co.
KPnet 17. februar 2015
KPnet 1. juni 2017
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
