NATO: Krigen om vores tanker

Århus mod krig og Terror holdt i weekenden en vellykket og debatterende fredsfestival i Aarhus. Temaet var NATO og diskussion af kommende initiativer mod oprustning og krig. Ikke mindst hvordan vi tackler propagandakrigen om vores tanker og bedst skærer igennem de omfattende og forvirrende løgne om venner og fjender, der bygges op til forberedelse af enhver kommende krig. NATO er ikke en forsvarsalliance, men det modsatte, og en dansk fredspolitik vil kræve at vi gør os fri af begge stormagtsalliancer – NATO og EU.

Af Tine Spang Olsen
Oplæg på Fredsfestival Aarhus 2016

Mit oplæg her  i dag vil beskrive hvordan NATO sætter krig på dagsordenen, og det bliver en indledning til vores debat og vores tema. Vi har taget NATO op som tema for vores fredsfestival igen i år. Det har vi gjort fordi NATO, sammen med EU, får større og større betydning for alt hvad der sker i Danmark politisk. NATO er ikke mindst en hindring for fred og for at Danmark kan føre en fredelig udenrigspolitik.

Det er NATO og USA der sætter dagsordenen med omfordelingskrige over hele jordkloden og Danmarks rolle i verden styres gennem vores medlemskab af NATO.

Det er NATO og USA der trækker i trådene når Danmark køber nye kampfly eller lægger billet ind på undergrunden i Arktis. Reelt er vi et land uden selvstændig udenrigspolitik, og vi kan kun fuldstændigt ændre på det ved at gøre os fri af stormagtsalliancerne.

Det er en betingelse vi må forholde os til i fredsbevægelsen.

De skiftende regeringer har indtil videre fulgt NATO’s anvisninger 100 %. og vi må blive ved med at stille krav til politikerne om en anden politik hver gang de tager nye skridt til oprustning eller krig. En mobilisering for en fredelig udenrigspolitik må på et tidspunkt føre til kravet om en udmeldelse af NATO, for indenfor NATO vil en fredspolitik ikke reelt kunne sikres.

Vi kan også konstatere at EU lægger op til at blive en militariseret union med eget militært hovedkvarter i Bruxelles og egne militæroperationer med indgriben i andre lande. I tæt samarbejde med NATO. Det blev slået fast på NATO-topmødet i juli måned.

Jeg vil starte med et lille fugleperspektiv og lade svenske Agneta Norberg præsentere en verden hvor USA og NATO forsøger at dominere militært på alle kontinenter – og også økonomisk og kulturelt. Ikke mindst gennem handelsaftaler som TTIP, CETA og TiSA der forhandles lige nu.

15 års krig mod terror

Den 7. oktober – i forgårs – var det 15-året for starten på USA’s ‘krig mod terror’, der blev indledt med Afghanistan-krigen i 2001. Det var første gang overhovedet, at NATO brugte sin musketer-ed.

Det førte til en NATO-krig mod et land der som nation intet havde med terrorangrebet d. 11. september at gøre.

Og denne krig mod terror er fortsat lige siden, med brug af mange forskellige metoder og de mest absurde begrundelser for at starte sanktioner og krige.

Men krigene er blevet mødt af protester over hele verden

7. oktober 2001: København på aftenen hvor Afghanistan-krigen er startet

Fjenden bygges op i medierne

Der bliver lagt vægt på at bygge fjenden op i medierne før krigen kan startes.

Vi kender det fra krigen mod Afghanistan, hvor hævn over terrorangrebet 11. september skulle retfærdiggøre krigen og senere skulle krigen fortsætte af hensyn til demokrati og kvindernes befrielse, Irak som man påstod havde masseødelæggelsesvåben der truede verden, Libyen hvor man igangsatte en borgerkrig og derefter skulle beskytte folket mod ‘den onde diktator’ – til Syrien i dag, hvor historien gentager sig. Her bygges der også et billede op med helte og skurke, der skal retfærdiggøre en krig.

USA og NATO lægger aldrig deres motiver åbent frem. For i så fald ville der kun være et lille mindretal der ville støtte eller acceptere krigen.

