Folkefronten: Vi har brug for en stærk fælles modstandsfront

Af Lisbet Bonde-
Oplæg holdt på APKs Rødt og revolutionært sommertræf  2016

Folkefronten er et kampfællesskab, en voksende bevidsthed om at krigsmodstand, arbejdskampe, foreningerne til forsvar for de syge, EU-modstanden er dele af en fælles kamp, et fælles oprør. Man kan sige at enheds- og folkefronten er summen af de kampe og bevægelser, der bevidst eller ubevidst udtrykker modstand mod kapitalismen og imperialismen.
Lisbet er medlem af Arbejderpartiet Kommunisterne (APK) og aktiv i Folkebevægelsen mod EU

Lisbet Bonde var en af oplægsholderne på APKs Rødt og Revolutionært sommertræf

Når man som menneske fortvivles og brænder af vrede over de uretfærdigheder, der overgår en, og i det hele taget over tilstanden i verden og i vores land.

Krigspolitikken. Nedslidte arbejdere som tvinges til at arbejde til de er 68 eller mere. Overgrebene mod de syge. Nedværdigelsen af det hastigt voksende antal fattige, som trykkes længere og længere ned. Situationen for flygtninge.

Den fascistiske fare. Er der kun ét at gøre:

Gå modstandens vej. Gå sammenholdets vej.

Mange af os mener socialisme er det, der skal til, for at standse fascisme, krig og nød.

Men vi har også en kamp nu og her, hver eneste dag.

I den kamp har vi hver især en plads i den fremvoksende folkefront.

Der har alle der yder modstand en plads. Om det er den kæmpende arbejder som måske er medlem af Socialdemokratiet eller EU-modstanderen der er medlem af Dansk Folkeparti.

Folkefronten er et kampfællesskab, en voksende bevidsthed om at krigsmodstand, arbejdskampe, foreningerne til forsvar for de syge, EU-modstanden er dele af en fælles kamp, et fælles oprør.

Man kan sige at enheds- og folkefronten er summen af de kampe og bevægelser, der bevidst eller ubevidst udtrykker modstand mod kapitalismen og imperialismen.

Arbejderklassens Enhedsfront er kampen for at vinde flertallet af arbejderklassen på tværs af forskellige opfattelser, politisk bevidsthed og ståsted for en klassekamplinje. Folkefronten er en udvidelse af enhedsfronten til også at gælde andre klasser og lag i en fælles kamp for overordnede mål.

Arbejdet i fagforeninger og klubber er vigtige, også selvom de på topplan er klassesamarbejds-organisationer, fordi det er arbejderklassens grundlæggende organisering og omkring halvdelen af arbejderklassen forsat er faglig organiseret. Men at finde formerne for at arbejde med den voksende gruppe af uorganiserede og arbejdsløse er en lige så vigtig opgave i dag.

For at styrke udviklingen af arbejderklassens enhedsfront må vi lægge vægt på:

• Styrkelsen af arbejderklassens enhed såvel i den nuværende forsvarskamp mod nyliberalismen som mod krigsdeltagelse og fascisering. Den må omfatte hele arbejderklassen på tværs af grupper, organisering, nationalitet, køn og alder og omfatte gensidig solidaritet.

• Udviklingen af en konkret solidaritet mellem danske og udenlandske arbejdere på danske arbejdspladser uanset nationalitet, ansættelsesforhold og forskellige arbejdsgivere.

Folkefronten rummer hele bredden af den folkelige modstand, folk fra forskellige grupper i befolkningen.

Hvordan støtter vi hinanden og bygger en stærk modstandsfront op

Bevægelserne skal fortsætte og udvikle deres protester og propaganda, samtidig med at bevægelserne skal åbne sig for hinanden, skal bringe de andre sager ind, når der er en sammenhæng.

Et eksempel: EU-spørgsmålet må bringes ind i alle sammenhænge, fordi EU står bag nærmest alle statens reformer og nedskæringer.

Kampen mod Nato, mod krigspolitikken og mod nedskæringer er også spørgsmål, der er vigtige for EU-modstanden. Mere end nogensinde nu hvor EU og Nato har svoret tættere samarbejde og EU satser meget kraftigt på et EU-militær.

Det vil være underligt at gå imod EU-militæret og dets krigseventyr uden også at gå imod NATOs.

Folkefronten styrkes, når de rigtige krav bliver stillet i centrum. De krav der bringer bevægelsen videre, de krav som på det aktuelle tidspunkt kan samle bredest muligt og flest muligt. Og når den rigtige forhandling, aftaler og kompromisser bliver gennemført mellem de aktuelt deltagende personer og grupper.

