EU’s fremtidsvision efter Brexit: Hurtig opbygning af unionen som økonomisk og militær stormagt

Efter Brexit er der fremført forhåbninger om at ledende kræfter i EU vil tage en tænkepause og se kritisk på unionens udvikling og komme EU-modstandere og kritikere i møde. Men lytter man til de officielle udmeldinger fra EU tegner der sig en ganske anden fremtidsvision: En fuldt udbygget økonomisk og politisk union med centrum i i Euro-landene og opbygningen af EU som militærmagt i tæt parløb med NATO men også med egne imperialistiske supermagtsdrømme. Det skal gå hurtigt! Kernelandene skal i gang – Tyskland og Frankrig er klar.

militariseret EUEU har i juni udgivet strategipapiret ”Delte visioner, fælles handling: Et stærkere Europa”, hvor fremtidsvisionen rulles op i form af En global strategi for den europæiske udenrigs- og sikkerhedspolitik. Papiret har forord af EU’s ‘udenrigsminister’ Federica Mogherini.

Det er uhyggelig læsning, og strategien bekræftes fuldt ud i en fælles udtalelse, der blev udsendt efter Brexit fra Tysklands og Frankrigs udenrigsministre og igen i en fælles udtalelse fra NATO og EU vedtaget på NATO-topmødet i juli.

Der lægges op til at grupper af lande kan – og bør – gå forrest på områder der fremmer en stadig tættere union, mens den ‘udstrakte hånd’ til EU-kritikere kun udstrækker sig til at der kan ske underordnede justeringer i forhold til hvilke områder EU styrer og hvilke områder der kan høre under nationalstaterne. Der er ingen tvivl om, at de betydningsfulde beslutninger skal EU nok tage sig af.

Mogherine skriver i sit forord:

”Vi skal bestemt gentænke hvordan unionen arbejder, men vi er helt bevidste om hvad vi arbejder for. Vi ved hvad vores principper, vores interesser og vores prioriteter er. Der er ingen tid til tvivl: Vores union har brug for en strategi. Vi har brug for en fælles vision og for fælles handling”.

Fremtidsvisionerne går hånd i hånd med Eurozonens plan for en fuldt udbygget Europas Forenede Stater i 2025. Den bygger på denne plan og pusher på for en hurtig udvikling. Dertil tilføjes unionens militære side. Se EUs køreplan for Euroens Forenede Stater i 2025

Det slås fast i de tre strategipapirer, at EU ikke længere kan basere sig på ‘blød magt’ alene, den militære side skal opbygges i alle aspekter. Der tænkes på antiterror, overvågning, fælles politistyrke, en fælles udrykningsstyrke, der kan sættes ind ved kriser og en samordnet militærstyrke, der skal varetage interesser både globalt og indenfor EU. Man lægger ikke op til en egentlig fælles kommando at EU-landenes militær på nuværende tidspunkt, men at opbygningen og prioriteringerne i de nationale militære styrker skal ske koordineret igennem EU. De enkelte landes militære styrker er alt for svage, de er underprioriterede, og især er de ikke ledt ud fra unions strategiske interesse. Disse interesser skal have et vældig boost på alle planer.

EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitik skal opbygges i tæt koordinering med NATO, men skal også være fuldt operationel i sig selv. EU’s hær skal kunne handle på egen hånd og sættes ind i alle områder som EU anser for sine interesseområder. Her nævnes både Rusland, Østeuropa, Afrika, Arktis og Mellemøsten. Selv adgang til rummet skal sikres.

Strategisk magt med TTIP, CETA og fælles millitær

EU ser unionen som en forenet magt med strategiske interesser over hele verden, og disse skal varetages i en forening af økonomi, politik og militær. På den økonomiske front skal de strategiske interesser sikres gennem handels- og investeringsaftaler. TTIP og CETA nævnes som afgørende lige nu, men det stopper ikke her for EU. Målet er at sætte standarderne for hele verden. De samme standarder skal knæsættes gennem aftaler med langt flere områder og lande. Her nævnes Asien, Latinamerika m.fl.

I tæt samarbejde med USA skal der harmoniseres og skabes fælles standarder på områder som handel, arbejdsmarked, forbrugerbeskyttelse og det fremhæves at områder som service, energi og adgang til råmaterialer og naturressourcer også skal inddrages og underlægges fælles normer.

Det er det transatlantiske indre marked og styring af regler og normer der arbejdes for, men også for selvstændige supermagtsinteresser. Man omtaler EU som verdens stærkeste økonomiske magt, og det ligger i EU-kortene, at også den militære nu skal med i pakken så EU og Lissabon traktaten kan opnå ’sit fulde potentiale’, også globalt.

EU skal udvides

EU’s ‘værdier’ skal udbredes og det skal unionen også. Der skal indgås nye naboskabsaftaler og handelsaftaler, og enhver europæisk stat, der støtter unionens værdier skal kunne optages som nyt medlem. I EU’s selvforståelse har man allerede bidraget til fred ved at følge  disse retningslinjer. Her tænkes sikkert på Ukraine. Ukraine der efter indblanding fra EU og USA nu er et land i krig og med en økonomi der er underlagt vestlige interesser med gældsættelse, politiske krav og en uhyrlig fattigdom, der kun er blevet forværret efter EU’s indblanding. Indblandingen i Ukraine har samtidig skabt en yderst farlig og ustabil sikkerhedssituation i forhold til Rusland.