Danmarks rolle og NATO’s nordflanke

Nu vil jeg sige lidt om Danmark og Nordens særlige rolle i NATO før jeg vender tilbage til Syrien og den krig som Danmark fører i Syrien som en del af USA’s koalition.

Siden tilslutningen til NATO i 1949 har Danmarks udenrigspolitik været bestemt i USA, og i de sidste 20 år har Danmark været en ivrig deltager i konflikter og krige på Balkan, i Afrika og Mellemøsten og vores regeringer har gjort det til en førsteprioritet at være USA’s bedste og nærmeste ven, altid kampberedt og klar til at sende F16 fly og special-tropper.

Udover dette er Danmark placeret som et af frontlandene i indkredsningen og aggressionen mod Rusland. Og Danmarks rettigheder over Grønlands udenrigspolitik giver også særlige muligheder for USA og NATO’s strategi. Her har vi radarerne på Thule basen, der er meget vigtige varslingssystemer for missilskjoldet mod Rusland.

Thule-basen i missilskjoldet

Interesserne skal dækkes helt op til Nordpolen, hvor Danmark gennem Grønland støder op til russisk territorium. Danmark prioriterer Arktisk højt og der er allerede sat flere penge af til nye investeringer i overvågning, fly og skibe og mere vil sikkert komme til i det ny forsvarsforlig.

Canada har ikke meldt deres krav ud endnu, hvad der kan være en af grundene til at regeringen for nylig afviste et russisk forslag om at forhandle direkte de to lande imellem. En anden grund er sikkert den manglende vilje til at samarbejde med Rusland direkte og udenom NATO.

Hele Danmarks udenrigspolitik er en NATO-politik.

Der skal købes nye kampfly, så Danmarks deltagelse i kommende krige og patruljeringen over Østersøen og Baltikum kan sikres.

Militærbudgettet skal sættes op på USA’s diktat. Det lovede Lars Løkke på NATOs topmøde i juli.

Det bliver også nødvendigt for at kunne finde pengene til de nye krigsfly, som man ellers højtideligt lovede at kunne betale indenfor forsvarets nuværende budget. Statsrevisorerne har efter valget af de 27 stk F35 kampfly påpeget at dette er umuligt.

Kampfly vil under alle omstændigheder blive betalt med velfærd, sådan ser virkeligheden ud.

Danmarks stiller også soldater til faste tropper i Estland, hvor de skal være en del af den række af permanente NATO-baser der skal placeres hele vejen ned gennem Europa.

Missilskjold – giver mulighed for ‘first strike’ for USA og NATO

Grønland og de amerikanske radarsystemer her er allerede en del af missilskjoldet, der på NATO-topmødet officielt gik fra at være USA’s til at være NATO’s missilskjold og som nu også opbygges i Europa.

Helle Thorning Schmidt lovede allerede på NATO-topmødet i 2014 at Danmark ville være med, men officielt er det ikke vedtaget nogen steder. Det bliver først afgjort når det nye forsvarsforlig skal laves, om 3 danske fregatter skal udstyres med de særlige radarsystemer, og måske med missiler.

USA hævder, at det europæiske missilskjold kun er rettet mod Iran og andre såkaldte slyngelstater. Men der kan ikke være tvivl om, at selve idéen med missilskjoldet er at kunne sikre muligheden for et ‘slå først’-angreb fra NATOs side også ifht Rusland, så man fjerner risikoen for gengældelse ved at beskytte sig bag missilskjoldet. Det øger krigsfaren og faren for en ny verdenskrig i høj grad ved at gøre et angreb mere sikkert.

Missilerne i selve missilskjoldet vil ikke være atommissiler. De vil være placeret andre steder. Bl.a. vil F35 kampflyene kunne bære atomvåben. Som det eneste af de udbudte fly i konkurrencen er F35 bygget til dette.

Presset mod Rusland

Oprustningen mod Rusland løber som en tråd igennem det hele. Fjendebilledet er nøje bygget op med Rusland som en aggressiv magt, der truer vores sikkerhed. Det ligger som begrundelsen bag hele rækken af oprustningsskridt.

Ukraine er her et af omdrejningspunkterne. Efter at USA og EU sikrede sig magten over Ukraine gennem et kup i 2014, har Ukraine stået i centrum både i den militære optrapning og med brug af de økonomiske sanktioner overfor Rusland.

