Frem mod 100-års dagen for Den Store Socialistiske Oktoberrevolution

 November 1917 til november 2017

logo_mundo-cipoml.png

Vi kommunister, revolutionære, proletarer og klassebevidste arbejdere i hele verden fejrer med glæde årsdagen for den glorværdige socialistiske oktoberrevolution. Med endnu større mod og beslutsomhed vil vi gøre dette i 2017 ved 100-årsdagen for de historiske ’Ti dage der rystede verden’.

Bolshevikkernes revolution var den heroiske handling, som bragte bud om et revolutionært daggry. Krydseren ’Auroras’ kanoner forkyndte starten på en ny æra: En æra hvor kapitalismen lider nederlag og et nyt samfund uden udbyttere og udbyttede bliver opbygget.

Med den store oktoberrevolution greb proletariatet magten, eksproprierede udbytterne, etablerede sit eget revolutionære klasseherredømme og skabte en stat af en ny type.

Med Lenins ord:

”… I Rusland er det bureaukratiske maskineri slået fuldstændig i stykker, det er slået helt ned: de gamle dommere har pakket sammen, det borgerlige parlament er opløst – og arbejderme og bønderne har fået en langt lettere tilgængelig repræsentation: deres sovjetter har afløst bureaukraterne, eller deres sovjetter har taget kontrol over bureaukraterne, og deres sovjetter har fået bemyndigelse til at vælge dommerne. Alene denne kendsgerning er nok til at få alle undertrykte klasser til at forstå, at Sovjetmagten- det vil sige den nuværende form for proletariatets diktatur, er en million gange mere demokratisk end selv den mest demokratiske borgerlige republik.”
(Den proletariske revolution og renegaten Kautsky)

Sovjetstaten viste at socialismen er en højere samfundsorden, når den med fasthed følger sine principper og marcherer frem mod kommunisme.

’Den røde oktober’ ændrede verdenshistoriens gang radikalt. Den indledte en ny udviklingsfase – stadiet med kapitalismens almene krise og overgangen til socialisme. Den markerede en uigenkaldelig ændring af den revolutionære strategi og taktik, i kampens former, metoder og organisering, i arbejderklassens og dens allieredes mentalitet, kultur og traditioner i kampen mod imperialisme og kapitalisme, for revolutionen og socialisme.

I kølvandet på den revolution, som anførtes af bolshevikkerne Lenin og Stalin, brød en bølge af proletariske revolutioner ud i de imperialistiske og kapitalistiske lande, og af folkelige og demokratiske revolutioner, som blev gennemført under arbejderklassens ledelse og internationalismens banner i de afhængige og kolonialiserede lande.

Oktoberrevolutionens sejr førte til dannelsen af kommunistiske partier over hele verden og oprettelsen af den kommunistiske Internationale med henblik på at omgruppere proletariatets fortrop og organisere verdensrevolutionen.

Med skabelsen af Sovjetunionen og opbygningen af socialismen opnåede arbejderklassen, bønderne, kvinderne og folkene store materielle og kulturelle fremgange. Arbejderne opnåede høje niveauer af velfærd takket være den socialistiske industrialisering og kollektiviseringen på landet, og planøkonomien, som gjorde op med de kapitalistiske produktionsforhold og det anarki, der var typisk for det gamle system.

Arbejderklassen blev en teknisk og ideologisk fremskreden klasse. Arbejdsløshed blev elimineret. Processen for kvindernes frigørelse og deres deltagelse i ledelsen af landet skred fremad med deres opbygning af socialismen.

Imperialisternes rasende angreb blev afvist af arbejdernes og folkenes stålsatte vilje til ikke at vende tilbage til slavetilstanden. De slog fejl på grund af den socialistiske stats politiske magt og enhed.

Den socialistiske forfatning fra 1936 og sejren over det nazistiske og fascistiske uhyre, som resulterede i befrielsen af mange lande og oprettelsen af folkedemokratiske regimer, betød store fremskridt for verdens folk.

Den socialistiske oktoberrevolution er en begivenhed, som er af den største betydning også i dag, fuld af værdifulde lærdomme for proletariatets og andre undertrykte klassers kamp mod udbytning og undertrykkelse.

Den er en praktisk demonstration af, at revolutionen ikke bare er et ønske hos folket, men at det også er muligt og nødvendigt at omstyrte det borgerlige herredømme og opbygge et nyt samfund, hvor ’de som i dag er intet, bliver alt’ og ændrer verden.

I årtierne efter denne store begivenhed er kapitalismens grundlæggende modsætninger og dens indbyggede onder blevet endnu mere skærpede, mens arbejderklassens og folkenes revolutionære kræfter er vokset, objektivt og internationalt.

Ideen om den proletariske revolution er mere relevant end nogensinde i betragtning af udbytningen og undertrykkelsen af langt størstedelen af menneskeheden, af fattigdommen og den voksende ulighed, af røverkrigene, af en håndfuld stadig mere riges snylten, af fjernelsen af arbejdernes tilkæmpede sociale rettigheder, af udplyndringen og det neokoloniale herredømme, af ødelæggelsen af miljøet, som forårsages af det kapitalistiske system.

