Årsagen til det kurdiske folks nederlag i kampen for frihed og uafhængighed er manglende bevidsthed om dets fjender – Af Irans Arbejdets Parti (Toufan)

Vores parti  (Irans Arbejdets Parti Toufan) har besluttet sig for at fremsætte en erklæring og ytre os om målsætningerne for det kurdiske folk og om den sande vej til dets befrielse.

Det sker på baggrund af de aktuelle begivenheder i Syrien og omkring det kurdiske spørgsmål, de syriske kurderes samarbejde med USA, udviklingen af begivenhederne i ”den autonome region Kurdistan” (Irak) og de derværende kurdiske lederes samarbejde med zionisterne, imperialisterne og deres forbundsfæller i IS.

Det sker endvidere på baggrund af et udsagn fra formanden for Det Kurdiske Demokratiske Parti i Iran om samarbejdet med de israelske zionister og opfordringen til USA om at gå til militært angreb på Iran, og de iranske kurdergruppers samarbejde med gruppen omkring Mansur Hekmat og udbredelsen af hans israelsk prægede teorier.

Der er ingen tvivl om at det kurdiske folk i Iran er undertrykt. Det kurdiske folk har hverken under Shah-regimet eller under den islamiske republik fået lov til at lære og undervise i deres eget sprog i skolerne. Hverken dengang eller i dag har det kurdiske folk tilladelse til at oprette deres egne regionale forvaltninger, selvom denne ret hørte til de vellykkede resultater fra den forfatningsmæssige revolution (”Enghelabe Maschrutiat”) i Iran …

Det er en åben hemmelighed, at en nationalchauvinistisk ideologi har bredt sig blandt mange kurdere i regionen… En tankegang, der baserer sig på blind nationalchauvinisme, fører til, at et stort antal kurdiske grupper – uanset hvilket land de bor og lever i –  i deres kamp for ligeberettigelse og selvbestemmelse samarbejder med reaktionære verdensmagter eller med reaktionære bevægelser fra nabostaterne og agerer og bruges som deres håndlangere. Men dette fører kun til at stadige nederlag for deres kamp.

Som eksempler kan nævnes følgende:

Mullah Mustafa Barzani – kendt som ”det kurdiske folk´s fader” – arbejdede tæt sammen med den daværende iranske shah om at bekæmpe den daværende irakiske regering. Herved kunne talrige hemmelige agenter fra det iranske Savak og også israelske hemmelige Mossad agenter samt iranske og israelske militærrådgivere frit bevæge sig rundt i Nordirak og udspionere og bekæmpe folkene i regionen,

Denne Mustafa Barzani har altid stolt fungeret på den israelske regerings side imod den arabiske befolkning i regionen og for at bekæmpe dem. For dette modtog han militær og finansiel støtte fra Israel. Han lykønskede også den israelske regering for dens sejr i Seksdageskrigen mod araberne.

1971_barzani_mossad

  På billedet fra venstre: Masoud Barzani, Menachen Nahik Navut (Mossad´s vicedirektør i årene 1984 – 1986), Mahmud Othman (irakisk parlamentsmedlem), Tzwi Zamir (Direktør for Mossad i årene 1968 – 1976), Nachum Admoni (Direktør for Mossad i årene 1982 – 1989) samt en peshmerga-kriger

Masoud Barzani (søn af Mustafa Barzani) og de andre irakisk kurdiske ledere som Djalal Talebani arbejdede tæt sammen med den amerikanske krigspræsident George W. Bush under figenbladet ”det kurdiske folks kamp for sine rettigheder”. De amerikanske væbnede styrker, der med deres invasion af Irak forbrød sig imod FN’s charter og kæmpede mod alle regionens folk, fik fuld opbakning fra kurderlederne.

De amerikanske væbnede styrker kunne ligeledes bruge det irakiske Kurdistan som base for militære angreb på nabolandene. Omkring 3000 kurdere blev uddannet militært af amerikanerne til at gennemføre amerikanernes og zionisternes mål i regionen. I det irakiske Kurdistan opstod et ’lille Israel’ med talrige hemmelige israelske Mossad-agenter i umiddelbar nærhed af den iranske grænse. Også i dag tjener det som base lejr for aktioner mod Iran og Syrien.

Den herved vundne ’selvbestemmelse for det kurdiske folk’ i irakisk Kurdistan, som er opnået gennem fjendskab med andre folk, er ekstrem skrøbelig. På den måde vil det ikke være uden konsekvenser. Af frygt for hævn tilstræber lederne endnu mere støtte hos den amerikanske og israelske regering. Således får IS i Irak støtte fra den kurdiske regering i Irak til at erobre Irak.

Den kurdiske regering i Irak understøtter IS, fordi de er af den opfattelse, at ’IS dræber de arabiske fjender’. De er blinde nationalchauvinister, der ikke kan skelne imellem fjende og ven. Derved graver lederne af irakisk Kurdistan deres egen grav. Ingen af folkene i regionen vil acceptere dannelsen af et Kurdistan, der tjener som basis for de reaktionære kræfter i regionen. Det vil blive til en ’amerikansk koloni’.
Desværre støtter de iranske kurdere denne ”selvbestemmelsesret” for kurderne i Irak, fordi de kan profitere af den og lave ’forretninger’.

