Religion og dansk politik

Leder Kommunistisk Politik 3, 2016 –

Et meget stort og voksende flertal af danskerne vil have kirke og stat adskilt – helt og aldeles. Ikke mindre end 55 procent går ifølge en nylig meningsmåling (fra Epinion for DR) ind for at ophæve folkekirkens grundlovsbestemte plads som statsreligion. Kun 16 procent vil have en statsreligion og en statskirke, 29 pct. har ikke taget stilling eller ved-ikke. Disse tal er jævnt fordelt over generationerne. Altså en massiv overvægt af folk, som ikke vil se kristendom eller nogen anden religion som statsreligion. Som mener, at staten skal være sekulær, og at religionen er en privatsag, som ikke skal forurene det offentlige rum.

Men der er ingen folketingspartier, der følger op på det. Hverken med krav om ændring af grundloven, så den danske stat kan defineres som sekulær og ikke-religiøs, eller med forslag til tiltag til at reducere religionens placering i samfundet og i borgernes liv fra vugge til grav. Der er ellers nok at tage fat på, for religiøse levn gør sig gældende på talrige områder, hvor de bør renses ud. Fra børnehaver og skoler til TV og medier. Og der findes talrige måder, hvorpå statslige midler overføres til religiøs brug. Og ikke kun vedligeholdelse af kirker og præsteaflønning.

Den danske folkekirke taber stadig flere medlemmer. Danmarks Statistik siger, at i 2016 er 79,6 pct. af befolkningen registreret i folkekirken. For 10 år siden var tallet 83 pct. Ca. en halv procent forlader den hvert år. En stor del af medlemmerne af folkekirken er det ikke af religiøse, men af andre, ofte mere lavpraktiske grunde. Det officielle tal er misvisende, og ville ændre sig drastisk, hvis nogle af kirkens opgaver blev socialiseret.

Et samfund, der bygger på demokratiske, progressive og sekulære (ikke-religiøse) værdier, er langt bedre i stand til at hænge sammen og rumme forskelligheder og mangfoldighed end religiøse eller religiøst influerede samfund. Religion er og bør være en privatsag. Religiøse retninger, trossamfund og sekter må finansiere sig selv, via deres tilhængere, og ikke af offentlige midler. Og i øvrigt fungere i overensstemmelse med et demokratisk samfunds love.

Det er ikke det, Lars Løkke og hans regering går ind for. De har ikke den fjerneste hensigt om at bringe samfundet – eller for den sags skyld grundloven – i harmoni med flertallets syn på religion og stat.

Religion har altid været en del af den globale klassekamp. Og der har religiøse bannerførere, præster og imamer uanset retning været enige om, at ateisme og mangel på tro er en fælles største fjende. For religion er et redskab til at befæste de herskende klassers magt. Fra feudale enevælde-diktaturer til de borgerlige klassesamfund.

De mest reaktionære religiøse diktaturer i verden i dag er lande som Saudiarabien og Emiraterne. Vestens, USA’s og Danmarks nære allierede. Det skal komme endnu nærmere. Derfor sendte Danmark et andet feudalt levn – kronprinseparret – ud sammen med en stor erhvervsdelegation og udenrigsminister Kristian Jensen for kurtisere det saudiske kongehus. Et af de mest blodtørstige, barbariske og krigeriske middelalderregimer i verden. En hovedstøtte for islamistisk fundamentalisme og ’hellig krig’ og en hovedkilde til finansiering af fundamentalistiske moskeer verden over. Også i Danmark.

Det er derfor både selvmodsigende og gedigent hykleri, når Lars Løkke nu erklærer sig parat til ’at udfordre grundloven’, og vil lave en fælles front mellem folketingspartierne for at bekæmpe religiøs fundamentalisme.

Det kommer efter en række TV-udsendelser om ’Moskeerne bag sløret’, der ubestrideligt har vist, at en hel stribe imamer ved mange moskeer rådgiver uden hensyn til og imod danske love, når disse er i modstrid med deres korantolkning, og at de reelt arbejder for at skabe religiøse parallelsamfund med egne regler. De løj for åben skærm, når de påstod, at alt i deres moskeer foregik efter dansk lovgivning. Disse imamers samfundssyn, kvindesyn og syn på integration er hele vejen igennem reaktionært. Deri ligner de andre religioner. Alle reelle sociale og politiske fremskridt er kommet i kamp mod og under modstand fra religiøst bagstræb, som altid har tjent og tjener de herskende, hvor som helst.

Men Løkkes fælles front er ikke en demokratisk kamp mod despoti og religiøs formørkelse. Løkke og Co. fører derimod en endeløs krig i forskellige ’muslimske’ lande, der resulterer i endeløse flygtningestrømme og ødelagte samfund. Lige nu annoncerer han en ny krig i Syrien.
Løkke og Dansk Folkeparti er de reaktionære imamers bedste kort. For de fører ikke kamp mod reaktionær religion – men ulovlige krige med helt andre formål.

Redaktionen 15. marts 2016

KPnet 18. marts 2016