I juni måned underskrev Lars Løkke Rasmussen sammen med de andre nordiske statsministre en troskabserklæring med USA, hvor et af punkterne netop var forsvaret for Ukraine som et vestligt interesseområde. De andre punkter slog fast, at de nordiske lande deler USA’s verdensbillede, og i det hele taget lover øget oprustning gennem – eller for Finlands og Sveriges vedkommende – sammen med NATO.

Den store opmarch af tropper både som faste baser og demonstreret gennem de mange militærøvelser, har fået Rusland til at reagere. Da Danmark lovede at gå med i missilskjoldet advarede den russiske ambassadør i Danmark om, at vi derved gjorde landet til et mål for et russisk atomangreb.

Og den russiske regering har netop gennemført en landsomfattende civilforsvars-øvelse, hvor landet forbereder sig på angreb fra Vesten, der omfatter både atomvåben, kemiske og biologiske våben.

Hele optrapningen som først og fremmest NATO har sat i gang gør Norden og Danmark der ligger tæt på Rusland til en mulig slagmark i en kommende krig.

Faren for atomkrig er en aktuel trussel

USA arbejder i øjeblikket på at udvikle en ny generation af atomvåben, bl..a bygget til de såkaldte stealthfly, der som F35 er usynlig på radaren.

USA – og også Rusland – er i fuld gang med at forny deres atomvåbenarsenal.

I et et omfattende program fornyr USA deres mini nukes B61 atombomber. Der konstrueres nye bombetyper til alle tre områder,: atombomber der kan affyres fra fly, fra land og fra ubåde.

Betegnelsen mini er meget vildledende, for hver enkelt bombe har samme kraft som 4 Hiroshima-bomber.

Men USA betegner våbnene som ufarlige for civile, fordi de rammer mål under jorden. De kalder dem ligefrem fredsvåben og forsvarsvåben og de anser dem for gængse redskaber i værktøjskassen i en konventionel krig. Men den radioaktive stråling vil altid gøre dem dødsens farlige. Og man kan aldrig have tillid til hvor de rammer. Hiroshima blev også kaldt en militærbase i datidens presse, og officielt sagde man at bomben mod Hiroshima ikke ville ramme civile mål. Det ved vi nu var løgn.

Fornyelsen af atomvåbnene er et kolossalt program til milliarder af dollars. Det køres bl.a. af våbenfirmaerne Boeing og Lockheed Martin, og budgettet er foreløbig på 109 milliarder dollars over de næste 5 år. Og10 milliarder dollars er allerede brugt på projektet.

Eksperter vurderer, at den nye type atomvåben vil øge risikoen for at atomvåben kan blive taget i brug, fordi man foregiver at de er små og ufarlige for andet end militære mål.

Det hænger godt sammen med USA’s ‘slå først strategi’ og Hilary Clintons udtalelser om, at USA under hendes ledelse ikke vil afvise et ‘første brug’ af atomvåben.

Dette sætter alle konflikter hvor USA er indblandet i relief. Hver og én vil kunne udvikle sig til en krig med brug af atomvåben og sandsynligheden vil være stor for at en sådan krig også vil kunne udvikle sig til en direkte konfrontation med stormagter som Rusland og på længere sigt Kina.

Som medlem af NATO risikerer vi at blive direkte indblandet, men hele verdens befolkning vil blive berørt hvis atomvåben tages i brug pga de radioaktive følger. Det vil også være en krig der risikerer at udvikle sig til en 3. verdenskrig og et rent ragnarok.

Brændpunktet Syrien

Jeg vil vende tilbage til Syrien hvor Danmark lige nu bomber med F16 fly. Da bombardementerne startede var det officielle mål udelukkende at bekæmpe terrorgruppen Islamisk Stat. Men bagved har hele tiden ligget målet om at endnu en nation skulle lægges ind under Vestens herredømme og der skulle gives fri adgang til ressourcer som olie og og gas og adgang til Syriens økonomi. De sidste 5 år har USA og allierede arbejdet indefra i landet for at vælte regeringen gennem brug af væbnede grupper.