Der findes ikke en eneste kurdisk gruppe eller organisation i regionen, der fordømte den amerikanske invasion i Irak i 2003 og de irakiske kurderes samarbejde med USA og Israel.

De kurdiske nationalchauvinister er klar til at samarbejde med imperialister og med israelske zionister for at opnå deres ’selvbestemmelsesret’ og forvandle landene i regionen til imperialistiske kolonier.

Mustafa Hejri, den nuværende leder af det kurdiske demokratiske Parti i Iran har i et interview med den israelske avis ’Jerusalem Post’ udtalt: ”Iran giver en masse penge til Hamas og Hizbollah i Libanon” og uddyber det således: ”Jeg tror , at Israel opfatter Iran som sin hovedfjende og derfor må sikre sig, at Iran bliver svækket”.

Kammerat Stalin gjorde det klart, at i en tid hvor imperialisterne hersker, får kampen for folkenes selvbestemmelsesret kun betydning når den kædes sammen med kampen mod imperialisterne. Disse kampe kan ikke skilles ad. For kommunisterne er kampen for autonomi og selvbestemmelsesret kun fremgangsrig, hvis den samtidig føres mod imperialismen og ikke som støtte til imperialismens politik.

På det seneste har vi været vidner til de syriske kurderes heroiske kamp for frihed og selvstændighed. De kæmpede mod Tyrkiet og mod IS for opretholdelse af Syriens selvbestemmelse og suverænitet. De har med held kæmpet for deres frihed og mod de fjendtlige styrker og har vundet store dele af det syriske folks tillid. Det havde været rigtigt at kæmpe videre i samme fremskridtsvenlige ånd og fortsætte kampen for den fulde befrielse af Syrien fra Tyrkiets åg, fra de amerikanske imperialister, zionister og islamister og ikke i stedet på halvvejen til succes slå ind på en anden vej som angivet af USA-imperialisterne og deres forbundsfæller, og således komme til at fungere som deres håndlangere (1).

Det er lysende klart, at USA-imperialisterne ikke lægger nogen vægt overhovedet på at realisere de syriske kurderes interesser. Men de misbruges i USA’s politiske magtspil med Rusland og Tyrkiet i regionen og imod den syriske stats suverænitet. (2)

En afslutning på det kurdiske folks undertrykkelse i alle de lande, hvor de bor, er kun mulig igennem fælles kamp og samarbejde med de øvrige folk i disse lande for frihed, demokrati, suverænitet og territorial integritet i kampen imod imperialisme og zionisme.

Gennem gensidig respekt og anerkendelse af alle de øvrige folks rettigheder i disse lande er en fredelig og broderlig sameksistens og gensidig støtte mulig. Det er utænkeligt at Irans folk vil acceptere en autonom kurdisk regering i Iran som ligner f.eks. Barzani´s i Irak. Understøttelsen af folkenes selvbestemmelsesret er forbundet med kampen mod imperialismen og zionismen , og dette kan ikke skilles ad.

Vores parti vil forblive konsekvent i løsning af dette spørgsmål. Vores parti vil kun støtte de kurdiske folks retfærdige og revolutionære krav om frihed, demokrati, autonomi, når de er forbundet med kampen mod imperialismen, zionismen og deres lakajer i regionen så som IS.

Vores parti er imod, at et stort eller lille folks national chauvinistiske propaganda skjuler klassekampens indhold og udvisker grænserne mellem revolutionære og reaktionære kræfter og blot bestemmes ud fra etnicitet.

Fremgang i kurdernes kamp, som igen og igen har været ledsaget af nederlag, er kun mulig ved at dreje væk fra ovennævnte forkerte vej.

I Iran, Tyrkiet, Irak og Syrien bør folkenes solidaritet støttes og styrkes indenfor de respektive lande mod den fælles fjende. Dette er den eneste vej mod vores fælles mål.

Væk med USA-imperialisternes hænder fra Iran, fra Mellemøsten og Det nære Østen!

Irans Arbejdets Parti (Toufan)

1)-Narin Kobane, journalist fra Bas News, citerer i en artikel en af lederne fra ”Syriens Demokratiske Kræfter” med ordene: ”Oprettelsen af en amerikansk militærbase, 35 km syd for Kobane, er færdiggjort”

2) I en rapport om Syrien i “MONITOR” på den tyske ARD kanal den 8. september 2016 vises, hvordan amerikanske militære enheder optræder i uniformer fra de syriske Kobane-kurderes ’folkeforsvarsenheder’, helt i strid med den syriske stats territoriale integritet og kæmper imod den syriske hær. De optræder dermed sammen med de syriske kurdere som allierede med IS.

1.oktober 2016

Se mere fra PLI (Toufan) om Syrien

Pli Toufan: Interview om situationen i Syrien

Se også

Enhedslisten og kurderne

Rojava’s Strategic Cooperation with USA: Good, Bad or Neither?
By Ed Sykes, KurdishQuestion 14. november 2016


KPnet 15. november 2016