Tyrkisk aggression mod Syrien: Opretter ’bufferzone’ med amerikansk støtte

Den tyrkiske aggression mod Syrien med en militær offensiv med tanks og landtropper udover fly finder sted med amerikansk støtte. Det er en ulovlig invasion, i skærende modstrid med folkeretten. Den fordømmes ikke bare af den syriske regering, men også af de progressive kræfter i Tyrkiet og verden over. De kræver tyrkisk tilbagetrækning og stop for al imperialistisk indblanding.

Af Kommunistisk Politik

turkish_army_syria
Det krigshærgede Syrien er et offer for et såkaldt ’oprør’, som er støttet af reaktionære arabiske stater med Saudiarabien i spidsen, af Tyrkiet, USA og NATO. Nu er Tyrkiet gået direkte militært ind i konflikten på landjorden.

Situationen i landet et blevet endnu mere tilspidset, og spændingerne mellem imperialistmagterne og de regionale magter, der har blandet sig, er vokset yderligere. Den  massive tyrkiske militære invasion og og USA’s meddelelse om, at man fremover vil nedskyde russiske eller syriske regeringsfly, der måtte bombe amerikansk støttede  ’oprørsstyrker’ er varsler om nye farlige udviklinger.

Krigen i Syrien er en farlig international konflikt, som fortsætter og puster til den brand i Mellemøsten, som USA antændte med invasionerne i Afghanistan, Irak og Libyen. Det er et bål, som gør Syrien til et af arnestederne for en verdensbrand.

Tyrkiets rolle

Tyrkiet har spillet en hovedrolle i konflikten i Syrien og ’oprøret’ mod det lovligt valgte og internationalt anerkendte Assad-styre. Den autoritære præsident Erdogan har intentioner om at gøre Tyrkiet til en regional stormagt, der kontrollerer udviklingen i Mellemøsten. Tyrkiet har haft et mål om at vælte Assad og har givet fri og sikker passage til diverse oprørsstyrker, og ikke mindst IS. Det vil sige for det meste til udenlandske lejesoldater.

En hovedprioritet for Tyrkiet har samtidig været at svække kurderne i det nordlige Syrien og forhindre deres regionale autonomi. Tyrkiet betragter det kurdiske YPG, som er en stærk militær kraft i det nordlige Syrien i kampen mod Islamisk Stat, som en forlænget arm for ’hovedfjenden’ PKK. Men YPG er blevet understøttet af USA, der har vundet stadig større indflydelse. Amerikansk flystøtte og anden militær støtte er ikke gratis.

USA og ‘krigen mod Islamisk Stat’

USA har opflammet ’oprøret’ mod Assad på alle måder, men har ikke vovet en direkte militær intervention på landjorden. Det tilsigtede regimeskifte skulle betyde, at islamistiske kræfter kom til at spille en afgørende rolle i Syrien efter Assad – ligesom det har været tilfældet i Irak efter Saddam og Libyen efter Ghadaffi.

Da den islamistiske ’Islamisk Stat’, støttet af de mest reaktionære og diktatoriske arabiske regimerproklamerede oprettelsen af et sammenhængende kalifat i Irak og Syrien, erklærede USA og præsident Obama ’krig mod IS’.

Den er siden ført som primært en luftkrig i Irak og Syrien – med kurdiske styrker i det nordlige Syrien og i Irak med amerikansk støtte samt det amerikansk-indsatte regime i Irak som hovedkræfterne mod IS på landjorden.

Styrkelse af Assad, svækkelse af IS: Tyrkisk bufferzone

Det trængte Assad-styre bad om russisk støtte, der kom med fly og militærpersonale, og betød en ændring af styrkeforholdet mellem IS og Assad-regimet. Nu er IS trængt i både Syrien og Irak – ikke mindst af kurdiske styrker på landjorden i og omkring de kurdiske områder i de to lande.

Det er i denne situation, Tyrkiet har indledt sin aggression, som i første omgang tager sigte på at skabe en ’bufferzone’ på syrisk territorium. Det er tænkt som et område, som ikke skal kontrolleres af den legitime syriske regering, af IS – der har gennemført en lang række terrorangreb i Tyrkiet – eller af det kurdiske YPG. Bufferzonen skal efter planen sikres af en tyrkisk og amerikansk støttet ’oprørsgruppe’.

Det kurdiske YPG har af Tyrkiet fået at vide, at det skal holde sig ’øst for floden Eufrat’, og dette budskab har også lydt fra USA under vicepræsident Bidens hastebesøg i Ankara.

Erdogan frygter de reelle dannelse af et sammenhængende kurdisk-kontrolleret landområde ved den tyrkisk-syriske grænse. Han har erklæret krig mod PKK/YPG – og mod kurderne i Tyrkiet, som undertrykkes brutalt af militær og politi.

Skabelsen af en bufferzone er en gammel amerikansk og tyrkisk plan, som realiseres nu.

Den kan bruges til fornyede angreb mod Assad-regimet på et senere tidspunkt. Planen om at vælte Assad og sikre USA’s og dets tyrkiske allieredes kontrol med Syrien er ikke opgivet, selvom den er udsat for nu. Vælges Hillary Clinton som præsident er en fortsat krig og yderligere ødelæggelse af Syrien et garanteret udfald.

International fordømmelse af tyrkisk invasion

Den tyrkiske invasion er i klare vendinger fordømt af den syriske regering. Rusland har forholdt sig bemærkelsesværdigt tavst, og der spekuleres på, om det stiltiende accepteres af Moskva efter Erdogans besøg hos Putin. Her blev en koordinering af ’krigen mod IS’ officielt aftalt mellem de to lande.

Det tyrkiske arbejderparti EMEP kræver øjeblikkelig tilbagetrækning af de tyrkiske styrker til bag landets egne grænser og kræver samtidig stop for al imperialistisk indblanding i Syrien og i regionen.

Det er krav, som støttes af de progressive og revolutionære kræfter verden over.

Syrien er blevet en kampplads mellem imperialistiske og andre udenlandske reaktionære magter som Saudiarabien, Qatar m.fl. USA, NATO, Danmark, de reaktionære arabiske lande skal ud. Det samme skal Rusland.

Det vil kunne skabe forudsætninger for fredelige løsninger til gavn for folkene i regionen af de modsætninger, som nu udnyttes til at rive dem fra hinanden og ødelægge hele regionen – med ufattelige menneskelige lidelser og gigantiske flygtningestrømme som konsekvens.

Se også

Krigshøgen Hillary Clinton: Brugen af First strike atomvåben en mulighed
KPnet 3. august 2016

Tyrkiets Arbejderparti EMEP: Imperialisterne skal trække sig ud af regionen!
KPnet 27. november 2015

 

KPnet 25. august 2016