Det amerikanske ’demokrati’ fremstilles af dets tilhængere i og udenfor USA som verdens mest avancerede politiske system og som en global rollemodel. Men det er meget langt fra at være et virkeligt demokrati. Rent faktisk er det ikke engang sikkert, at den af præsidentkandidaterne, der får flest stemmer, også bliver præsident.
Bernie Sanders-tilhængere mod Trump – april 2016
Hvis valget og hvem der skulle rykke ind i Det hvide Hus blev afgjort af hvem der fik flest stemmer, ville den kommende præsident hedde Hillary Clinton. Hun fik 0,2 pct. flere stemmer end Donald Trump – 47,7 pct. mod 47,5 pct. Stemmeandelen kaldes ‘the popular vote’. Sidste gang det skete, at en kandidat uden stemmeflertallet bag sig alligevel blev præsident, var i 2000. Ham der tabte valget (til Al Gore) var George W. Bush.
De resterende knap 5 pct. fordelte sig på en række mindre partier og ’uafhængige’ kandidater. Det grønne Partis Jill Stein fik godt 1 pct. af samtlige stemmer – 1.207.000 cirka.
128,8 millioner amerikanere benyttede deres stemmeret – det er lige godt halvdelen, nemlig 55,5 pct. af de stemmeberettigede. Trump har med andre ord fået ca. hver fjerde amerikaners stemme.
Udover det manglende forholdstalsvalg må det noteres, at store grupper af amerikanere er udelukket fra valgdeltagelse. Det gælder ikke bare papirløse immigranter, men især fattige amerikanere, der ikke kan registrere sig som vælgere. Millioner af tidligere straffede har i en række stater fået frataget stemmeretten.
To-parti-systemet af ’Demokrater’ og ’Republikanere’ udelukker derudover reelt alle andre mulige præsidentkandidater end disse to partiers foretrukne, hvor partitoppene kan manipulere dem frem eller fra. F.eks. beskyldes den demokratiske partitop for at have fusket Bernie Sanders ud. Han ville ellers have haft en bedre chance for at slå Trump end Hillary Clinton.
Dette deforme demokrati har samtidig gjort politisk opstilling til en beskæftigelse for rigmænd og -damer. Kun mangemillionærer eller milliardærer, eller deres marionetter, kan komme i nærheden af Det Hvide Hus. Systemet er udviklet til fordel for monopolerne og storkapitalen og gennemsyret af lobbyisme og korruption.
Dette er også en baggrund for politikerleden, der i 2008 fik den ukendte Barack Obama valgt på løftet om forandring og milliardæren, forretningsmanden uden politisk erfaring og højrepopulisten Donald Trump i 2016.
Obama og Clinton’erne har uhæmmet viftet med progressive paroler om ’frihed’ og ’demokrati’, kvindernes rettigheder, antiracisme osv. – samtidig med at de har tjent monopolerne og oprustningen. Det har gennem de sidste årtier betydet en forringet situation for meget store dele af den amerikanske befolkning, for ’working poor’, kvinderne, indvandrere og folk med ’anden etnisk baggrund’.
Amerikanerne har ved dette valg i høj grad fravalgt de pseudoprogressive frasepolitikere – men har ikke haft et reelt alternativ til højrepopulismen.
Hvad angår den numerisk ganske store amerikanske venstrefløj, som burde være eller skabe er sådan alternativ, må det konstateres, at den er mere eller mindre paralyseret ved præsidentvalgene. Her deler venstrekræfterne sig rutinemæssigt. Nogle støtter Demokraternes kandidat som ’det mindre onde’, andre ikke. Blandt de erklærede kommunistiske partier og grupper i USA støttede det gamle revisionistiske parti CPUSA Hillary Clinton, mens de øvrige var imod både Clinton og Trump.
For at udvikle en effektiv modstand mod de arbejderfjendske og reaktionære tiltag, som Trump vil gennemføre som præsident, må der foretages et opgør med drømmen om en alliance med det demokratiske parti og illusionerne om at det er, eller kan blive, en progressiv kraft.
Dermed stiller sig også nødvendigheden af at udvikle et overbevisende folkeligt alternativ til de to dominerende partier og gennemførelsen af et konsekvent brud med ’Demokraterne’ og også med dette partis såkaldte venstrefløj.
Modstanden mod Trump har allerede vist sig efter valget med demonstrationer i en række amerikanske storbyer. De vil vokse kraftigt, hvis og når han tager fat på at gennemføre sådanne dele af sit program som bygningen af en mur mellem USA og Mexico (på gammelt mexicansk land og på Mexicos regning) og deportationen af millioner af papirløse immigranter, der lever og arbejder ’illegalt’ i USA.
De amerikanske venstrekræfter står over for store udfordringer og er tvunget til at handle hurtigt og beslutsomt – med mindre de vil køres over af Trump-ekspressen.
Se også
Milliardæren Donald Trump vinder det amerikanske præsidentvalg
KPnet 9. november 2016
KPnet 10. november 2016
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
