Brexit sættes i gang: Briterne har ret til en fuld udmeldelse

Den 29. marts udløser den britiske regering processen for udmeldelse af EU – Brexit. EU-eliten fejrer i disse dage demonstrativt 60-året for deres folkefjendske projekt som om alt var godt for monopolernes EU, men ingen tvivl om at panikken er udbredt. Vil andre lande følge briternes eksempel? Vil Danmark? Og vil det lykkes for EU at holde Storbritannien tæt på EU og underlagt det indre marked og EU’s regler?

no to eu copyEU’s krav om privatisering er ved at smadre det britiske sundhedsvæsen

Herhjemme har Lars Løkke adopteret Donald Trumps retorik og indkaldte under sloganet ’Danmark først’ mandag til en konference omkring ’skilsmissen’ for at diskutere, hvordan danske særinteresser kan sættes igennem, og hvordan det forhindres at Storbritannien opnår for gode betingelser.

Politikerne mødtes med Mærsk, DONG, Arla, Cowi, PFA samt deres organisationer som Dansk Industri, Rederiforeningen, Landbrug og Fødevarer m.fl. – og fagtoppen – for at udvikle en national strategi ifht Brexit.

Samtidig blev det en oplagt lejlighed til en omgang skræmmekampagne rettet mod befolkningen, der endelig ikke skal styrkes i Ud af EU-idéer.

”53.000 danske arbejdspladser er på spil”, lyder Lars Løkkes mantra. Vil de mon virkelig gå tabt alle sammen? For dette er det samlede antal danske arbejdspladser, der er bundet til eksport til Storbritannien.

I sædvanlig stil fremhæves en række ’bekymringer’:

Vil briterne nu lukke deres farvande for skibsfart?
Hvad skal danske fiskere gøre – 40 % af deres fangst er sat på spil.
Vil fabrikkerne overhovedet kunne få råvarer?
Hvad med al bureaukratiet og papirbøvlet vi kan se frem til, når EU-bureaukratiet falder væk – og de enorme toldmure der uden tvivl kommer?

Lobbyist for industrilandbruget Karen Hækkerup mener. at toldsatserne kan nå helt op på 30 – 40 %, og den danske fødevaresektor kan miste eksport for op mod ti milliarder kroner. Ja, danske varer kan blive helt udelukket fra Storbritannien! I Landbrug og Fødevarer ser man gerne,  at UK fortsætter i EU’s toldunion.

Regeringen er også meget bekymret for vindmølleeksporten. Noget der ellers ikke tyngede partierne, da man solgte DONG for en slik, så Goldman Sachs kunne sikre sig den kommende milliardforretning i vindmølleparkerne i Storbritannien.

Og hvad skal den danske medicinalindustri nu gøre? Storbritannien må endelig blive ved med at anerkende de fælles europæiske procedurer for at godkende medicin.

Fagbevægelsen skal holdes tæt til EU og modstanden hænges ud

Regeringens møde havde karakter af et trepartsmøde, hvor invitationen udover erhvervslivets top og dens organisationer gik til fagtoppen. Der lægges op til en ’fælles dansk strategi for briternes udmeldelse’, som fagbevægelsen skal bindes til.

SF’s Pia Olsen Dyhr benyttede lejligheden til at trække ‘EU-modstandere er alle højreorienterede-kortet’ og kaldte Enhedslisten for venner af højreorienterede populister som Geert Wilders og Le Pen. Den brede EU-modstand, der samles i Folkebevægelsen mod EU, blev bevidst holdt helt udenfor. EU-modstanden skal stemples som enten højrepopulistisk eller ’socialistisk’.

Enhedslisten har i øvrigt givet en stor hånd til at fremme denne opsplitning af modstanden ved at opstille selvstændigt til det kommende EU parlamentsvalg.

EU’s mål – et Storbritannien bundet til EU

Hele vejen igennem er det bestræbelsen fra alle EU-politikerne at holde Storbritannien så tæt på EU og så underlagt EU som muligt.

Det er også budskabet fra Dansk Industri. Storbritannien skal være en del af det indre marked – så tæt på et ikke-Brexit som muligt.

Heroverfor har Theresa May fremført, at “Brexit betyder Brexit” og at Storbritannien ønsker en virkelig udmeldelse af unionen.

Økonomisk pression i form af løsepenge indgår også i forhandlingerne. EU ventes at præsentere Storbritannien for en absurd regning på omkring 450 milliarder kroner for at gennemføre Brexit. Briterne skal betale for alt det de skulle have været en del af, hvis de var blevet i EU, som kommende EU-projekter og pensioner til EU-ansatte. Storbritanniens udgangspunkt er, at denne regning er ikke-eksisterende. UK skal ikke længere være en del af EU og heller ikke dække unionens udgifter.

De resterende EU-lande bliver også præsenteret for en ekstraregning, idet EU ønsker at fastholde de samme indtægter som før Brexit, så de vil have ‘hullet’ efter Storbritannien på 160 milliarder dækket af medlemslandene.

Storbritannien har 2 år til at få en aftale på plads. EU-fanatikeren Malene Wind opfordrer EU til at udnytte denne situation og mørne briterne:
“Det er EU, der sidder med de bedste kort på hånden. EU har ikke nogen bagkant, mens briternes timeglas løber, fra de har aktiveret artikel 50,” siger hun til Ritzau.

Dansk folkeafstemning om EU-medlemskab

Her hjemme har Folkebevægelsen mod EU sat fokus på kravet om at også danskerne får mulighed for at træffe en demokratisk beslutning om EU, der hastigt er på vej mod en forbundsstat.

Se kampagneavisen FØLG BRITERNE UD AF EU der uddeles over hele landet.

Kan bestilles hos Folkebevægelsen

Følg KPnets UD AF EU-BLOG

 

 

 

KPnet 29. marts 2017