Lige nu optrappes billedet i medierne på en måde så man frygter for en gentagelse af krigene i Irak og Libyen. Fjendebilledet af Assad er blevet voldsomt optrappet overalt. Det syriske styre fremstilles som bestialsk med bombardementer af hospitaler og nødhjælpskonvojer, mens oprørernes ofre aldrig vises. Heller ikke når koalitionen har ramt mål i Syrien der intet har med Islamisk Stat at gøre. Som civile, offentlige bygninger eller infrastruktur.

Her er det vigtigt for os at holde tungen lige i munden og se de store linjer i konflikten.

Det væsentlige her er at have øje for at USA har et klart mål og ikke skyer nogen midler – de ønsker at enten vælte regeringen, der forhindrer USA i at have magten i området eller at få landet delt op i flere småstater og på den måde sætte regeringen ud af spillet.

Fakta er, at Danmark og den øvrige koalition bomber i Syrien uden invitation fra Syriens regering. Dette gør det til en ulovlig krig efter folkeretten. Fredsaftalen mellem USA og Rusland brød sammen bl.a. fordi USA ikke ønskede at ramme de al Queda relaterede grupper, som USA selv støtter som ‘opposition’.

I stedet for at ramme terrorgrupperne – som aftalen bl.a. gik ud på – bombede danske fly et andet mål, nemlig tropper fra den syriske regering, og man kaldte det bagefter en fejl. Dagen efter blev opmærksomheden trukket væk fra denne hændelse gennem et angreb på en nødhjælpskonvoj. Man kender ikke gerningsmændene, men i medierne lægges det frem som en selvfølgelighed, at syrisk militær stod bag.

Syrien er et eksempel på en krig hvor man først angriber styret indefra gennem oprørsgrupper og derefter fremstiller situationen som en kamp mellem de gode og de onde. NATO eller USA skal så komme som en frelser for de gode, som her er oprørerne, der reelt ikke kan skelnes fra de terrorgrupper vi officielt bekæmper.

Hele dette forvirrende billede lægges frem i stort set alle mainstream medier over hele den vestlige verden. Vi må i fredsbevægelsen gøre hvad vi kan for at rede trådene ud.

Krigen om vores tanker

For en stor del af krigen er krigen om vores tanker og følelser. Krigene kan kun gennemføres så længe de er sikret en vis opbakning. Der er blevet lagt megen energi i at skabe fjendebilledet af Rusland for at kunne retfærdiggøre kuppet i Ukraine, sanktionerne og omringningen med tropper, indlemmelsen af en række lande i NATO osv.

Lige nu er Syrien i fokus som et sprængfarligt brændpunkt i verden hvor Danmark er direkte deltager i konflikten. Syrien er ramt af hårde sanktioner fra EU og USA siden foråret 2011, og i august 2011 opfordrede Obama for første gang Assad til at træde tilbage. Sanktionerne har været omfattende og ramt bl..a lægemidler, energisektoren, banksektoren og muligheden for at vedligeholde vandforsyning, transport og energiforsyning. Lægemidler der indeholder 10 % eller mere af materialer med oprindelse i USA må f.eks. ikke indføres.

I 2013 blev sanktionerne lettet i områder hvor oprørerne har magten.

FN beskriver i en rapport sanktionerne som de mest vidtrækkende der nogensinde er rettet mod et land.

Siden 2011 er 50 % af landets befolkning er flygtet enten internt eller ud af Syrien. Dvs. at Syrien er ramt af en voldsom humanitær katastrofe, både pga kampene og sanktionerne.

Krigens følger – flygtninge tælles i millioner

Bliver konflikten optrappet til åben krig mod Syrien kan dette lynhurtigt udvikle sig til en krig direkte mellem USA og Rusland, og kræfter i USA lader til at ønske dette, mens andre holder tilbage. USA har afbrudt samarbejdet med Rusland om fredsaftalen i Syrien.

Det er oplagt at vi som fredsbevægelse forholder os til dette brændpunkt og trussel om en endnu større krig. Under alle omstændigheder bør Danmark trække sig ud af krigen i Syrien og Irak, hvor vi indgår i en større plan om magtovertagelse i Mellemøsten.