Hvor ser vi Folkefronten i dag

Folkefronten var til stede på 1. maj på Den Røde Plads i år i Fælledparken. Her var boder og især talere og aktivister fra hele spektret af faglig kamp til social kamp, krigsmodstand osv. samlet.

Folkefronten vil også være til stede på Christiansborg den 4.oktober. Her vil arbejderklassen være repræsenteret, krigsmodstanden, modstanden mod fattigdom osv. Folkebevægelsen mod EU bør bestemt også være der.

At give de forskellige bevægelser taletid og plads er meget vigtigere end at give ordet til forskellige folketingspolitikere.

Folkebevægelsen mod EU er en del af kernen i Folkefronten i dag. Folkebevægelsen arbejder efter folkefrontens taktik.

Det samme gælder Tid til Fred og kampagnen Nej tak til nye kampfly.

Den stærkeste folkefront oplevede vi i Danmark med modstandskampen.

Det begyndte netop med unge arbejdere, som tog til Spanien for at kæmpe for frihed mod fascismen. Disse unge arbejdere sammen med andre her hjemmefra var bagefter kernen i modstandsbevægelsen sammen med intellektuelle og borgerlige grupper og enkeltpersoner.

Senere samledes en fælles stab, Frihedsrådet.

I Chile under Allende var det en folkefrontsregering, der kom til magten. Den blev tragisk nedkæmpet af det amerikansk styrede kup. Det kunne ske bl.a. fordi den demokratisk valgte regering havde illusioner og ikke havde bevæbnet en folkehær, der kunne forsvare befolkningen og regeringen mod et militærkup.

Enhedslisten har ikke forståelse for Folkefrontstaktikkens nødvendighed. Det hænger sammen med Enhedslistens fokusering på arbejdet i Folketinget. Og med at partiet slet ikke ser det som et mål at ændre på samfundsmagten og få socialisme gennem at omstyrte kapitalismen. Partiet sætter altid sig selv først, laver partikampagne med Enhedslistens stempel og f.eks sin egen underskriftsindsamling mod kampfly. Og nu med egen opstilling til EU-parlamentet i stedet for at indgå i den fælles front mod EU.

Enhedslisten laver helst sine egne demonstrationer om forskellige kampspørgsmål, frem for at udføre det store, krævende med død nødvendige arbejde med at samle alle, der allerede er aktive eller kan blive aktive i den konkrete sag.

Trotskister gennem tiden har været og er arge modstandere af folkefrontstaktikken. F.eks. i Frihedskampen i Spanien, og i mange sammenhænge i bevægelserne herhjemme. Således støtter de heller ikke Folkebevægelsen mod EU.

Deres modstand begrundes med, at folkefronten er klassesamarbejde.

Så er der os, kommunisterne.

Har kommunisterne en bagtanke med at arbejde for folkefronten!

Vi har de bagtanker som alle medkæmpere i fronten har: Forsvar for levevilkår, kamp mod krig, retfærdighed og en bedre verden. Det brænder vi for, det er derfor vi er blevet kommunister.

Vi vil altid arbejde for størst mulig fremgang for fronten.

Derfor ønsker vi også, at bringe de erfaringer vi har, om udviklingen af det kapitalistiske samfund, af imperialisme ind i fronten.

Vi – men også andre gode kræfter – har en opgave med at stille forslag om hvad de rigtige krav er at rejse lige nu. Hvilke spørgsmål er nøglespørgsmål.

Det kan f.eks. være at sætte spørgsmålet om Danmark ud af Nato på dagsordenen igen.

Det kommunistiske parti selv har en løbende og vigtig diskussion om ikke at drukne i fronten – vi skal altid også prioritere det partimæssige arbejde, den partimæssige propaganda og organisering.

Vi skal hele tiden drøfte, hvilke der er de rigtige krav at rejse uden at blive opportunister og uden at lave rådne kompromisser.

APK mener jo ikke man på nogen måde kan tøjle eller stække kapitalismen. – se bare reaktionerne på Brexit!!! Tænk om det havde været en folkefrontsregering, der havde fået flertal. Ramaskrigene havde sprængt alle rammer, og de var blevet fulgt af økonomiske og militære interventioner.

På et tidspunkt hvor situationen er skærpet til det yderste, til det ubærlige, vil hovedparten af Folkefronten se det som en nødvendighed at gå med arbejderklassen og det kommunistiske parti i kampen for et socialistisk samfund.

Se også reportagen

Rødt og revolutionært sommertræf: Glimt fra debatten
KPnet 30. juli 2016

Jesper Morville på APKs Sommertræf: Brexit – de store perspektiver og muligheder
KPnet 30. juli 2016

Flere oplæg fra sommertræffet vil blive bragt på KPnet

KPnet 1. august 2016