Brexit eller ej

Lige meget om resultatet af den britiske folkeafstemning torsdag den 23. juni 2016 bliver britisk udtræden af EU eller ej, vil hverken Unionen eller kampen mellem arbejde og kapital på kontinentet være helt den samme.

Leder
Kommunistisk Politik 6, 2016

britain-eu-politics-vote

Situationen op til folkeafstemningen har afsløret, at befolkningerne i EU-landene er delt, nærmest i to. Den har klarlagt, at der eksisterer en stadig voksende modstand mod unionen og unionsprojektet i sig selv, der giver sig udtryk i bevægelserne for at forlade både den og den mislykkede valuta euroen.

Her er ikke blot tale om en generel kritisk holdning til unionen, der kan beroliges med reformer. Løfterne om, at EU kan laves om til noget andet og bedre end ‘Monopolernes Forende Europa’, bider ikke rigtig på længere.

Den britiske afstemning kaster også et skarpt lys over klasseindholdet af hele unionskampen: Det er arbejderklassen, de fattige, den brede befolkning, som vil ud. Det er Londons City og den herskende klasse, der vil blive i EU.

Det er ikke overraskende for danskere, som har set det samme i de tre folkeafstemninger, hvor der er stemt Nej til mere union – til Maastricht-aftalen, til euroen og til fjernelse af det danske retsforbehold. Underdanmark mod Overdanmark. De mange mod eliten, som til gengæld råder over de fleste politiske partier, de største medier og en ubegrænset støtte fra EU-toppen. Faktisk fra hele vestlige politiske system med aksen mellem USA og EU som kerne.

Samtidig slås arbejderne i hele EU mod unionens nyliberale reform- og nedskæringspolitik. I et andet af unionens kernelande Frankrig har de kæmpet med strejker og militante demonstrationer mod en EU-arbejdsmarkedsreform i mere end et halvt år. Briterne har været udsat for en skræmmekampagne af et omfang, som ikke bare matcher, men som helhed overtrumfer, hvad tidligere er set.

Unionspolitikere, medieorakler og andre betalte reklamefolk har væltet sig i spådomme om undergang og uhelbredelig fattigdom for al fremtid i tilfælde af et Nej. Men også centralbanker, økonomiske vismænd og videnskabelige institutioner, har sat deres troværdighed på spil for at beholde UK i EU.

Allerede i april måned spillede OECD ud med, at en brexit ville koste den typiske britiske husstand en månedsløn. Siden er det kun blevet værre. Det vil koste husejerne dyrt: ’Det vil ramme folks privatøkonomiske sikkerhed lige i hjertet’, erklærer finansminister George Osborne. Arbejdsløsheden vil løbe løbsk. Krak vil følge krak. Fremtiden er ruin.

Og alligevel er muligheden for en brexit reel. Aktiemarkederne er allerede begyndt at tage forskud på sorgerne. I den seneste tid har meningsmålinger og bookmaker-odds vist en fremgang til Leave-siden, der har et lille forspring efter der i månedsvis har været dødt løb, eller et lille forspring til Cameron og hans støtter, som indbefatter ’oppositionspartiet’ Labour.

Vælger briterne at blive i Unionen, vil kampen mellem tilhænger og modstandere ikke være slut. EU-eliten kan ikke bare gå tilbage til deres planer om at afslutte færdigbygningen af ’Europas Forende Stater’ i 2025. Den fuldt udbyggede økonomiske, politiske, ’sociale’ og militære union. Den globale supermagt EU. De vil ikke kunne marchere videre i det hidtidige tempo uden hensyn til befolkningens modstand. Bred folkelig støtte til deres projekt er forduftet, jo længere det er skredet frem. Den fejlslagne euro og superstaten, der bestemmer alt, kan ikke få håbet om en bedre fremtid til at blomstre.

EU vil fortsætte fra krise til ny krise, og kampen mellem tilhængere og modstandere af eliten og dens projekt, mellem de rige og de mange, vil bryde frem og tilspidses i nye situationer.

Hvis det bliver til en brexit, står den europæiske union med sin største krise nogensinde. Det vil være et synligt og mærkbart slag mod hele unionsprojektet, både som eliten forestiller sig det, og som det fungerer i dag. Den svenske udenrigsminister Margot Wallström siger, at det kan få hele EU til at smuldre.

For andre befolkninger vil også kræve en folkeafstemning om medlemskab – og nogle kunne tænkes af følge UK. Kravet om sådanne afstemninger rejses nu af stadig stærkere bevægelser over hele unionen. Og det vil blive rigtig svært at overhøre i Danmark og mange andre lande, hvis briterne rent faktisk forlader EU.

Redaktionen 14. juni 2016

Se også

Kommunistisk Politik 6, 2016 udkommet – Læs bladet i pdf
KPnet 17. juni 2016

De europæiske marxister-leninister støtter ’Brexit’ og vil stoppe TTIP
KPnet 15. maj 2016

 

KPnet 17. juni 2016