Regeringens store plan er gennemførelsen af lettelser i skatten hos de højestlønnede. Men nu må selv finansministeren erkende, at de påståede effekter på ‘arbejdsudbuddet’ er ikke-målbare. Det forhindrer dog ikke regeringen i at fremture med planen.
Både den tidligere S-SF-R regering og den nuværende bygger deres økonomiske politik på at ‘udvide arbejdsudbuddet’. Hvis blot folk arbejdede mere, ville produktiviteten i samfundet øges. De ser bort fra virkeligheden i det kapitalistiske samfund – at der er arbejdsløshed, fordi en øget produktion ikke vil kunne sælges med profit. Der er ledig arbejdskraft, men kapitalen har ikke brug for den.
Liberal Alliance og Venstre er gået til valg på, at eliten skal have det bedre. Hvorfor betale til social sikring og fælles velfærd, når man kan sikre sig en plads på det private hospital og har råd til at sende børnene i en børnehave hvor pædagogerne har tid? De riges skat skal sættes ned, mens velfærden udraderes.
Regeringen forventes i sin 2025-plan at opstille en række fiktive forbedringer i økonomien, der skal få det til at se ud, som om der vil være råd til topskattelettelser. Men først kommer nedsættelsen af skatten, de øgede indtægter ligger langt ude i fremtiden (mellem 2020 og 2025).
Desuden fremsætter regeringen påstanden, at skattelettelse i sig selv vil forbedre økonomien. Logikken i dette er indbygget i statsapparatets særlige beregningsmetoder og bygger på den påstand, at lettelser i topskatten vil få ‘danskerne’ til at arbejde mere.
Hvem der vil betale for dette ‘merarbejde’, og hvor dets produkt skal afsættes, melder historien ikke noget om. Hvis der ikke er brug for en person mere til at yde denne type arbejde, er der heller ikke brug for 10 personer, der arbejder 4 timer mere om ugen.
En effekt kan være, at den højtlønnede arbejdskraft bliver billigere for arbejdsgiveren, fordi skattepengene vil finansiere en del af vedkommendes løn. Det vil dog næppe betyde større omsætning, blot større profit.
Nej – ‘vi’ vil ikke arbejde mere
Hele filosofien bygger på at ‘arbejdsudbuddet’ vil øges, at de højtlønnede vil arbejde mere. Men selv den psykologiske mekanisme i regnestykket – lysten til at arbejde mere – er nu faldet væk i ministeriets egne beregninger, indrømmer finansministeren.
Hjort Frederiksen erkender nu, at der er:
”uløste metodiske problemer og usikkerhed forbundet med måling af dynamiske effekter af skatteændringer” (Svar til Folketingets finansudvalg, Information 29. august).
Der er overhovedet ikke nogen dokumentation for den påståede samfundseffekt. Det forhindrer ham dog ikke i at indregne dem i regeringens plan. Det ville tegne et skævt billede ikke at tage dem med – også selvom de ikke eksisterer, forklarer han.
”Selv om effekten på den offentlige saldo kan være begrænset, er det vigtigt at få belyst effekten på løn- og produktivitet af skattesænkninger”.
Folketingets økonomer vurderer, at effekten skal sættes til at være mellem 0 og 0,1 %! Altså ingen effekt.
Kun den rene omfordelingspolitik til fordel for de rige står tilbage.
Men en ærlig udmelding om at man er de riges regering kommer ikke på tale. Blå blok har lavet en regering, hvis mål er at give flere penge til dem, der har fra en halv million i årsindtægt og opefter, mens man halverer indtægten hos kontanthjælpsmodtagerne. Omfordelingen skal pakkes ind i samfundssind og påstande om øget produktivitet.
Læs også
Forventet 2025-plan: Skønmaleri og asocial – Af Henrik Herløv Lund
KPnet 27. august 2016
KPnet 29. august 2016
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