Fredsbevægelsen og NATO-spørgsmålet

Jeg mener vi bør lave kampagner mod alle de enkeltspørgsmål der betyder noget, og samtidig have øje for den større sammenhæng som medlemskabet af NATO og den imperialistiske dagsorden er.

Vi bør f.eks. mobilisere til modstand mod køb af nye kampfly, mod øgning af militærbudgettet, mod våbenindustrien og støtten til den, mod deltagelse i enhver krig, mod indblanding i andre landes indre forhold der bygger op til krig eller kup, mod atomvåben, mod missilskjoldet, mod oprustningen i alle dens former, mod militærøvelserne der forbereder krig, mod dannelsen af en EU-hær, mod udvidelsen af NATO, mod NATO-støttede kup, mod de falske fjendebilleder. Og vi må støtte reelle fredsaftaler eller diplomati, der kan forhindre krig, og at konflikter udvikler sig til krig.

Flygtningeproblemet må sættes i sin rigtige sammenhæng. Sålænge krigene får lov at fortsætte vil mennesker være tvunget til at blive flygtninge, så også dette spørgsmål er en del af fredsbevægelsen.

Vores politikere må stilles til ansvar når de sender Danmark i krig og det må ikke kunne ske uden modstand og debat om hvilket formål der reelt ligger bag krigen.

Vi bør samarbejde internationalt og særligt med de andre nordiske landes fredsorganisationer. Det er oplagt at svenskernes bevægelse mod NATO-medlemskab gør os mere opmærksomme på hvad NATO egentlig betyder. D. 15 – 16. oktober stifter svenskerne landsorganisationen Nej til NATO, der vil arbejde for et neutralt og alliancefrit Sverige. De arbejder på at forhindre et medlemskab af NATO og for at få Sverige trukket ud af Värdslands-aftalen, som er den samarbejdsaftale med NATO, som den svenske regering underskrev i sommers.

Vi har fælles interesser og krav som demilitarisering af Skandinavien og Østersøen, som NATO ønsker til at gøre til et NATO-indhav med militærbaser, f.eks. på Gotland og med øget patruljering.

Vi kan lave brede initiativer, som mange mennesker kan tilslutte sig. Nej tak til nye kampfly kampagnen, der kæder nedskæringer på velfærd og krigspolitikken sammen er et godt eksempel på det.

Løgnene der altid kommer på banen når der bygges op til en ny krig må gennemskues og de reelle forhold lægges frem så propagandaen gennemhulles. Det vil være en stor del af fredsbevægelsens opgave at gøre dette og komme ud til mange med et mod-synspunkt.

Vi må også kunne manifestere vores modstand mod krig og for en fredspolitik så det bliver synligt gennem forskellige aktionsformer og også arbejde for at kunne vise protesten mod krig i store demonstrationer, og gerne i samarbejde med andre grupper der protesterer mod andre sider af den førte politik. Sammen står vi stærkere og tingene hænger jo sammen. Det har vi lige set et eksempel på ved Folketingets åbning, hvor fredsorganisationer stod sammen med andre grupper i en fælles protest mod hele viften af politiske angreb fra køb af kampfly, til SU-nedskæringer og kontanthælpsloft.

Vi må stille krav til vores egen regering og Folketing om en fredelig udenrigspolitik, men skal de lytte er det nødvendigt at have en stærk bevægelse, der kræver det. Og fredspolitikken vil først kunne sikres når vi er uafhængige af stormagterne og ude af NATO og EU.

Derfor er netop alliancefriheden så vigtig at have med i bevægelsen. Medlemskabet af NATO er blevet så indarbejdet i Danmark, at man ikke engang laver opinionsundersøgelser omkring det. Men det bliver mere og mere tydeligt at vi er bastet og bundet til både nedskæringspolitik og krigspolitik af begge de to alliancer EU og NATO. Derfor må vi frigøre os, hvis en fredspolitik skal kunne gøres til virkelighed.

Se også
Fredsfestival Aarhus 2016: For et Danmark fri af stormagtsalliancer
Kpnet 30. september 2016

Facebookbegivenhed: Fredsfestival Aarhus 2016

 

 

 

KPnet 10. oktober 2016