”Vi må hurtigt gå fra vision til handling”

Fælles udenrigspolitik med fælles hær har altid været indbygget i unionens langsigtede plan, men nu er tiden ifølge de ledende kræfter i EU inde til at skride til handling.

På lignende måde som det gælder for de krige EU- og NATO-landene fører skal terrorargumentet bruges som katalysator for ny aktion og aggression. I den franske og tyske udenrigsministers fælles erklæring er terroren den store trussel, der kræver en fuldt udbygget militær union, der skal opbygges parallelt med en fuldt udbygget økonomisk og politisk union. Her skal der sættes ind mod den angiveligt afgørende svaghed – ‘kombinationen af en ydre trussel overfor en indre svaghed’.

EU skal derfor opbygges som en ’sikkerhedsunion’, hvor alle aspekter af sikkerhed – indre som ydre – er dækket ind på et europæisk plan.

Argumentationen for at hele denne optrapning af sikkerhed og militær er nødvendig følger også i NATO’s fodspor. Fjendebillederne er både ‘det aggressive Rusland’ (faren fra øst) og terrortruslen (faren fra syd). Som et ‘værn’ skal europæiske værdier udbredes til hele verden. Værdier som ‘menneskerettigheder’, demokrati’, ‘bæredygtighed’, ‘fredsskabelse’ osv, plusord der i den vestlige imperialismes ordbog sædvanligvis er synonyme med indblanding i andre landes forhold, aggression, besættelse og krig for egne økonomiske interesser.

Den fælles strategi skal fastlægges

Som et første skridt skal sikkerheds- og trussels-situationen granskes. Der skal opnås en fælles forståelse for EU’s strategiske interesser, og herfra overdrages den videre vurdering til en til formålet dannet institution indenfor EU, hvor der inddrages ‘ekspertise udefra’. Derefter overdrages analyseresultaterne til vedtagelse ‘på EU-plan’. På basis af denne fælles forståelse forventer Tyskland og Frankrig, at EU kan fastlægge en strategisk handleplan for en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i tråd med unionens interesser.

Tyskland og Frankrig ønsker at gøre EU til en ”uafhængig og global aktør”, der kan udnytte hele paletten af redskaber – civile som militære. Der skal handles mere direkte i civile og militære kriser.

EU skal være i stand til at gå i direkte aktion, og nye former for ‘krisemanagement’ skal opbygges – hurtige udrykningsstyrker skal skabes indenfor rammerne af EU.
Se også
Fælles militær- og politistyrke: På vej mod politistat EU

Der lægges her op til – som det generelt gøres – at en gruppe af lande indenfor EU skal kunne gå foran og skabe denne type militære styrker, så disse ting pushes frem ved at ske ‘på fleksibel vis’.

Det gælder også indenfor det civile spor, hvor Tyskland og Frankrig bl.a. har planer om fælles initiativer mellem de to lande indenfor ’stabilisering og genopbygning’ i Syrien og Irak, så snart situationen tillader det. De vil styrke deres redskaber ‘til kriseløsning’ og understøtte den politiske proces.

Således går krigen og den efterfølgende sætten sig på landene og deres ressourcer hånd i hånd i EU’s strategi.

Et stærk EU-militær og en stærk og innovativ våbenindustri

Tyskland og Frankrig foreslår, at der i forbindelse med opbygningen af den fælles oprustning i EU-landene indføres et europæisk semester, hvor der laves kontroller af de enkelte lande og hvordan de lever op til kravene, som det allerede sker i forhold til landenes finanslove. Målsætningen følger NATO-kravet om at bruge 2 % af BNP på militær opbygning.

Et særligt område der skal styrkes er våben- og sikkerhedsindustrien.

Her skal der sættes ind med støtte til forskning og udvikling. De enkelte lande skal støttes i at udvikle deres våbenindustri, men ikke mindst skal det ske multinationalt på tværs af landegrænserne, hvorved det fulde potentiale udnyttes. Målet er en stor og stærk ‘forsvars’industri.

EU’s visioner er klare og skræmmende. De bliver gennemført udenfor alle demokratiske spilleregler og bygger benhårdt på monopolkapitalens interesser. Beslutningstagerne har ingen forbindelse med befolkningerne i unionens medlemslande og føler ikke at de på nogen måde skal stå til regnskab overfor os. De melder sig klar til at bruge alle midler i deres interessekamp, selv de mest voldelige – overfor indre og ydre fjender.

Gennem EU har monopolkapitalen skabt deres helt egen overnationale stat og interesseorganisation, der udelukkende bygger på egne spilleregler, som kun kan ændres oppefra.

Den mest effektive måde at gå op imod disse klasseinteresser, hvis mål er at skrabe til sig på andres bekostning med alle midler, er at fratage monopolborgerskabet deres unionsstat, der for dem er et redskab til økonomisk ulighed og snart måske også til imperialistiske krige. I kampen for et bedre samfund er vi her i Danmark langt bedre stillet udenfor EU, og det samme er tilfældet for de øvrige EU-landes befolkninger.

Læs også

EU og NATO sikrer ikke fred og fremgang, men det modsatte
KPnet 15. juli 2016

Efter ‘Brexit’: Kampen mod monopolernes ‘Forenede Europa’ må forstærkes – Af CIPOML
KPnet 12. juli 2016

Folkebevægelsen mod EU efter Brexit: Nu har danskerne også krav på at stemme om EU!
KPnet 24. juni 2016

KPnets tema om TTIP, CETA og TISA
Alt skal privatiseres og under de multinationales kontrol

 

KPnet 18. juli 2016