EUs vigtigste kampplads står i England: På besøg i Brexitland

Rapport og videoer fra den britiske EU-modstand, der slås for at UK forlader EU ved folkeafstemningen den 23. juni

Kommunistisk Politik 5, 2016

vote_leave

Det er ganske vanskeligt at underdrive betydningen af den britiske valgkamp om EU. Det er første gang i årtier at en folkeafstemning står om selve medlemskabet. Derfor står så meget på spil. Lykkes det at bryde sig fri, vil det være et historisk afgørende øjeblik. Og omkring i alle medlemslande vil det give fornyet styrke og gejst til modstanden mod unionen.

Et besøg i Brexitland op til afstemningen giver anledning til nogle overvejelser. Den britiske kamp for eller imod EU ligner på flere måder den, man kan genfinde i Danmark, Norge og Sverige. Især vil man kunne genkende skræmmekampagnerne, der tangerer det afsindige.

I de forløbne uger har man f.eks. kunne høre, at britisk selvstændighed vil udløse 3. verdenskrig! Eller en ny økonomisk verdenskrise. Til gengæld vil et ja til EU betyde økonomisk fremgang…

Propagandaen er fulgt op af udenlandske statsledere, formanden for Nationalbanken og IMF og alle andre i guldrandede jakkesæt. Frygt, trusler og gyldne løfter er essensen af EU-tilhængernes valgkamp. Det kender vi kun alt for godt.

På nej-siden har man til gengæld været gode til at forbinde kampen mod EU med kampen for velfærd. Et af argumenterne lyder: ”Det koster så meget for England at være medlem af EU, at man kunne bygge et nyt hospital om ugen”.

NHS – det nationale sundhedsvæsen – er en af de ting som englændere med rette er virkeligt stolte af, men det har set krav om besparelser og udlicitering, inspireret af EU, komme i en lind strøm. Og når tingene kommer fra EU. er det fra en fjende, der er usynlig og udenfor demokratisk rækkevidde.

Nedskæringer er derfor blevet et virkeligt vigtigt argument for at få ansvaret tilbage til de nationale parlamenter. Få demokratiet tilbage, så det er muligt at stille politikere til ansvar og skifte dem ud.

Også på andre områder er der ligheder med Norden. Hele det politiske spektrum er delt, der findes EU-modstandere og EU-tilhængere i alle partier, i det konservative parti er de to fløje samtidig i en evig intern magtkamp.

Det har til gengæld givet rum for oprettelsen af ganske mange EU-kritiske og EU-modstander bevægelser. Under den nuværende kampagne er der et praktisk samarbejde mellem mange forskellige kampagner, der på stort set alle andre områder end kampen for demokrati og selvstændighed står på hver deres side i klassekampen.

Der er f.eks. tænketanken The Bruges Group, der bygger på Thatchers forestillinger om tilbagevenden til imperiets dage, og modsat Campaign against Euro-federalism, en organisation understøttet af progressive fagforeninger.

Forsøget på at bygge den officielle Nej kampagne Vote Leave Take Control, som kunne modtage økonomisk støtte fra statens oplysningsmidler, gav i foråret anledning til forskellige magtkampe og splittelser, en situation, der var en stor støtte til ja siden. Her i sidste øjeblik i den sidste fase virker det, som om at de interne kampe er lagt til side, og alle trækker på den samme hammel.

Noget ganske forskelligt fra Danmark er, at der findes aviser, der er modstandere af EU! I Danmark kan man finde enkelte udgivelser på venstrefløjen, der er klare modstandere, som f.eks. Kommunistisk Politik, og så Ekstra Bladet og Information, som forsøger sig med en balance. I England har flere af de borgerlige formiddagsblade en nuanceret dækning, eller er direkte en del af nej siden.

En anden virkelig tydelig forskel er fraværet af politiske plakater eller reklamer i gadebilledet. Valget er alle steder på nettet, på sociale medier og i tv og avisartikler, men ikke udenfor. End ikke i universitetskvarteret var der noget der kunne give en antydning af at der er seks uger til der skal stemmes om EU-medlemskabet. Men kampagnen kører på fuldt tryk bl.a. med husstandsomdeling af materialer.

I England skal man huske at registrere sig som vælger senest 14 dage før valget, og det kan give et problem med valgdeltagelsen. Det er gerne fattigkvartererne, der trækker valgdeltagelsen ned, så denne gang gælder det også om at få folk til at registrere sig og deltage.

Det er 40 år siden der sidst var en folkeafstemning om det daværende EF. Halvdelen af befolkningen er aldrig blevet spurgt, og det har taget lang tid at kæmpe sig frem til denne afstemning. Derfor er budskabet, at det er nu det gælder.

Det vil være en sejr for befolkningen i alle lande i hele EU, hvis det lykkes for Englands befolkning at stå imod presset og stemme sig ud.

Den bedste hjælp vi kan give nu i Danmark er at sætte fuld tryk på underskrifts indsamlingen for at få vores egen Folkeafstemning om medlemskab:

www.skrivunder.net/jegvilogsaastemme

John_BoydSe playlisten og en stribe videoer med britiske EU-modstandere – optaget af Folkebevægelsen mod EU

Brexit

 


KPnet 18. maj 2016


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

Ingen resultater