Sekularisme fremhæves i Frankrig som en ’del af republikkens fundament’ sammen med det kendte ordsprog ’frihed, lighed og broderskab’. Med flere terroraktioner som påskud forsøger præsident Macron at skabe en forvrænget og selektiv sekularisme rettet mod en bestemt religion, nærmere bestemt islam og ’islamisme’. Vi nægter at forsvare en sådan ’selektiv sekularisme’ skriver Frankrigs Kommunistiske Arbejderparti, PCOF i sin avis La Forge.
Af La Forge, Frankrig
Sekularisme er ikke en universel værdi løsrevet fra konfrontationer og modsætninger, som præger samfundet. Den skal forsvares, men ikke under enhver omstændighed.
Før 1789 (året for den franske revolution) var religion den ideologiske begrundelse for monarkiet ’indsat af Gud’. De øverste præster var store jordejere og skatteopkrævere. Kritikken af religion og obskurantisme fra den borgerlige revolutions tænkere, forsvarerne af ’fornuften’ og videnskabens fremskridt var en del af kampen mod det gamle regime.
I de følgende årtier støttede den katolske reaktion forsøg på at genoprette monarkiet, mens de borgerlige republikanere forsvarede og etablerede verdslig og obligatorisk skolegang for alle børn i alderen 6 til 13 år, som led i at modvirke kirkens stærke, især gennem kampagner (1882).
I 1905 blev loven om adskillelse mellem kirke og stat vedtaget under indflydelse fra Jaurès og de ’reformistiske’ socialistiske deputerede i den tid, hvor den borgerllge republik ikke længere var udfordret af den monarkistiske reaktion, men hvor kirken var blevet en allieret med overklassen for at forhindre spredning af socialistiske ideer og bremse den sociale kamp.
Loven havde til formål at trække religion væk fra den politiske sfære, at gøre religiøs overbevisning til en privat sag og samtidig garantere alle ret til at praktisere – eller ikke praktisere – en religion. Vi forsvarer dette som en vigtig demokratisk gevinst, men vi abonnerer ikke på de reaktionære fremstød fra dem, der forsvarer en selektiv sekularisme, hvilket stigmatiserer én religion med det ene formål at med at splitte folk. Vi forsvarer sekularisme, men vi nægter at gøre det til en troskabsed til en dybt arbejderfjendtlig og antidemokratisk økonomisk, social og politisk samfundsorden.
For den filosofiske materialisme er enhver religion ’en imaginær refleksion i den menneskelige hjerne’ af kræfter i naturen eller samfundet, som fremstår som uforklarlig og truende.1) Kapitalismen har udviklet videnskab og teknologi som obligatorisk viden, men den har ikke fjernet udbytning, national ydmygelse og social lidelse, der giver næring til spredning af religiøse ideer, disse ’imaginære blomster’, der gør det muligt for en stor del af menneskeheden at udholde de meget virkelige lænker, som binder dem.
Når Marx siger, at ’at afskaffe religion som folkets illusoriske lykke er at kræve dets sande lykke’ 2) mener vi som ham, at denne kamp ikke kan kun kan føres på ideologisk grundlag. Selv når de stilles til tjeneste for reaktionære politiske kræfter, kan religiøse ideer ikke kun bekæmpes gennem krav om ’retten til blasfemi’. Vores standpunkt er det, som Lenin forsvarede i 1908 i det tsaristiske Rusland: ’Kampen mod religion kan ikke begrænses til abstrakt ideologisk forkyndelse…Vi skal knytte denne kamp til klassebevægelsens konkrete praksis for at fjerne religionens samfundsmæssige rødder’. 3)
(1) F. Engels: Anti-Dühring, 1878.
(2) Karl Marx: T-kritik af Hegels juridiske filosofi, 1844.
(3) Lenin: Arbejderpartiets holdning til religion, 1909.
Oversat fra Revoljsion!, Norge
Stammer fra La Forge, november 2020.
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
