Den 6. april skal hollænderne til en uhyre vigtig folkeafstemning om EU’s omfattende associeringsaftale med Ukraine. Aftalen med EU er allerede trådt i kraft 1. januar på trods af den manglende ratificering, og et nej vil udløse en kæmpe krise i EU-systemet.
Ukraines præsident Petro Poroshenko og EU Kommissionsformand Jean-Claude Juncker
Som den eneste befolkning i EU får hollænderne indflydelse p.g.a deres særlige ret til vejledende folkeafstemning. På 6 uger indsamlede hollænderne 450.000 underskrifter med kravet om en afstemning, hvor befolkningen kunne høres.
I de øvrige EU-lande – Danmark indbefattet – er aftalen blot ratificeret i stilhed og uden offentlig debat.
Aftalen er meget vidtgående og binder Ukraine til EU både økonomisk, politisk og militært. Den forpligter Ukraine til at åbne landet for investeringer med fri adgang for den Europæiske Investeringsbank, til at tilpasse sig EU-lovgivning, energi aftaler og tilslutning til EU’s udenrigs- og forsvarspolitik, såvel som samarbejde mellem EU’s og Ukraines efterretningsvæsen. Den betyder tilslutning til en frihandelsaftale med EU.
Det er er en reaktionær og røverisk aftale indgået mellem EU-toppen og magthaverne i Ukraine, der får frie hænder og støtte af EU, USA og NATO til deres krig mod befolkningen i Østukraine og politik for spænding og konflikt med nabolandet Rusland. Den er til alvorlig skade for sikkerheden i Europa.
Associeringsaftalen er reelt gennemført ved hjælp af et væbnet kup, idet ‘Maidan-oprøret’ blev iværksat pga de kuldsejlede forhandlinger mellem EU og Ukraine.
Der oprustes på det europæiske kontinent. USAs missilskjold er ved at blive etableret, NATO-militær er rykket frem hele vejen langs den russiske grænse, USA sender flere kamptropper dertil.
Ukraine er en central kampplads for rivaliseringen mellem imperialisterne. Placeret som nabo til Rusland på den ene side og EU på den anden er landet i skudlinjen mellem USA og EU på den en side og Rusland på den anden. Der kæmpes om Ukraine og landets rige ressource. Vesten er i offensiven mod Rusland med brug af alle midler – også militær oprustning gennem NATO.
Et nej er et nej til EU
Fra nej-kampagnens lyder argumentet meget klart, at de er imod fordi associeringen med EU truer ukrainernes velfærd såvel som hollændernes. Den bygger således på en generel kritik af EU.
Holland har da også tradition for EU-modstand, der blev manifesteret da et markant flertal stemte nej til EU’s forfatningstraktat i 2005. I Danmark nåede vi ikke at stemme, da traktaten faldt pga Hollands og Frankrigs nej ved folkeafstemninger. Og da traktaten kom op igen under det nye navn Lissabon-traktaten blev vi snydt for en folkeafstemning.
Meningsmålinger siger lille forspring til Nej
Den 26. marts stod ja og nej-siden ifølge en ny meningsmåling lige, hvor tidligere meningsmålinger har haft overvægt af nej-stemmer. Derefter har nye målinger vist et snævert Nej-flertal. Resultatet foreligger først sent onsdag den 6. april.
Der er sat hårdt ind fra ja-siden, hvor både EU’s top og kræfter i Ukraine er gået ind på fuld kraft. Der står meget på spil i et EU, hvor modstanden mod unionen er i stærk udvikling.
EU Kommissionens formand Jean-Claude Juncker udtaler, at ”et nej til aftalen kan udløse en kontinental krise”, ganske som skræmmekampagnen lyder til de britiske vælgere mod et Brexit.
Og som det farligste han kunne forestille sig: ”Lad os ikke forvandle afstemningen til at handle om EU-medlemskabet”.
Og rent faktisk ønsker et flertal af hollænderne også at stemme om hele EU. I følge en meningsmåling er tallet 53 % for en folkeafstemning om medlemskab, mens 43 % er imod.
Den hollandske regerings kampagnestrategi blev i februar lækket og her kunne man læse, at man for at vinde tilslutning skulle slå på, at aftalen er til fordel for ‘de almindelige ukrainere’ og at man for alt i verden skulle undgå at diskutere ‘utilfredshed med EU’.
Det er jo netop de centrale spørgsmål – at aftalen vender sig imod de almindelige ukraineres interesser, såvel som EU er det for både de almindelige hollændere og de almindelige ukrainere.
Som en del af ja-propagandaen argumenterer den hollandske premierminister Mark Rutte med, at Ukraine aldrig vil blive medlem af EU. Samme toner lyder fra Jean-Claude Juncker, der for nylig udtalte – direkte rettet til de hollandske vælgere – at Kiev godt kunne opgive håbet om medlemskab af EU (og NATO) for de næste 20-25 år.
Løgn eller sandt? Under alle omstændigheder bindes Ukraine med aftalen så tæt til EU’s politik og diktater, at det ligner et medlemskab til forveksling.
Kampagne i Ukraine for EU
Ja-kræfter har startet en omfattende kampagne med ukrainere som afsendere, der rettes både mod de hollandske vælgere og mod ukrainerne. Fra kampagnen lyder det:
“Målet med de forskellige events er det samme over hele linjen – at vise hollænderne at Ukraine er en moderne, uafhængig og lovende stat, der fortjener at blive en del af EU”.
Kampagnen med navnet “Like.U” slår på, at ramme ind på det menneskelige plan, hvor hollændere og ukrainere ‘har mere til fælles end det modsatte’: “Mere til fælles. Mere at dele”.
EU fremstilles som positivt under sloganet “Støt velfærd og velstand”.
Der slås på ‘menneskerettigheder, demokrati, samarbejde, stabilitet’ – alt det EU netop ikke er. Et nej bliver udråbt som en støtte til Putin.
Bag kampagnen står bl.a. NGO-en StratcomUA, men regeringskræfter i Ukraine arbejder naturligvis også intenst for at påvirke folkeafstemningen. Kampagnen spredes på de sociale medier og fysisk ved hjælp af bl.a. ukrainske diplomater.
I disse dage er Ukraines præsident Petro Poroshenko på besøg i USA, hvor han er inviteret af Barack Obama til det amerikanske atomtopmøde, der bl.a. forsøger at bygge en argumentation op for ‘nødvendigheden’ af NATO’s missilskjold. Porosjenko vil i den forbindelse også holde møder med den hollandske premierminister Mark Rutte og den polske præsident Andrzej Duda.
EU møder modstand fra mange fronter på én gang. For retten til national selvbestemmelse, for demokrati og for sociale, faglige og miljømæssige rettigheder. I en række lande stilles der krav om folkeafstemninger om EU-medlemskabet.
Læs også
Folkeafstemninger UK og EU: Skræmmekampagnerne i fuld gang
KPnet 31. marts 2016
Vi vil også stemme: Underskriftsindsamling for dansk folkeafstemning om EU-medlemskab
EU-folkeafstemning i Holland den 6. april: EU-toppen frygter et nyt Nej
KPnet 17. januar 2016
Mere om Ukraine og associeringsaftalen
Ukraine efter kuppet: Krig, udsultning og økonomisk chokterapi
KPnet 29. januar 2015
EU’s og Den internationale valutafonds voldtægt af Ukraine: Udsalg af jord og fri adgang for GMO
KPnet 27. august 2014
Geopolitiske rystelser: EU associerer Ukraine, Krim går til Rusland
KPnet 21. marts 2014
KPnet 2. april 2016
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