Årsagerne til revolution er mere påtrængende end nogensinde og dens materielle forudsætninger mere udviklede. Overgangen til en bedre form for organiseringen af menneskenes samfund, til en ny og højere samfundsorden, er et stadig mere akut behov for de klasser, som udbyttes og undertrykkes af kapitalen. Det er et ’problem, der er taget op til sin løsning’ i kraft af de undertrykte og udbyttede massers kamp.

USSRs og andre socialistiske landes forsvinden har været et hårdt slag. Socialismen har lidt et midlertidigt nederlag, der imidlertid hverken gør dens resultater ugyldige eller svækker behovet for socialisme. Og i realiteten var det ikke oktoberrevolutionen eller den proletariske socialisme, som slog fejl. Hvad der slog fejl var forræderiet, revisionismen og opportunismen, som afledte arbejderne fra deres klasseinteresser og mål..

Til trods for den uophørlige antikommunistiske propaganda står det stadig mere klart, at det barbariske og dødsdømte kapitalistiske og imperialistiske system kun har udbytning, elendighed og krig at tilbyde.

Vi er i en periode med arbejderklassens, folkenes og ungdommens politiske opvågnen, som ikke længere vil bære det åg og de byrder, kapitalismen og imperialismen påtvinger.

De går fremad med at afvise og kæmpe imod krisens konsekvenser, imod udbytning, ulighed, fattigdom, mod imperialismens diktater, intervention og aggression.

Der er en voksende bevidsthed om, at tingene ikke kan fortsætte som hidtil, at der ikke er nogen frelse under kapitalismen, at en dyb social omformning er nødvendig for at sætte en stopper for den økonomiske, sociale, moralske og økologiske ruin, og for massakrerne, som menneskeheden uvægerligt lider under med de kapitalistiske monopolers herredømme, som kun adlyder en lov: loven om maksimal profit.

For at kunne gennemføre denne omvæltning – hvor den mest revolutionære og fremskredne samfundsklasse griber statsmagten – må den ledende kraft heri på det politiske, praktiske, intellektuelle og moralske plan være det moderne proletariat.

Over for de revisionistiske, reformistiske og opportunistiske teser, som har ført til smertefulde nederlag for arbejderklassen, fremstår den proletariske revolution som den eneste løsning på folkenes udbytning og undertrykkelse.

Kapitalismens seneste dybe krise, såvel som de fremtidige, beviser at samfundet under det kapitalistiske system er en hindring for udviklingen af produktivkræfterne. Denne alvorlige situation kan kun brydes af revolutionen.

Det mest påtrængende spørgsmål, som rejser sig, er finanskapitalens og monopolernes diktatur eller proletariatets diktatur.

Den sejrrige oktoberrevolution viste, at arbejderklassen kan tage magten i samfundet og få det til at fungere uden bourgeoisiet og imod det. Den viste at kommunisterne kan og må spille en afgørende rolle.

Sovjetternes oktober fortæller os, at kommunisterne – proletariatets bedste elementer, den revolutionære ungdom – må omfavne disse lærdomme og fortsætte kampen og afgørende bryde med opportunismen af enhver art og forene sig under marxismen-leninismens og den proletariske internationalismes banner.

Lad os fejre 100 året for den røde oktober på en tidsvarende vis  i alle lande og på en kæmpende og enhedsskabende måde, som understreger dens fortsatte vigtighed og dens internationale betydning, og den proletariske revolutions dybe relevans for radikalt at omskabe verden.

Lad os overalt forberede at fejre 100 året for den store socialistiske oktoberrevolution på en værdig og enig måde med festmøder, seminarer, træf og andre aktiviteter.

Lad os i alle lande udvikle bestræbelsen på at reorganisere kommunisterne, de revolutionære, de militante arbejdere, lad os forklare kommunismens nødvendighed som den eneste kraft, som vedvarende kan organisere og lede den sociale revolutions kræfter i alle lande.

Lad os invitere politiske partier og organisationer, fagforeninger, ungdoms-, kvinde-, bonde- og indfødte organisationer i alle lande, som deler vores principielle holdninger, til sammen med os i fællesskab at gennemføre disse aktiviteter og bygge en magtfuld international kommunistisk og arbejderbevægelse.

Et århundrede efter bolshevikernes sejrrige ’storm mod himlen’ bekræfter vi, at det eneste sikre alternativ til det imperialistiske og kapitalistiske barbari er revolutionen og socialismen.

Længe leve den store socialistiske oktoberrevolution!

Længe leve marxismen-leninismen!

Længe leve den proletariske internationalisme!

Quito, Oktober 2015


Den Internationale Konference af Marxistisk-Leninistiske Partier og Organisationer (CIPOML)

 

Netavisen 7. november 2015